Årets Bil 2026 er fundet. Ikke overraskende er det charmetrolden Renault 5 og dens japanske søster Nissan Micra, der løber med hjerter og stemmer. Langdistanceløberen Mercedes CLA kommer på andenpladsen.
Årets Bil 2026 er kåret. Vinderen er Renault 5 med 141 point. Den charmerende elektriske mini har allerede taget prisen i Europa, og ingen blandt juryen var decideret imod den, for det er en af de biler, man bare bliver glad af at køre i. Designet mikser retro og Renaults historie med moderne high tech i en sjældent set fornem kombination. Til det har man tilsat en rigtig velkørende forhjulstrækker, der altid kan få et smil frem. Priserne er tilmed rigtig skarpe.
Fordi Nissan Micra teknisk er samme bil, får den også titlen som Årets Bil 2026.
Generation 2.0
Mercedes CLA er redaktørens egen favorit, og den fik andenpladsen i kåringen. Den opleves som en generation nyere end alle andre finalister. Teknisk er den nytænkende, og har både en 2-trins gearkasse og avanceret aerodynamik, som altsammen hjælper på rækkevidden. Og derfor er den i stand til at køre helt op til 792 kilometer med et relativt lille batteri på 85 kWh. Til gengæld kan batteriet lade med helt op til 320 kW. Desværre er der kun 133 point i kåringen.
Næste generation – Mercedes CLA with EQ Technology
Selvom Renault 5 løb med førstepladsen, kommer Renault 4 ind på en flot tredjeplads. Designet og det praktiske islæt er meget vellykket. Reelt er den lige så retro-futuristisk som sin lillebror Renault 5, men til forskel er den langt mere praktisk med et regulært bagagerum på 420 liter. Til gengæld er hurtigladningen ikke noget, der vinder priser, fordi den kun kan lade med 100 kW. Måske er det derfor, at pointtildelingen lander på 111 point.
Hård kamp
Toyota blander sig lige det, hvor konkurrencen er hårdest med den nye elektriske crossover CHR+. Priserne er superskarpe, så du kan få en firehjulstrukken udgave med 343 hestekræfter for 320.000 kroner. Oven i er CHR+ både komfortabel og rummelig, og til trods for de mange hestekræfter, en klassisk Toyota. Det inkasserer 78 point.
Men meget tæt forfulgt kommer Kia EV4, som på tværs af finalefeltet giver et meget helstøbt indtryk. Priserne er skarpe, køreegenskaberne er komfortable, og der er fremragende plads på bagsædet. Det giver et godt gennemsnit, og derfor inkassere den 75 point.
Kineserne til sidst
Zeekr 7X er meget tæt på de to andre asiatiske biler, men er fra Kina. Heldigvis er der svensk teknik i ryggen, da mærket er ejet af Geely, der også ejer Volvo. Det mærker man i den store, luksuriøse SUV, der er fås fra kun 400.000 kroner. Det inkasserer 70 point fra jurymedlemmerne.
Kia EV4 er fremragende, men er det godt nok til at være Årets Bil 2026?
Firefly får en sidsteplads blandt de bedste, og det behøver man ikke skamme sig over. Det er nemlig en af de få kinesiske elbiler, der faktisk føles helstøbt. Med en relativt lille frapris på 210.000 får man en velkørende og rummelig bil i en kompakt størrelse. For det inkasserer Firefly 22 point.
