Volkswagen vil bore sig ind i det amerikanske marked med en pickup og en barsk SUV. Men navnet skal ikke klinge tysk. I stedet genopliver man den legendariske IH Scout, og de nye biler skal udvikles og produceres af et selvstændigt firma.

Mens Volkswagen er nærmest urørlige i Europa, har salget ikke været tilstrækkeligt til at imponere de høje herrer på bestyrelsesmøderne. Dels har Dieselgate-katastrofen i 2015 givet ridser i lakken, og dels laver Volkswagen biler, som nogle amerikanere opfatter som for kvinder eller teenagedrenge på vej til college. Men det vil Volkswagen laver om på nu. Derfor genopliver de det gamle, legendariske amerikanske mærke IH Scout.

Rugbrødet er tilbage – ID. Buzz er den nye elektriske varebil fra Volkswagen

Bølgen af elektrificering skylder også ind over USA, og det rusker op i de ellers meget konservative købere. Volkswagen vil simpelthen lancere en pickup og barsk firehjulstrækker, som kan få bøf-ædende og shotgun-skydende amerikanere over i noget, som genererer indtægt på den tyske bundlinje. Missionen er, at Volkswagen vil have 10 procent af det amerikanske marked. Man opretter en selvstændig virksomhed, som skal designe, udvikle og producere modellerne i USA til det amerikanske marked.

Den legendariske Scout

Modellerne kommer til at bære navnet Scout, og trækker dermed på historien fra det amerikanske mærke International Harvester, som de fleste måske kender fra deres traktorerer. De producerede dog også lastbiler og få bilmodeller. De mest populære hed Scout, og havde relativt stort succes i 60’erne og 70’erne, som konkurrent til samtidens Jeep CJ5 og Ford Bronco. Men til forskel fra de amerikanske ikoner, skal de nye modeller udelukkende drives af elektricitet.

Ford genopfinder legendarisk firehjulstrækker

Volkswagen forklarer, at ingen teknologi vil blive genbrugt fra gruppens nuværende elbiler, og det lover godt, for det er de færreste amerikanere, der kan blive imponeret over ID.4’s terrænevner. Over there, hvor terrænkørsel er en folkesport, forventer selv almindelige kunder, at deres firehjulstrækkere skal kunne forcere et bjerg – og det skal også gerne kunne trække bjerget på en trailer. Så man kunne håbe, at det nye Scout-mærke går efter at bygge terrænduelige modeller, som passer godt til udeliv, uden at modellerne bliver så store og dyre som eksempelvis den nye Hummer EV.

Hummer er tilbage – og økoflipperne vil elske den

Det ved vi mere om snart, for allerede næste år skulle den første prototype være klar, og i 2026 skulle modellerne være klar til produktion.