Dansk bilbog vil tale til nørden, entusiasten og æsteten. Automobilårbog Volume 1 hedder den, og ifølge forfatteren, er den brygget på ufortyndet autentisk passion, humor og begejstring.

Den danske motorjournalist Henrik Dreboldt har begivet sig ud i et eventyr, hvor han, som titlen Automobilårbog Volume 1 antyder, har skabt et opslagsværk til bilentusiaster. Der er 288 sider proppet med drømmebiler, dumme biler, grønne biler og hadebiler. Med bogen forsøger Henrik Dreboldt at kondensere det bedste fra bilåret 2020/2021.

Glæden ved gamle biler

Men det er ikke kun ham selv, der spiller klog, flere skribenter har bidraget til årbogen. Mads Christensen, Christian Frost og Christian Grau har spredt deres stjernestøv over bogen med artikler, klummer og drømmegarager. 

Hele verden rundt
Selvom bogen er dansk, så tager den læseren med til Alperne i en BMW M2 CS, til norditalienske Piemonte i den nye Ferrari Roma, er på safari i Suzuki Jimny, kører kongen af luksusklassen, Mercedes S-Klasse, omkring Stuttgart, og ender hjemme i Danmark med at krydse jyske vandløb i Land Rover Defender.

Nybilsguide
De sidste 50 sider er et automobilleksikon efter Henrik Dreboldts hoved. Her tager han subjektivt stilling til alle bilmærker og modeller i Danmark og vender tommelen op og ned. Ikke for at udskamme, men for at vise vej igennem automobiljunglen.

Tak Mr. Haynes – en hyldest til manden bag Haynes-manualen

Om bogen siger forfatter Henrik Dreboldt selv.

Bogen leverer ingen absolutte sandheder. Vi skal nemlig være uenige, for det er i diskussionen, at bilpassionen lever. Men man kan ikke diskutere biler uden at have et minimum af viden. Det får du i bogen og jeg vil være lige så pavestolte, hvis du er rødglødende uenig med budskaberne, som hvis du er rørende enig. Både i forhold til klummer, de lange ekspeditioner og mit subjektive leksikon. Bare du har en holdning. For det har hele holdet bag denne ’con amore mursten’ af en automobilbibel på 1,7 kilo navigerer efter.

Video: Er du en Brian? Tag testen

Bogen er netop udkommet, koster 299 kroner og er den perfekte gave til Fars Dag. Den forhandles eksklusivt på www.kuffertogkoerehandsker.dk.