45.800 biler

Læs mere om Hyundai Sonata her

Hyundai Sonata var længe Hyundais model i klassen før de store mellemklassebiler, lige indtil Hyundai i 2011 valgte at omdøbe den til Hyundai I40 i forbindelse med en ny generation af Sonata.

Hyundai Sonata blev præsenteret på det danske marked tilbage i 1992, men den skulle bruge en del år, før den for alvor slog igennem hos de danske bilkøbere. Op igennem 00’erne gik det gevaldigt fremad med salget af Hyundai Sonata, som især blev populær på sine meget bløde køreegenskaber, som gjorde den yderst behagelig både for fører og passager, selv på de meget lange ture.

Det var tredje, fjerde og femte generation af Hyundai Sonata, som blev solgt på det danske marked, men hvis det er diesel, man ønsker som drivkraft, så er det blandt femte generation, som blev produceret fra 2004-2010, man skal lede, da det først var her, man kunne købe sin Hyundai Sonata med en dieselmotor. Der skete i det hele taget spændende ting på motorfronten i femte genration, da Hyundai også præsenterede en slagkraftig men tørstig 3,3 V6 benzinmotor. Denne version er dog ikke videre udbredt, og det er hovedsageligt den mindste 2,0 liters dieselversion, som er til salg på brugtbilsmarkedet, mens det i de ældre versioner er en 2,0 liters benziner, der er størst udvalg af.

I og med at Hyundai Sonata udgik som model i 2011, så er det alle biler med minimum fire år på vejen, som er til salg på brugtbilsmarkedet. Hyundai Sonata holder dog en fin kvalitet, og man kan faktisk gøre et rigtig fornuftigt køb på brugtbilsmarkedet, da man kan få meget bil for pengene.

Konkurrenter

Ældre biler i samme segment, så som Ford Mondeo, Mazda 626 og Opel Vectra er oplagte konkurrenter.

Udstyr

Sonata levede generelt op til de gængse standarder på daværende tidspunkt, når det kommer til graden af udstyr og sikkerhedsudstyr. Det vil sige, at eksempelvis ESP kun er standard i den nyeste generation af Hyundai Sonata, hvor selehusker og aktive nakkestøtter ligeledes også var standardudstyr.







Indlæser..