Få fejl, godt bygget og billig i indkøb – Polestar 2 har det hele, og derfor vinder den Årets Brugtbil 2026 over et stærkt felt.

Allerede i 2025 var vi på Biltorvet imponeret over Polestar 2 som brugtkøb. Hvis man ser væk fra få, men irriterende og til tider næsten komiske fejl – den ene af dem er kendt som lykkehjulslyden – så er Polestar 2 ikke andet end et bundsolid brugtkøb.

Brugttest af Polestar 2 – bundsolid elbil

Hvis du vil vide mere om de generelle fejl eller mangel på samme, så husk at se Biltorvets Brugttesten af modellen.

Stærkt felt

Polestar 2 kunne med rimelig sikkerhed kalde sig vinder med 175 point. Og det er til trods for, at feltet var ret stærkt i år. På andenpladsen med 145 point kom BMW IX3, endnu en lækker og komfortabel elbil med meget få fejl.

Synsmanden er ikke overbevist – Brugttest af BMW IX3

Volkswagen ID.4 kom på tredjepladsen med 95 point, der også er en meget komplet brugt bil. Flere af dens søskende har allerede vundet Årets Brugtbil, sidste år var det Cupra Born, og året før Skoda Enayq.

Alternativ til Tesla? Brugttest af VW ID.4

Skoda Enyaq er Årets Brugtbil 2024

Hyundai Ioniq 5 fik 50 point, og det er til trods for, at modellen slår alle andre på ladetider, og har få generelle svagheder som brugt bil.

Eneste benzinbil

Toyota Yaris var eneste model i feltet med benzinmotor, og måske derfor fik den ikke mere end 45 point. Det er til trods for, at modellen måske er den af bil i feltet, der er billigst at holde kørende over mange år.

Kedelig, men bedst – Brugttest af Toyota Yaris Hybrid

Sidstepladsen og næsten ufortjent gik til Mini Cooper SE, som fik 0 point. Det skyldes til dels, at batteriet og dermed også rækkevidden er meget kort for bilen, så Mini'en egner sig bedst som pendlerbil i byen. Til gengæld er det endnu en brugt elbil med meget få fejl.

Solid elbil til små penge – brugttest af Mini Cooper SE

Fakta om Årets Brugtbil 2026

Det er 21. gang, at Årets Brugtbil kåres. Bag kåringen står en jury sammensat af biljournalister og brugtbileksperter fra FDM, forhandlerorganisationen DBFU og Applus Bilsyn. Formålet med Årets Brugtbil er at sætte fokus på de vigtige elementer i et godt brugtbilkøb, og derfor kigger juryen på totaløkonomi, soliditet og værdi for pengene i de enkelte biler. Kåringen har to runder. En indledende runde, hvor juryen nominerer fem biler ud fra de 100 mest solgte biler det foregående år. De fem biler som får flest nomineringer, går videre til finalerunden. Via en hemmelig afstemning afgiver jurymedlemmer 15 point til deres førstevalg, 10 point til nummer to og 5 point til tredjepladsen. Den bilmodel, som får flest point, vinder titlen som Årets Brugtbil.