En køredynamisk sværvægter – her er den nye BMW 3-serie

|

BMW har netop præsenteret den syvende generation af BMW 3-serie, og køreegenskaberne er igen i højsædet. Den nye model har lavere tyngdepunkt, mens variable støddæmpere er standard på alle modeller.

BMW’s 3-serie har været målestok for dynamiske køreegenskaber, siden man introducerede E21-modellen tilbage i 1975. Baghjulstræk har altid været grundingrediensen, men i den seneste udgave var det som om, BMW havde mistet fokus. Det gør den nye, syvende generation op med.

Elbilen der laver røg – BMW i3s

Den nye 3-serie er 85 mm længere end forgængeren (4.709 mm), 16 mm bredere (1.827 mm) og 1 mm højere (1.442 mm). Akselafstanden er 41 mm længere (2.851 mm), og sporvidden er øget med 43 mm foran og 21 mm bag. Til trods for de større ydre mål er modellen blevet en smule lettere. Op til 55 kg i forhold til forgængeren takket være flere dele i aluminium i både undervognen. Her gavner de køreegenskaberne, fordi der er lavere uaffjedret vægt, og samtidig er forskærme og motorhjelm nu konstrueret i aluminium. Der er brugt mere højstyrkestål i chassiset, og det betyder både en lavere vægt, men også et mere stift chassis, som er 25 procent stivere end forgængeren.

Den nye 3-serie har et meget lavt tyngdepunkt og en vægtfordeling på 50:50 procent mellem de to aksler. Samtidig er modellen mere aerodynamisk, så bilens Cw-værdi er sænket 0,3 i forhold til den gamle model. Nu er vindmodstanden nede på 0,26.

Mest interessant er det dog, at BMW har konstrueret nogle ganske avancerede og variable støddæmpere, som er standard på alle modeller. De variable støddæmpere i fronten har en ekstra hydraulisk dæmpning, og støddæmperne i bagenden kan bedre modvirke hårde kompressioner. Ifølge BMW skulle det give den optimale balance mellem dynamik og komfort og sikre, at bilen hele tiden er stabil på ujævne veje.

Digitalt cockpit
Den nye udgave byder på et helt nyt designsprog, hvor LED-lygter bliver standard. Indvendigt er interiørdesignet opdateret markant, men der er ingen tvivl om, at du sidder i en BMW, for designet er stadig stramt. Instrumentbordet er endelig blevet et fuldt digitalt med en 12,3 tommer skærm, som BMW kalder Live Cockpit Professional. Skærmen i midterkonsollen er på 10,25 tommer.

Svensk succes – Volvo V60 T6

Takket være de større ydre dimensioner, er der blevet mere plads til forsædepassagererne, og adgangen til bagsæderne er optimeret med mere benplads. Bagagerummet er dog fortsat 480 liter, ligesom i forgængeren.

Motorudvalg
Der vil være fem motorer at vælge imellem fra introduktionen. To firecylindrede benzinmotorer i form af 320i med 184 hk og 330i med 258 hk, samt to firecylindrede dieselmotorer i 318d med 150 hk og 320d med 190 hk. BMW 330d Sedan har en helt nyudviklet sekscylindret dieselmotor, som yder 265 hk. BMW 320d Sedan fås også med firehjulstrækket BMW xDrive.

Peugeot pakker sin nyeste teknologi ind i klassisk design

Motorudvalget vil i sommeren 2019 blive udvidet med BMW 330e iPerformance med hybridteknologi og en forøgelse af den elektriske rækkevidde fra 40 kilometer til cirka 50 kilometer. Den nye BMW 3-serie Sedan lanceres i Danmark fra marts 2019.

BMW på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev