Er din 300 SL ’Mågevinge’ ved at ruste op – så frygt ej. Mercedes sætter nu adskillige pladedele i begrænset produktion – et panel med skærmkasse koster 110.000 kroner.

Ejer du en gammel Mercedes 300 SL, bedre kendt som Mågevingen, men kan ikke helt overskue at sætte den i stand, fordi der er så meget rust i den? Ok – sådan hænger det nok ikke sammen. For det første fordi, der i alt kun blev bygget 1.400 biler fra 1954 til 1957, og så selvfølgelig fordi prisen på selv et dårligt eksemplar i dag er astronomisk – som i adskillige millioner kroner.

Kinesisk specialitet med indbygget te-kande

Men hvis du nu var så heldig at have en Mågevinge, og den var begyndt at se lidt træt ud i hjørnerne, så spartler man ikke bare rusthullerne ud. Derfor har Mercedes Classic forbarmet sig over de stakkels ejere – man er simpelthen begyndt at producere pladedele til modellen igen. Men de er ikke billige.

Banket på plads
Det er ikke Mercedes selv, der producerer pladedelene, i stedet er det en tredjepart, men det betyder ikke, at du kan forvente andet end den højeste Mercedes-kvalitet. Alle paneler er målt med 3D-grej, så man kan genskabe hvert panel helt nøjagtigt. Og som det ikke var nok at bygge nogle meget avancerede maskiner til at banke panelerne ud, så gennemgås hvert eneste panel af en dygtig håndværker, der banker eventuelle fejl på plads med en træhammer.

Til manden der har alt - en ubåd fra Aston Martin

Den slags, moderne teknologi møder gamle traditioner, koster. Billigste del er bunden af den bagerste del af karrosseriet – prisen er 66.488 kroner. Dyreste panel er delen, der blandt andet inkluderer den bagerste skærm, og det er lige meget, om du vælger den højre eller venstre, du skal stadig slippe 110.814 kroner. Til gengæld kan du bestille nye paneler gennem en hvilken som helst Mercedes-forhandler.

John Lennon, Paven og Pol Pot - nu kan du komme i samme selskab

Det var tidligere på året, at Mercedes introducerede det originale indtræk til 300 SL igen, så du nu kan bestille stoffet i meterlængde, gennem Mercedes Classic. Faktisk bliver stoffet produceret af den originale underleverandør til præcis samme specifikationer, som i 1954. Så hvis du har en gammel Mercedes 300 SL, der står og falder hen, så er der nu INGEN grund til ikke at komme i gang med at sætte den i stand!