Nissan byder ind med stærkt privatleasingtilbud af den nye Leaf. Er det ikke hurtigt nok til dig, kan du også lease den nye Tesla Model 3 med op til 462 hestekræfter.

Nissan solgte flest elbiler herhjemme sidste år, men siden kalenderen er skiftet til 2019, er der kommet nye konkurrenter til, som gør kampen hård – det gælder hovedsageligt Hyundai Kona Electric og Tesla Model 3. Frem til 31. marts er der faktisk solgt 387 Model 3’er, som er mere end eksempelvis Seat Arona, Ford Mondeo og Citroën C4 Cactus. Men nu smider Nissan et nyt kort i kampen – privatleasing.

Opgraderet Leaf er klar til kamp mod Tesla Model 3

Nissan tilbyder nu en Tekna ProPilot for 3.995 kroner om måneden for 15.000 kilometer årligt i tre år. Førstegangsydelsen er lav på bare 4.995 kroner, så i alt skal du lægge 148.815 kroner for leasing af bilen igennem de tre år. Til gengæld er der ikke inkluderet strøm, og du skal også selv betale for installeringen af en ladeboks hjemme i garagen. Gennem E.On kan installationen klares for 7.495 kroner, så med fri strøm i alle 36 måneder, bliver prisen så i alt 169.659 kroner – prøv at slå den i en benzinbil.

Bliv grøn mester i el- og hybridbiler

Nu er det sådan, at E.On og ALD sammen allerede tilbyder at privatlease dig samme Leaf med samme 40 kWh batteri. Løbetid og antal kilometer er det samme, men udbetalingen er på 10.000 kroner, og du skal også betale for installation af ladeboksen selv, men den er dog lidt billigere her – 6.995 kroner. Den månedlige ydelse lander på 5.164 kroner, og så har den samme All Inclusive Home strømabonnement inkluderet, så alt i alt vil et leasingtilbud fra E.On og ALD koste dig 202.899 kroner efter tre år.

Tilsvarende kører Nissan lige nu et tilbud på Leaf, så du kan købe Tekna-modellen for 294.200 kroner – en rabat på 22.500 kroner, og Nissan lover, at de kan levere bilerne hurtigt.

Den nye stjerne
Tesla Model 3 har været længe ventet, og danskerne har allerede taget godt imod den nye stjerne. Som udgangspunkt er der to varianter; Model 3 Long Range koster 454.144 kroner, mens Model 3 Performance koster 565.864 kroner. Så har den også 351 hestekræfter og 560 kilometer rækkevidde eller 462 hestekræfter og 530 kilometer mod Leafs 150 hestekræfter og 270 kilometer rækkevidde.

Her er prisen på Tesla Model 3

Vil du lease en Model 3, tilbyder Leaseplan og FDM Long Range-varianten fra 7.995 kroner om måneden med en udbetaling på 15.990 kroner, og så kan du køre 16.000 kilometer årligt. Efter tre år er du blevet 287.820 kroner fattigere. Vil du hellere have den hidsige Performance-variant, koster den 11.499 kroner om måneden med en udbetaling på 22.998 kroner – eller i alt 413.964 kroner.

E.On kører et tilbud for Model 3, så strømmen koster 579 kroner om måneden, og installationen af ladeboksen koster 6.995 kroner. Således ender din Model 3 med at koste 315.659 kroner eller 441.803 kroner efter tre år.  

Ford og fremtiden

FDM og Leaseplan tilbyder også privatleasing af Hyundai Kona Electric for 172.620 for tre år og 16.000 kilometer årligt, men den er midlertidigt udsolgt.