Hyundai i10 skuffer i seneste crashtest
Corona og skærpede regler har holdt bilproducenterne fra Euro NCAP-crashtesten, men på falderebet er der flere overraskelser, og en enkelt skuffelse.
Læs nuCorona og skærpede regler har holdt bilproducenterne fra Euro NCAP-crashtesten, men på falderebet er der flere overraskelser, og en enkelt skuffelse.
Læs nuHyundai i10 rammer Danmark med solide priser og masser af plads.
Læs nuHyundai er klar med en ny, skarp i10, der beholder førertrøjen som mikrobils-klassens mest rummelige model. Og så gør den nye i10'er det nemmere at være bilist
Læs nuHistorien om Hyundai I10 er historien om en ’lille’ succes. Her skal lille ikke forstås som, at succesen har været lille, for det har den ikke, men som at Hyundai I10 er lille af størrelse. Det er nemlig den mindste i Hyundais modelkatalog, og Hyundai I10 var den første bil, som brød den magiske 100.000 kroners grænse.
Netop den lave pris er nok en væsentlig forklaring på Hyundai I10 succes, men Hyundai I10 har nu også mange andre kvaliteter. Nævnes skal især udstyrsniveauet, som oftest, på grund af forskellige kampagner, ligger langt over mange af konkurrenterne. Derfor er det også essentielt, at man er opmærksom på udstyret, når man kigger efter en brugt Hyundai I10, da det kan variere meget alt efter kampagne og periode.
Hyundai I10 deler meget af teknikken med Kia Piacanto, hvilket er positivt, og i forhold til mange af konkurrenterne i segmentet for mikrobiler, så kører den overraskende godt, og især lydniveauet er bemærkelsesværdigt lavt. Et anden plus er, at Hyundai I 10 er udstyret med anhængertræk, så du kan faktisk spænde traileren bagpå og køre en tur på genbrugspladsen. Det er dog ikke en god oplevelse, hvis det er den helt lille 1,1 liters benziner med 66 hestekræfter, som ligger under kølerhjelmen, da den er temmelig sløv, så kig efter den store benzinmotor med enten 75 eller 86 hestekræfter, afhængigt af årgangen. Alternativt kan du også købe en dieselversion, men de er relativt sjældne på brugtbilsmarkedet, da de ikke har været til salg så længe som benzinversionerne.
Konkurrenter
Udbuddet i mikroklassen er stort, og det er antallet er konkurrenter dermed også. De mest oplagte er dog VW UP, Toyota Aygo
Udstyr
Et kæmpe plus ved en brugt Hyundai I10 er garantien, som på biler fra 2010 og frem er på hele fem år uanset kilometer, så du kan med andre ord sagtens købe en brugt Hyundai I10 med fabriksgaranti. Udstyrsniveauet er pænt taget i betragtning, at der er tale om en billig bil i mikroklassen, men de helt billige skrapede versioner finder du ikke meget udstyr i, mens du sagtens kan finde en Hyundai i10 med aircondition og gardinalairbags, hvis de er fra efter 2010.