46.013 biler

Læs mere om VW ID.4 her

VW ID.4
Nyhed

Elektrisk Folkevogn til terrænentusiaster

Volkswagen har skabt et koncept, der får en almindelig ID.4 til at ligne en kontormus i hjemmesko. ID. Extreme er optimeret på alle parametre, så den kan komme helt ud i skoven.

Læs nu

ID.4 – Volkswagens første fuldt elektriske SUV

ID.4 fra Volkswagen er efterfølgeren til ID.3 og repræsenterer Volkswagens første fuldt elektriske SUV. ID.4 imponerer med sin rummelighed, køreegenskaber og indretning, der gør den til en ideel bil for både by- og langdistancekørsel.

Til trods for sin størrelse og rummelighed har den populære elektriske SUV ID.4 en overraskende smidighed. Den er designet, så du nemt kan manøvrere den rundt i byens trange gader og finde plads på selv de mindste parkeringspladser. Det skyldes bilens kompakte design og højteknologiske assistentsystemer.Batteriet er smart placeret under bilens gulv, hvilket skaber en optimal vægtfordeling og øget stabilitet. Elmotoren er placeret under bagsædet, hvorfra den leverer kraft til baghjulene.Når det kommer til ID.4's performance, er der flere imponerende tal at fremhæve: 

  • Rækkevidde: Op til 543 km
  • Hestekræfter: 286 hk
  • Tophastighed: 180 km/t
  • Bagagerum: 543 – 1.575 L
  • Anhængervægt uden/med bremser: 750 / 1.000 kg

Volkswagen tilbyder ID.4 i forskellige modeller, så du kan finde den, der passer perfekt til dine behov. Du kan vælge mellem ID.4 City, ID.4 Pure, ID.4 Pro, ID.4 Style og den sportslige ID.4 GTX. Hver model har sine unikke specifikationer, så du kan finde den bil, der passer perfekt til dine behov og præferencer. 

Effektiv opladning med Volkswagen ID.4’s elektriske drivlinje 

ID.4 er designet, så du kan køre langt på en enkelt opladning, hvilket gør det nemmere og mere bekvemt for dig som elbilsejer. Afhængigt af hvilken model og motor du vælger, er der forskellige muligheder for opladning. Som standard, kan du vælge mellem tre forskellige opladningsmuligheder: 

  • Ladetid (AC 0-100% / DC 10-80%): 7 t 30 min / 36 min
  • Ladeeffekt op til (AC/DC): 7,2 kW / 110 kW
  • Ladetid (AC 0-100% / DC 10-80%): 8 t / 28 min
  • Ladeeffekt op til (AC/DC): 11 kW / 135 kW
  • Ladetid (AC 0-100% / DC 10-80%): 8 t / 28 min
  • Ladeeffekt op til (AC/DC): 11 kW / 175 kW

Disse tal viser, at Volkswagen ID.4 er en fleksibel bil, når det kommer til opladning. Uanset om du skal på lange ture eller blot køre i byen, kan du nemt og hurtigt oplade din bil og komme afsted igen. 

Er du på jagt efter andre elbiler ? Bare rolig, hos Biltorvet finder du et bredt udvalg fra forskellige forhandlere. 

Vælg den Volkswagen ID.4, der passer til dine behov

En af de særligt populære egenskaber ved ID.4 er muligheden for at personliggøre bilen, så den matcher lige præcis dine præferencer og behov. Og det kan du også gøre, når du køber bilen brugt. Du kan for eksempel skabe en unik atmosfære i kabinen ved at tilføje diskret lys til instrumentpanelet, mobiltelefonholderen og dørene. Derudover har du også mulighed for at vælge en model med lige det ekstraudstyr, som du drømmer om. Uanset om du ønsker avancerede assistentsystemer og intuitiv betjeningskomfort for at gøre kørslen nemmere, eller luksuriøse tilføjelser for at gøre turen mere behagelig, kan du vælge en Volkswagen ID.4, der er tilpasset dine behov og præferencer. 

Plads til alt: ID.4's rummelige bagagerum og smarte design

Volkswagen ID.4 er designet med et fladt kabinegulv. Og det er en vigtig funktion, især for familier og dig, der ofte har passagerer med. Ved bagsædet er der nemlig rigelig plads, så tre personer nemt kan sidde ved siden af hinanden uden at føle sig klemt.Bagagerummet i ID.4 er også værd at fremhæve. Selvom det er designet med en relativ høj bund, er der et ekstra rum under gulvet til opbevaring af kabler og lignende. Hertil har rummet en kapacitet på 543 liter. Så uanset om du skal pakke store indkøbsposer, sportsudstyr eller feriebagage, kan Volkswagen ID.4 rumme det uden besvær.

 

Ofte stillede spørgsmål 

Hvor lang tid tager det at lade en ID.4?

Opladningstiden for en Volkswagen ID.4 varierer afhængigt af den valgte model og motor. Ladetiden kan være mellem 7 timer 30 minutter til 8 timer for en fuld opladning (AC 0-100%), mens det kan tage mellem 28 til 36 minutter for en hurtig opladning (DC 10-80%). Den hurtige opladning gør ID.4 til en fleksibel bil, der passer til både korte og lange ture. 

Hvornår kommer ID.4 til Danmark?

Volkswagen ID.4 kom til salg i løbet af 2021, og den blev hurtigt populær blandt bilejere, der ønskede sig en rummelig og lækker elbil med lang rækkevidde.

Hvad er forskellen på ID.3 og ID.4? 

Forskellen mellem ID.3 og ID.4 ligger primært i størrelse og design. ID.3 er en mindre hatchback, mens ID.4 er en større SUV. Selvom de begge kører på 100 % elektricitet, varierer deres rækkevidder en smule på grund af forskellene i størrelse og aerodynamik. 

Hvad er forskellen på ID.4 og ID.5? 

Forskellen mellem ID.4 og ID.5 ligger hovedsageligt i deres design og æstetik. ID.4 har et mere traditionelt SUV-udseende, der appellerer til dig, der søger en klassisk og rummelig bil. ID.5 derimod, byder på et coupé-lignende design med en skrånende bagende, hvilket giver den et mere sportsligt og aerodynamisk udseende.

Indlæser..