Grøn og fornuftig – vi kører Volkswagen Golf eHybrid

| Andreas Lang Hedegaard

Der er penge at spare, hvis du vil køre grøn plugin-hybrid. Den nye VW Golf eHybrid kører 55 kilometer på strøm i virkeligheden, har 204 hestekræfter og automatgear – alligevel er den 20.000 kroner billigere end en tilsvarende almindelig Golf.

Volkswagen har introduceret to nye plugin hybrid-modeller. Den velkendte GTE har fået en overhaling, så den nu har 245 hestekræfter i stedet for 204, men det er faktisk ikke den bil, som er mest interessant. Det er i stedet den nye model, som har fået navnet Golf eHybrid. Den har samme drivlinje som den gamle GTE, så her får du altså 204 hestekræfter, men ligesom den nye GTE, er der nu et 50 procent større batteri på 13 kWh. Det betyder, at Golf eHybrid officielt kører 71 kilometer, og i løbet af vores testtur rundt på landevej og motorvej i tyske Niedersachsen, kørte vi 55 kilometer på strøm. Det må siges at være godkendt, og burde være nok til de fleste danskere kan klare dagens opgaver kun på strøm. Med et almindeligt 2,3 kW-stik kan batteriet lades fra tomt til fuldt på fem timer.

Afslappet komfort
Den lydløse kørsel er med til at give en afslappet kørsel, og den 110 heste og 330 Nm stærke elmotor er fuldt tilstrækkelig til at flytte Golfen fremad i langt de fleste situationer og op til 130 km/t, så man kan glide afsted uden støj og besvær. Undervognen er dog lige til den faste side, så den formår ikke at udjævne huller og bump så elegant som andre konkurrenter. Til gengæld er køreegenskaberne præcise og direkte, uden at være decideret sporty.

45 år, 35 millioner biler – Golf er yngre end nogensinde

Hemmeligheden bag den afslappede kørsel skal også findes i samarbejdet mellem navigationsanlægget Discover Media og den adaptive fartpilot, som begge er standard. Via navigation og skiltegenkendelse virker bilen nærmest forudseende, og med den adaptive fartpilot aktiveret, er bilen meget tæt på at køre selv. Den tager fx farten af inden et skarpt sving på landevejen eller ved en rundkørsel. Bilen mangler faktisk kun at kunne se de andre trafikanter i rundkørslen, for hvis du ikke griber ind, kører den ud foran andre, og kun hvis de andre trafikanter er lige foran, bliver de fanget af den automatiske nødbremse. Så du kan altså ikke læse søndags-Berlingeren bag rattet, men vi er tættere på end nogensinde.

Batteripower og penge at spare
Hvis du virkelig skal ud over stepperne, aktiveres den 1,4-liters benzinmotor, og så får du den samlede effekt på 204 hestekræfter og 350 Nm, som sender eHybrid til 100 km/t på 7,4 sekunder. Det burde også være nok til de fleste, og det er bare en af grundende til, du skal tage eHybrid over GTE.

Perfekte Passat er hipstergrøn som GTE plug in-hybrid

GTE har samme drivlinje, hvor hverken el- eller benzinmotor yder flere kræfter, men med software kan man udnytte mere af de to motorers effekt samtidig, så der i stedet er 245 heste. 0 til 100 km/t overstås så på 6,7 sekunder, og topfarten er 225 i stedet for 220 km/t.

Prisen for GTE forventes til gengæld at lande på lige under 400.000 kroner. Det er altså cirka 80.000 kroner mere end eHybrid, som klart er det smarte valg. Udstyret i GTE tæller så også mere sporty kofangere og skørter, sammen med en LED-stribe i kølergrillen. Indvendigt er der sportssæder i stil med Golf GTI.

Familiens bedste ven er tilbage – her er Golf Variant

Men endnu en grund til at vælge eHybrid er, at den også er billigere end den almindelige Golf med 1,5-liters benzinmotor. Sammenligner man Style-varianten med DSG-gear, så koster den almindelige Golf 342.994 kroner, mens du kan få Golf eHybrid, som jo har 54 ekstra hestekræfter og et mere grønt image for 319.995 kroner. Det er da årets bedste handel. Flere kræfter og mindre dårlig samvittighed. Skal du have en Golf, skal du have eHybrid.

Biltorvets vurdering

plus Lang rækkevidde Meget bil for prisen
menu Lille bagagerum

Specifikationer

R4/16V turbobenzin + elmotor
1.395 ccm
204 hk samlet
350 Nm
Forhjulstræk
6A
220 km/t
7,4 sekunder
71 kilometer (WLTP)
111 km/l
21 g/km
273 liter
1.590 kio
319.995 kroner

VW Golf på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Golf 2,0 Trendline 115HK 5d
PRIVAT
24.900 kr.
VW Golf
2,0 Trendline 115HK 5d
7500 Holstebro
239.000
2003
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Golf VIII 1,5 eTSi 150 Style DSG
NYHED
339.900 kr.
VW Golf
1,5 eTSi 150 Style DSG
Skive
5.000
2020
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
VW Golf VII 1,0 TSi 85 Trendline
NYHED
174.800 kr.
VW Golf
1,0 TSi 85 Trendline
Ballerup
21.000
2017/2018
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev