Toyota Yaris er den europæiske Car of the Year 2021. Den japanske minibil blev en sikker vinder foran Fiat 500, Cupra Formentor og favoritten Volkswagen ID.3, som overraskende måtte se sig henvist til fjerdepladsen.

Toyota Yaris løber med den prestigefyldte europæiske Car of the Year 2021 foran masser af stærke konkurrenter. Og det er faktisk anden gang – første gang var i år 2000. Det er 59 biljournalister fra 22 lande, der står bag Car of the Year.

For andet år i træk vinder elbil Årets Bil

Det er lidt overraskende, at Yaris løber med sejren. I den danske Årets Bil fik den blot en tredjeplads, og blev slået af Seat Leon og Volkswagen ID.3, som vandt i Danmark. Men sådan blev det ikke i den europæiske kåring. Her adskilte finalisterne sig ved både at have Fiat 500, Cupra Formentor, Citroën C4 og Land Rover Defender med. 

Sådan fordelte pointene sig:
Toyota Yaris: 266 point
Fiat 500: 240 point
Cupra Formentor: 239 point
VW ID.3: 224 point
Skoda Octavia: 199 point
Land Rover Defender: 164 point
Citroën C4: 143 point

Hurra – Toyota Yaris er blevet sporty

Overbevisende vinder
Mens Toyota Yaris var en sikker vinder, var der anderledes tæt opløb mellem Fiat 500 og Cupra Formentor. Bare ét point skilte de to biler fra hinanden. Og den danske vinder, Volkswagen ID.3 blev altså henvist til en fjerdeplads.

Eneste danske medlem af juryen er FDMs biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, som havde ID.3 som sin favorit.

Selvom min favorit var Volkswagen ID.3, er jeg rigtig begejstret for Yaris. Den er en oplagt finalist, men også en god vinder. I FDMs medlemsmagasin Motors store gruppetest fra 2020 af 10 minibiler vandt Yaris, så den har bevist sin værdi in real life, siger Søren W. Rasmussen.

FDMs biltekniske redaktør fremhæver Yaris’ velfungerende hybridsystem, som nu for alvor er kommet ned i klassen for de billigere biler.

Ny Yaris skinner i skærpet crashtest

Samtidig er Toyota Yaris en bil, hvor sikkerheden er i fokus. Det var således den første bil, der klarer at få fem stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest efter de nye, skrappe 2020-kriterier, blandt andet i kraft af en ny, ekstra airbag mellem forsæderne, siger Søren W. Rasmussen.

Det er 58. gang, at en jury af europæiske biljournalister kårer ’Car of the Year’. Kåringen sker normalt i forbindelse med åbningen af den store biludstilling i Genève i Schweiz, men på grund af Covid-19 er den igen i år aflyst, hvorfor kåringen skete ved en online-præsentation.