Sæsonen for kør selv ferie er skudt i gang, men har du styr på, hvor din dieselbil ikke må køre, og hvor der er vejbetaling? Her giver vi tips til kør selv ferie med børn, så turen bliver fornøjelig.

En kør selv ferie har alle ingredienserne til at skabe minder, der kan holde i mange år – men lad os være ærlige, de kan både være gode og dårlige. For selvom turen, de mange oplevelser, og friheden ved at have egen bil med er fantastisk, så er der også rigtig mange ting, som kan gå galt. Det forsøger vi her at afhjælpe med huskeliste til kør selv ferie med børn.

Den ultimative kør selv guide til at få bilen klar

Miljøzoner
Allerede fra den 31. maj har bystyret i Hamborg besluttet, at ældre dieselbiler er forbudt i dele af byen. Det drejer sig om alle dieselbiler, der er ældre end Euro 5, hvilket i praksis vil sige biler fra før 2010. Indtil videre dækker forbuddet dele af Altona-bydelen, men det påvirker ikke trafikken på A7, som kører gennem og under Hamborg.

Hvis kør selv ferie Tyskland er det, der trækker for dig, så skal du være opmærksom på at de fleste større byer har miljøzoner, som kræver et miljømærkat. Grønt mærke giver adgang og er muligt at få til biler, som er Euro 4 og frem (dieselbiler fra 2006 eller benzinbiler fra 1992). Mærkatet kan eksempelvis købes gennem FDM, og koster 150 kroner.

Sådan giver du starthjælp til en bil, der ikke vil starte

I Italien har mange byer gjort det forbudt for andre end lokale at køre helt ind i centrum, så vær opmærksom på skiltningen Zona Traffico Limitato. Da italienerne automatisk registrerer nummerpladerne, og koster 80 euro i bøde, hver gang du passerer, så kan turen hurtig blive rigtig dyr.

I Frankrig har myndighederne mulighed for at lave både permanente og midlertidige miljøzoner, hvis luftforureningen bliver for høj. Et mærkat kaldet Crit'Air, der angiver bilens udledning, effekt og alder, er påkrævet, men det kan kun bestilles gennem en fransk hjemmeside, men leveringen tager en måned, så det kan være, du skal overveje, om det er nødvendigt at køre helt ind i centrum, hvis I bare har en enkelt ferie til Frankrig.

Skal du til Belgien, så kan du trygt køre afsted. Der er indført miljøzone i Bruxelles og Antwerpen. Her kræver det ikke mærkat at køre ind i en af miljøzonerne, men bilen skal være registreret på forhånd via en hjemmeside. Registreringen gælder så længe, bilen har samme nummerplade. Den gode nyhed er, at miljøzonen i Bruxelles først håndhæves fra oktober 2018.

Motorvejsmærkater
Alt efter hvor turen nu går hen, så er der stor sandsynlighed for, at du kommer gennem et land, som tager sig betalt for, at du kører på motorvejene. Skal du til Schweiz, skal du bruge et motorvejsmærkat for at få lov at køre på motorvejen. Mærkatet gælder for et helt år og koster 267 kroner gennem FDM. Husk du skal bruge to mærkater, hvis du kører med campingvogn.

Peugeot 5008 - familiens favorit

I Østrig skal du have en vignette, hvis du kører på motor- eller motortrafikveje. Du kan købe en vignette for enten 10 dage eller to måneder. Du kan bestille det her direkte for ni euro eller gennem FDM

I mange lande som både Frankrig, Spanien og Italien, for bare at nævne få, skal du også betale for at køre på de større veje, når du passerer bomme på vej ud eller af motorvejen, så husk at gemme byttepengene, selv om du også kan betale med de fleste betalingskort.

Tips til kør selv ferie med børn
Lad os bare være ærlige – det er de færreste børn, der glæder sig til tanken om hele eller halve døgn på bagsædet af en bil, mens Tyskland fortsætter i en evighed. Hold derfor masser af pauser, gerne hver 2-3 time, hvor hele familien kan få rørt sig, og sørg for at have masser af væske med på turen. Pak også gerne mad og snacks, så I ikke behøver at holde ind kun for det. Har din bil ikke aircondition, så overvej at investere i solskærme til bagsæderne eller find en bil med klimaanlæg her.

Her er den nye Citröen C4 Cactus

Takket være moderne teknologi er det blevet noget nemmere at underholde børnene på de lange stræk. Skal børnene se film, så husk at få dem overført inden turen, og husk også individuelle høretelefoner, så alle andre slipper for at høre Paw Patrol. Alternativt kan det også være en hyggelig beskæftigelse for hele familien med lydbøger, som alt efter forfatteren kan få timerne til at glide hurtigt.

Når du pakker, så sørg for at placér tung bagage i midten og nederst i bagagerummet, så bilen ikke kører ustabilt. Hav ikke tunge ting som fx en ipad eller kamera til at flyde eller placeret højt i kabinen. De bliver til missiler ved en hård opbremsning eller sammenstød.

Gør bilen ferieklar
Mange tusinde kilometer med høj fart i varmen og med masser af læs kan være en hård tur, hvis din bil ikke er i topform. Er der kun et par tusinde kilometer fra et service, så tag det nu. Så får du tjekket bremser, kølervæske, batteri og klimaanlæg, så vognen er klar til strabadserne.

Hvis du vil spare penge, så kan du også selv lave et tjek selv. Tag oliepinden op og tjek niveauet – der er to streger på oliepinden, og olien skal gå over nederste streg, men under øverste. Tjek farven på bremsevæsken. Er den sort, skal det skiftes. Fyld derefter sprinklerbeholderen helt op med sprinklervæske. Konstater at klimaanlægget virker og få det evt. tjekket og efterfyldt på dit værksted. Husk også at tjekke olieniveauet i servostyringens oliebeholder.

Volvo XC40 - allerede en favorit

Er dækkene tæt på at være nedslidte, så skift dem. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler en mønsterdybde på mindst 3,0 mm. Husk, at en tung feriepakket bil skal have et højere dæktryk. Glem ikke at tjekke reservehjulet. Tjek, at alle lygter og pærer virker.

Tjek støddæmpere: Når du trykker ned på bilen, skal den falde til ro med det samme. Hvis ikke, har du dårlig vejkontakt, og bilen bremser, styrer og kører dårligere. Gør ruden ren indvendig og udvendigt før feriestart. Tjek, at vinduesviskerne ikke er revnet i enderne. Hvis de trækker striber, så skift dem.