BMW 320d Efficient Dynamics

|

Enhver større bilproducent har efterhånden en undervariant af deres gængse modeller, som udmærker sig ved at være ekstra økonomiske og bedre ved miljøet. Dette gælder også BMW, der faktisk viser noget af det mest imponerende indenfor øko-kørsel med deres Efficient Dynamics modeller.

Selvom der kommer en ny 3-serie omkring februar 2012, er det absolut ikke spild at teste den nuværende model, når modellen hedder 320d Efficient Dynamics. Takket være optimering af motoren, aerodynamiske fælge og en sænkning af undervognen, opnår BMW nogle yderst imponerende resultater, uden at gå på kompromis med 3-seriens suveræne køreegenskaber, dynamiske motorrespons og flotte design.

Teknikken
Motoren er på 2,0 liter og har en ydelse på 163 hk og et maksimalt drejningsmoment på hele 380 Nm ved blot 1.750 o/min. Det er 21 hk mindre end en standard 320d, men præcis det samme drejningsmoment. Du mærker på ingen måde de færre hestekræfter, hvilket også ses på accelerationstiden, der kun er 0,5 sekunder langsommere end normalt. I mellemaccelerationerne er difference lidt større, men, igen, ikke noget du mærker i dagligdagen.

Noget du til gengæld mærker, er de ekstra kilometer du får ud af de mange brændstofbesparende tiltag, som f.eks. aerodynamiske optimeringer, start/stop-funktion, regenerering af bremseenergien, gearskifte indikator og dæk med lav rullemodstand. BMW lover nemlig et gennemsnitligt brændstofforbrug på 24,4 km/l, hvilket vi finder yderst realistisk, da vi efter 1.200 km blandet testkørsel nåede et gennemsnit på 24,0 km/l.

Kvaliteten
3-serien er en virkelig dejlig bil, der imponerer med sine køreegenskaber og moderne teknik. Et af de steder, der ikke imponerer, er kabinen. Selvom alt fungerer og er lavet et gode materialer, så mærkes det tydeligt, at BMW længere har haft en ide om, at det der fungerer ikke skal ændres. Det er også glimrende, så længe man dominerer en klasse – men der kan BMW ikke længere vide sig sikker, når konkurrenterne smider den ene nye model efter den anden på markedet. Modeller, hvor designelementerne i kabinen viser nytænkning og detaljerigdom.
Heldigvis har vi fået billederne af den nye 3-serie, der bekræfter at kabinen bliver ændret og fyldt med lækre detaljer – dog uden at miste sin identitet.

Pladsen
Når du sidder bag rattet i en 3-serie, kan du ikke undgå at føle dig godt tilpas. Det er nemt at finde en god kørestilling, og BMW formår stadig at lave nogle af de bedste rat i verden, hvilket er en lille, men altafgørende detalje for at du kan føle dig godt tilpas.

Pladsen ved forsæderne er god, men hopper du om bagi kan du ikke undgå at blive lidt skuffet. Du skal ikke være meget højere end 1,78 m før du føler mangel på plads til benene. Det er ikke godt nok. Pladsen i bagagerummet er acceptabel og adgangsforholdene ligeså. Her kan jeg ikke undgå at nævne den kommende 3-serie, der byder på håndfri åbning af bagageklappen. Står du med hænderne fulde, kan et lille swipe med foden under den bagerste kofanger aktivere bagageklappen, hvorefter den åbner og giver adgang til bagagerummet. En smart detalje, som jeg glæder mig til at teste.

Konklusion
BMW 320d Efficient Dynamics er en ekstremt velkørende bil, der takket være en række geniale detaljer, formår at køre næsten 1.500 km på en tankfuld diesel, uden at være langsom og kedelig. Prismæssigt ligger vi i den høje ende med hele 610.589,-, hvilket er præcis det samme, som den almindelige 320d. BMW kører dog med kampagnepris på begge modeller, så du kommer ned i 485.000,-, og så begynder det at virke interessant!

Jeg har kørt både 320d og 320d Efficient Dynamics, og ville klart vælge sidstnævnte, da du ikke mærker forskel på bilernes køredynamik i dagligdagen – med mindre du ser din rute til arbejde som Le Mans. Du mærker dog de ekstra kilometer, du får ud af en tankfuld – og vi må jo bare sande, at brændstofpriserne ikke ligefrem er faldende.

BMW 320d Efficient Dynamics er et glimrende bevis på, at økonomiske biler på ingen måde behøver være kedelige – og jeg vil med glæde have den holdende i min garage om natten.

BMW 320 på biltorvet.dk

BMW 320d 2,0 Touring Steptr. Van
150.000 km År 2012 7000 Fredericia
DKK 199.900
150.000 km År 2012
7000 Fredericia Kraft Biler Erhverv A/S
150.000 km År 2012 184 HK 18,5 km/l Stationcar
BMW 320d 2,0 Touring aut.
112.000 km År 2014 2750 Ballerup
DKK 269.900
112.000 km År 2014
2750 Ballerup Car House Aps
112.000 km År 2014 184 HK 21,3 km/l Stationcar
BMW 320d 2,0 Touring
116.000 km 2013/2014 2630 Taastrup
DKK 247.000
116.000 km 2013/2014
2630 Taastrup ALD Carmarket
116.000 km 2013/2014 184 HK 21,3 km/l Stationcar
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev