Peugeot 5008 er storebror til Årets Bil, men hvis du har mange børn, så kunne 5008 gå hen og blive årtiets bil. Fornuftige priser, gode køreegenskaber og masser af plads gør den svær at komme udenom – du skal bare ikke kalde den for en SUV.
Med mindre du har lyst til at betale millioner for en Land Rover Discovery, så er udvalget for smarte biler med plads til syv personer begrænset. Det forsøger Peugeot at lave om på med deres nye store model, 5008. Det er en videreudbygning af 3008, som allerede har vundet Årets Bil, så forventningerne til 5008 er høje – så høje faktisk, at jeg har sat sådan en familiebil på den ultimative prøve. En tur til Sverige med tre voksne mænd, to børn i barnesæder, en 40 kilos hund, en guitar, masser af dansk øl, mad og andet oppakning.
Med den tredje sæderække foldet sammen, sluger bagagerummet op til 1.060 liter, og hver eneste liter er nødvendig. Derfor ryger begge børn på hvert deres autostol på bagsædet. De er vældigt tilfredse, for alle tre sæder kan justeres individuelt, og udstyrsvarianten Allure, som vi kører, har en childrens pack med flyborde og integrerede solgardiner, som er perfekt, når børnene skal pacificeres med Ipad, mens der bliver ædt kilometrer på vej mod Sverige. Eneste person, der ikke rigtigt nyder turen, er min +90 kilos bror, der sidder klemt mellem de to autostole. Selv om der er fin plads både i højden og til benene på bagsædet, så er sæderne ikke specielt brede.
Franske fristelser
5008 gør flere ting rigtig godt, men én af de vigtigste er, at den føles som et kvalitetsprodukt, i en grad som vi ikke rigtig har været vant til fra de franske bilproducenter. Det er lige fra lyden, når døren lukker, til designet i kabinen, som er futuristisk og inspireret af et flycockpit, og alle materialer er lækre at røre ved, og måske vigtigt – anderledes end hvad vi er vant til fra den tyske bilindustri. Tag vippekontakterne, der bruges til at aktivere funktioner som navigation og klimaanlæg. De er formet i metal og er med til at løfte niveauet for kabinen, sammen med det stof, som Peugeot har brugt på dørsider og dele af instrumentbordet. Det kan vist bedst beskrives som en type af gulvtæppe, og selvom det lyder underligt, så fungerer det rigtig godt.
Men 5008 ville ikke have været en fransk bil, hvis ikke også der var irriterende elementer. Først og fremmest ville jeg gerne kunne justere rattet tættere på mig for at få den optimale siddeposition. Betjeningen af klimaanlægget foregår på den otte tommers skærm, og det kræver alt fra meget fokus, som så bliver fjernet fra vejen. Historien er den samme, hvis du vil skifte kanal på radioen eller høre musik fra telefonen, og ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv er det uhensigtsmæssigt.
Allure er ganske veludstyret, når det kommer til sikkerhedsudstyr og har både regnsensor, automatisk kørelys, aktiv træthedsovervågning, skiltegenkendelse og advarsel mod blindvinkel. Den har også en hamrende irriterende vognbaneassistent, der gør bilen mere nervøs med sine konstante, små korrektioner.
Stor bil, lille motor
Passagerne kan glæde sig over en undervogn, der rammer et godt kompromis. Affjedringen er fast og har derfor styr på det høje karrosseri, som krænger overraskende lidt. Samtidig er affjedringen blød nok til at håndtere ujævnhederne i asfalten, så det bliver en fornøjelse at køre langt. Men bag rattet er køreegenskaberne en blandet fornøjelse. Styretøjet kan bedst beskrives som trægt. Det kan måske have noget at gøre med den elektriske servo, som skal ’tændes’, når man drejer på rattet, og derfor virker servoassistancen ikke særligt progressivt. På motorvejen viser 5008 sig heller ikke som den mest retningsstabile vogn. Den kræver konstant små inputs fra rattet, og det bliver trættende i længden.
Fiat med plads til syv - 500L Wagon
Motoren er sammenlignet med resten af bilen mikroskopisk – bare 1,2-liter fordelt på tre cylindre, men tilsat en turbo, så der er i alt 130 hk ved 5.500 o/min og 230 Nm ved 1.750 o/min. Det er ikke så slemt, som det umiddelbart kunne lyde. Motoren virker ikke brystsvag eller lille, men den er bestemt heller ikke hurtig, og skal bruge over 10 sekunder for at ramme 100 km/t. Motoren er koblet til en 6-trins automatgearkasse, som ikke virker helt så moderne som de fleste konkurrenters, og ofte virker det som om gearkassen ville have gavn af en udveksling eller to mere, så motoren ikke behøvede at sejtrække i sjette gear, eller spilde benzin på at køre ved for høje omdrejninger i femte gear. Største problem ved gearkassen er dog en meget sløv kickdown-funktion. Flere gange sker det, at jeg ser en åbning i trafikken på motorvejen, som jeg forventer at kunne nå, for så at trække lige ud i hovedet på den bagfrakommende, fordi 5008’erens gearkasse skal tænke lææææænge, før den skifter til det rette gear.
Plads til hele familien
Når man tæller konkurrenterne sammen, så dukker biler som Skoda Kodiaq, Volkswagen Tiguan Allspace og Nissan X-Trail op, som alle defineres som SUV’er. Det vil Peugeot også, men det er torskedumt, og jeg nægter at beskrive den som andet end en MPV – den fås jo til at starte med ikke engang med firehjulstræk. Til gengæld er 5008 en god MPV, som til forskel fra eksempelvis Nissan X-Trail, har anvendelig plads på tredje sæderække. Det er ikke en fornøjelse at sidde der som voksen, men der er fint plads til også store børn, og sæderne er nemme at folde op og ned i gulvet. Eneste minus her er, at der er nogle store huller i gulvet ved siden af sædebeslagene, som meget hurtigt kunne fyldes med halve boller, hundehår og Lego-mænd.
5008 har flere fejl, men efter en test-uge med 500 kilometers Sveriges-tur, var alle tilfredse på nær chaufføren. Den lille motor er tørstig, når den skal arbejde – den står opgivet til 19,2 km/l, men vi opnåede under 13 km/l, men til gengæld har 5008 plads til alle i høj komfort. Priserne starter ved 280.000 kroner, som er 15.000 kr. billigere end billigste X-Trail, og det er vel tæt på at gøre 5008 til god valuta for pengene.