BMW 320d EfficientDynamics Edition samler alle BMW’s bæredygtige tiltag i én bil. Med 163 hk og en CO2-udledning på blot 109 g/km sætter BMW 320d EfficientDynamics Edition nye standarder for køreglæde og miljøvenlighed.


I de sidste ti år har BMW haft bæredygtighed som et vigtigt udviklingsprincip. Det har blandt andet resulteret i, at BMW er blevet kåret som verdens mest bæredygtige bilproducent hele fem år i træk af Dow Jones Sustainability Index. I dag er der ikke mindre end 30 BMW modeller med en CO2-udledning under 140 g/km, og nu lancerer BMW den hidtil mest bæredygtige model, BMW 320d

EfficientDynamics Edition
BMW 320d EfficientDynamics Edition er udviklet med henblik på en ekstraordinær reduktion af bilens brændstofforbrug og har opnået flotte resultater med en CO2-udledning på 109 g/km og et forbrug på 24,4 km/l. For at kunne nå dette mål har BMW’s ingeniører optimeret motorens virkningsgrad, modificeret transmissionen og forbedret bilens aerodynamik med sænket undervogn og specialdesignede alufælge.

De gode præstationer gælder også for de dynamiske egenskaber, som kendetegner alle BMW’s modeller. Med 163 hk giver den 2,0 liters, 4-cylindrede dieselmotor en overbevisende respons, solidt bundtræk og mesterlige accelerationsværdier. Ingen anden premium bilproducent kan tilbyde flere kræfter med mindre udledning.

Der er godt nyt til de virksomheder, som sigter mod en grøn flådepolitik. Man kommer nemlig ikke til at betale ekstra for den nye, innovative teknologi. Beskatningsgrundlaget er på niveau med en normal BMW 320d Sedan med 395.000 kroner, så der er derfor al mulig grund til at gå efter ren køreglæde med BMW 320d EfficientDynamics Edition. BMW PrivatLeasing-ydelsen er oven i købet 200 kroner billigere per måned med en ydelse på 4.400 kroner og en første-gangsbetaling på 30.000 kroner.