VW Touran

VW

Info

Historien om VW Touran er langt hen ad vejen historien om en succes. Den har siden introduktionen tilbage i 2003 hørt til blandt de mere populære familiebiler i Danmark. Det skyldes ikke mindst den gode kombination af lavt brændstofforbrug og gode pladsforhold, samt et højt sikkerhedsniveau, da VW Touran scorede topkarakter i Euro NCAP crashtest.

Den kompakte MPV’er med plads til fem, eller syv, hvis man fik monteret to ekstra sæder, fik et facelift i 2006. Et større facelift i 2006 skruede yderligere op for populariteten, da det blandt andet bød på en ny benzinmotor. En motor der kombinerede tre kendte teknikker, nemlig kompressor, direkte indsprøjtning og turbolader. Det skruede ned for forbruget men op for ydeevnen, og motoren blev et kæmpe hit i VW Touran. Derfor finder du også et stort udvalg af netop denne version på brugtbilsmarkedet.

En glimrende bil, som der er stor efterspørgelse på, og derfor er prisniveauet også rigtig højt. Det betyder dog også, at pristabet ved et eventuelt videresalg vil være forholdsvis lavt, så derfor kan en VW Touran være en rigtig fornuftig investering. Især hvis der er tale om en version efter 2008, hvor de fleste er udstyret med syv siddepladser. Der er dog en smule maluært i succeshistorien omkring VW Touran, for netop den populære version med den lille 1,4 liters benzinmotor er kendt for, at motoren med tiden begynder at gå ujævnt i tomgang og motorlampen begynder at lyse. Desuden bør man kigge efter en udgave, der har fået ekstra rustbeskyttelse.

Konkurrenter

toyota verso, Seat Altea, og Honda FR-V

Udstyr

Stratline, Comfortline og Highline er de tre udstyrsniveauer, du finder i VW Touran. Generelt er udstyrsniveauet højt og i startpakken får du blandt andet fartpilot, kørecomputer og aircondition. Går du et niveau op på byder VW Touran blandt andet også på regnsensor, klapbord og komfortsæder. Hvis du vil have fuldautomatisk aircondition, multifunktionsrat i læder og sportssæder, så skal du til gengæld kigger efter en udgave med Highline udstyrspakken.


Fakta

Biltorvet har 5 ud af 5 stjerner baseret på 13 anmeldelser.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev