Fords samarbejde med Volkswagen åbner op for nye muligheder – som at bygge en Ford-variant af ID.4. Ford kalder den Explorer, og priserne starter fra cirka 340.000 kroner.

Ford har løftet sløret for deres nye elektriske SUV. Og når man siger deres, så er en sandhed med modifikationer. Tilbage i 2020 underskrev Ford og Volkswagen nemlig en aftale om at dele teknologi. Volkswagen skulle eksempelvis basere deres nye AmarokFord Ranger, mens Ford så kunne bygge en elektrisk SUV på MEB-platformen, som Volkswagen bygger ID.3, ID.4 og ID. Buzz på.

Familien fremtid – Volkswagen ID.4

Det har givet plads til, at Ford relativt hurtigt har kunnet udvikle deres nye elektriske SUV, Explorer. Explorer er allerede en storsælgende model i USA, og den tradition bærer den nye model videre, selvom den udelukkende er tiltænkt det europæiske marked. Det forklarer Martin Sander, general manager, Ford Model e, Ford Europa.

Badebold på strøm - Mustang Mach E

Explorer er banebrydende for Fords nye bølge af nye spændende elbiler. Gennemsyret af vores amerikanske rødder og bygget i Køln til vores europæiske kunder, er den nye Ford Explorer klar til store eventyr og spækket med alt, hvad vores kunder har behov for til deres daglige ture.

Amerikansk design, tysk teknik

Designet er ret amerikansk og tydeligt SUV-inspireret, men Explorer bliver lige under 4,5 meter lang. Det gør den kortere end Volkswagen ID.4, som måler 4,58 meter. Det lader til at gå ud over bagagerummet, som kan klare omkring 450 liter, mens førnævnte ID. 4 klarer 543 liter.  

Anmeldelse: Tesla Model Y - sådan kører den rabatramte tyske version

Batteristørrelsen og motorprogrammet matcher til gengæld Volkswagen, med enten samme 52 eller 77 kWh nettokapacitet, som angiveligt skulle give en rækkevidde på op til 540 kilometer, mens det skulle være muligt at hurtiglade bilen fra 10 til 80 procent på 25 minutter.

I kabinen adskiller Ford Explorer sig også fra Volkswagen ID. 4 visuelt. Kabinen domineres af en 15 tommer justerbare touchskærm, der kan justeres op og ned efter behov, mens den samtidig giver adgang til et lille skjult opbevaringsrum bag skærmen. Som standard er der desuden mulighed for trådløs opladning af to telefoner.

Mellem forsæderne findes en ekstra stor midterkonsol, som Ford kalder MegaConsole, som rummer 17 liter eller en 15 tommer stor bærbar computer.

Nissan Ariya – skulle den have været Årets Bil?

Ford Danmark forventer, at prisen vil starte fra omkring 340.000 kroner, som er præcis samme pris som ID.4. Lanceringstidspunktet er endnu ikke kendt, men forvent sidst på året.