Audi A4

Audi A4 1.8T Avant

|
Vi har tidligere testet A4 2.0 og A4 2.5 med den 180 Hk stærke V6 TDi motor. Nu er turen kommet til Avant modellen, med den meget udbredte og populære 1.8T motor.

I designet har Audi designerne valgt at lægge stor vægt på flotte linier, i stedet for en stor bil med stor kabine – og det må man sige er lykkedes rigtig godt for dem. En detalje, som fremhæver de flotte liner, er de forkromede tagrælingerne, og den dobbelte udstødning, der understreger at du lige er blevet passeret af en Audi.

Kabinen er lige så elegant og lækker, som den plejer at være i Audi modellerne – her er der ikke meget at brokke sig over. Pladsen er dog ikke overvældende, men der er nogenlunde plads til 4 voksne. Forsæderne og rattet er multijusterbart så føreren har rig mulighed for at finde en passende køreposition. Bagagerummet kan tage 442 liter, ikke helt så meget som i forhold til fx Ford Mondeo Stc. med 540 liter. Alfa Romeo 156 Sportwagon rummer 360 liter.

Udstyrsniveauet er også i orden med bl.a. Dual Zone aircondition, alt i el og multijusterbare sæder og rat. På sikkerhedssiden kan man glæde sig over ABS med EBD og brakeassist, ESP med tractioncontrol og 6 airbags.

Den 1.8 liters turbo motor er efterhånden er gammel kending hos bl.a. Audi, VW, Seat og Skoda. Den yder 150 heste ved 5.700 o/m og har et moment på 210 Nm. v. 1.750 o/m. Det skal dog lige bemærkes at motoren har gennemgået en optimering, så alle 2003 modeller får 163 Hk fra den samme motor.

De 150 Hk passer perfekt til den kompakte Audi. 0-100 klares på 9,1 sek. (8,8 sek. med 163 heste) og giver en tophastighed på 219 km/t. Turboen sørger for kvikke mellemaccelerationer (80-120 km/t på 5,8 sek.) og at gearingen kan være tilpas lav for at kunne præstere et lavt støjniveau ved motorvejshastigheder.

Det er ikke kun motoren, som lægger op til sjov. Også den faste undervogn og 16” alufælge gør sit til at det er en fornøjelse at køre Audi’en på grænsen. ABS med EBD og ESP-systemet sørger for at holde bilen på vejen, hvis man skulle komme til at overskride grænsen. Og hvis det skulle gå helt galt, så skulle de seks airbags sørge for en rimelig blød landing (uden at opfordre til sådan kørsel, vel at mærke).

Jo flere Audi biler jeg kører i, jo mere forelsker jeg mig i mærket. De flotte, om end måske lidt konservative liner, kvaliteten og teknikken gør, at Audi er et af de mærker jeg befinder mig bedst i – men det betaler man selvfølgelig også for. Prisen for denne Avant incl. udstyr ligger på 450.000 og det er jo noget mere end fx en topudstyret Ford Mondeo eller en Alfa Romeo. Spørgsmålet er om man er villig til at betale ekstra for navnet, kvaliteten og den ekstra køreglæde man finder i en Audi.




Audi A4 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A4 Avant 1,8 TFSI 170HK Stc 6g
NYHED
199.900 kr.
Audi A4
Avant 1,8 TFSI 170HK Stc 6g
Silkeborg
110.000
2013/2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A4 1,8 T 150HK
NYHED
15.900 kr.
Audi A4
1,8 T 150HK
Hemmet
292.000
2001
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Audi A4 2,0 TDi 136 Ultra S-line Avant
NYHED
219.800 kr.
Audi A4
2,0 TDi 136 Ultra S-line Avant
Nørre Snede
120.000
2015
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev