Tesla Model S

Tesla

Info

Tesla Model-S er intet mindre end en verdensomspændende succes, og det er ganske forståeligt. Den populære elbil tilbyder nemlig en fremragende kombination af smukt design, fremragende køreegenskaber og så ikke mindst en rækkevidde, der med al den nyeste teknologi er nået op på over 500 kilometer, afhængigt af hvilken version, der er tale om.

Længst er rækkevidden på Tesla Model-S 85D, som er udstyret med firehjulstræk, da den er opgjort til 528 kilometer på en opladning. Netop opladningen er jo altid en akilleshæl, når det drejer sig om elbiler, og her kan man oplade sin Tesla på de supercharger stationer, der er opstillet strategiske steder rundet omkring i både Danmark og resten af verden. Her kan man oplade sin Tesla på minutter og ikke timer.

Når det kommer til køb og salg af Tesla Model-S på brugtbilsmarkedet, så er det stadig svært at sige noget om, hvordan de holder priserne, men der er efterhånden nogle til salg. Er man på udkig efter en flot elbil med gode køreegenskaber, og har man lidt penge at bruge på den, så er en brugt Tesla Model-S bestemt en mulighed.

Konkurrenter

Hvis det drejer sig om andre 100 procent rene elbiler, så er der som sådan ingen direkte konkurrenter. BMW 5-serie, Audi A6 og Mercedes-Benz C-klasse, er dog rent prismæssigt umiddelbare konkurrenter.

Udstyr

Der mangler bestemt intet i Tesla Model-S, som der jo heller ikke bør i en bil i Premium segmentet. Der er blandt andet en autopilot med fartpilot, automatisk vejbanecentrering, selvparkering og automatisk langlys. Ellers er der selvfølgelig alt fra parkeringssensor til bakkamera.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev