Siden elbilernes indtog har der ikke været så mange gode biler i et felt til Årets Bil, men nu er de syv finalister skilt fra.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der har været nogle år, hvor finalefeltet til Årets Bil har været en tynd omgang suppe. Men ikke i år. Feltet til 2027 tæller hele 35 kandidater, som bugner af vitaminer. Og barren er sat højt takket være trekløveret fra VW-koncernen; Polo, Raval og Epiq. De tre biler er bygget på samme platform, men i personlighed og køreglæde er der langt fra den snusfornuftige Epiq til den temperamentsfulde Raval.

Årets Bil 2026 – så mange kinesiske biler er med i finalen

Også blandt de luksuriøse SUV’er har der været hård kamp, for både BMW IX3, Mercedes GLC og Volvo EX60 er meget kompetente, lækre og hurtigt-ladende. Men i sidste ende er det dog kun BMW IX3, der er gået videre til finalen.

Kinesisk indflydelse

De kinesiske mærker har også været stærkt repræsenteret, både med de modeller, der opfylder alle fordomme om meget udstyr til få penge i kombination med svampede køreegenskaber. Men der var også kompetente og velkørende modeller som Xpeng P7+ og Zeekr 7GT, en luksusbil, der kører lige op med europæerne, men til lavere pris, og det lander den altså også en finaleplads.

Masser af køreglæde

Det er svært at se det som andet end et sundhedstegn, at bilproducenterne i år har så meget overskud, at de er begyndt at bygge sjove elbiler. Der var simpelthen et helt felt af GTI’er, fra Alpine A290 til Cupra Raval VZ og den helt nye VW ID. Polo GTI. Alle køreglade biler, der sagtens kan bære et GTI-mærke.

Årets Bil 2025: Her er de ni finalister

Her er finalisterne:

BMW IX3
Cupra Raval
Renault Twingo
Skoda Epiq
Subaru E-Outback/Toyota BZ4X Touring
VW ID. Polo
Zeekr 7GT

Her er det fulde felt af deltagende biler:

Alpine A290
Alpine A390
BMW iX3
Changan Deepal S05
CUPRA Raval
GAC Aion UT
Honda Prelude
Hyundai Ioniq 3
Hyundai Staria
Jaecoo J5
Kia EV2
Kia EV5
Kia PV5 Passenger
Leapmotor B03X
Leapmotor B05
Lexus ES
Mazda CX-5
Mazda CX-6e
Mercedes-Benz C-Klasse Electric
Mercedes-Benz GLB
Mercedes-Benz GLC
MG IM5
MG IM6
MG4 EV Urban
MGS6 EV
Polestar 5
Renault Twingo
Škoda Epiq
Škoda Peaq
Subaru E-Outback
Subaru Uncharted
Toyota bZ4X Touring
Volkswagen ID. Polo
Volvo EX60
Xpeng L03 
Xpeng P7+
Zeekr 7GT