Polestar 2 er klar til at stjæle kunder fra Tesla 3 med 408 hestekræfter, 500 kilometer rækkevidde og en startpris på 300.000 kroner i Tyskland.

Volvo vil ikke lade sig stå tilbage for en flok computernørder fra Silicon Valley, så de har netop præsenteret deres anden model fra Polestar, som er blevet et selvstændigt mærke kun med elbiler. Polestar 2 hedder den, og den skal holde svenskerne i front, når kunderne flytter fra benzin og diesel til elektricitet.

Her er prisen på Tesla Model 3

Polestar 2 er en premium femdørs fastback med to elmotorer og 78 kWh batterikapacitet. Den er bygget på Volvos Compact Modular Architecture platform, og rækkevidden er 500 kilometer. Batteripakken består af 27 moduler, der er integreret i gulvet og bidrager til chassisets vridningsstabilitet, ligesom batteripakken forbedrer støj-, vibrations- og stivhedsgraden. Vejstøj er således reduceret med 3.7 dB sammenlignet med et traditionelt chassis.

Elektrisk køreglæde
Polestar var oprindeligt Volvos hustuner, og derfor er køreglæde en del af DNA’et. Det gælder også for de nye elbiler, så drivlinen i Polestar 2 yder 300 kW svarende til 408 hestekræfter og 660 Nm. Det giver en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på under fem sekunder.

Bliv grøn mester i el- og hybridbiler

Hvis man tilvælger en Performance-pakke, får køredynamikken et løft med Öhlins støddæmpere, Brembo bremser og 20 tommer smedede hjul. Polestar’s signatur, de gyldne sikkerhedsseler, bremsekalibre og ventilhætter er med til at give indtrykket af en bil, der er noget særligt.

For at stjæle kunder fra Tesla og deres nye Model 3, er det nødvendigt at være forrest i bussen, når det kommer til digitale løsninger. Polestar 2 er en af de første biler i verden, der er udstyret med Android infotainmentsystem, der gør, at apps og bilfunktioner kan samarbejde. Samtidig er Polestar 2 første bil Google tjenester – inklusiv Google Assistant, Google Maps med support til el-biler, og Google Play Store – ind i en bil. Stemmestyring og en ny 11-tommers trykfølsom skærm styrer hele arsenalet af elektronik.

Vegansk samvittighed
Men Polestar har flere tricks endnu – Phone-as-Key-teknologi gør det muligt at dele bilen med andre, så du eksempelvis kan leje bilen ud, hvis du ikke selv bruger den. Det gør det også muligt for budfirmaer at levere pakker, bestilt på nettet, direkte til din bil. Teknologien gør det også muligt for Polestar 2 at genkende førerens profil, når han/hun nærmer sig bilen, så sæde, spejle og multimediesystem er indstillet til førerens præferencer. Og selvfølgelig har man også tænkt på veganerne, forklarer Maximilian Missoni, designchef hos Polestar.

Tesla Model S100D – elektrisk elegance

Vi havde et ønske om at tilføre noget anderledes til segmentet. Vores avantgarde design udspringer af Polestar 1 og har resulteret i en bil med mere kant, et mere dristigt udtryk. Vi har også designet et standardmonteret, vegansk interiør med progressive tekstiler, som appellerer til de fremadskuende kunder, der gerne vil abonnere på Polestar 2.

Polestar 2 vil kun kunne bestilles online. Den vejledende pris for introduktionsudgaven af Polestar 2 er 446.949 kroner i Tyskland, men startprisen vil på sigt være fra 297.717 kroner i Tyskland, og senere vil det være muligt at eje bilen på abonnementsvilkår. Produktionen af Polestar 2 starter i begyndelsen af 2020 i Kina.