46.648 biler

Læs mere om Tesla Model 3 her

Tesla Model 3
Nyhed

Ny Tesla Model 3 arver skøre løsninger fra Tesla S

Ny Tesla Model 3 får nye øjne og har fået af glattejernet, så den kører længere. Der er også kommet en skærm på bagsædet og så lander den allerede næste måned. Prisen er også steget - men ikke meget. Den dårlige nyhed er, at den har arvet skøre ting fra S og X.

Læs nu
Tesla Model 3
Guide

De seks bedste elbiler til vinterkulde

Kulde er gift for elbiler - men hvilke klarer vintervejret bedst. Vi har samlet de seks bedste her, hvor du også kan se, hvordan ladehastigheden påvirkes af kulden.

Læs nu

Tesla Model 3 er den moderne familiebil

Tesla Model 3 blev oprindeligt lanceret i 2016 og har været et populært hit lige siden. Den har undervejs fået en række opdateringer og justeringer, hvor det seneste er det store facelift i 2023. Her fik den mellemstore familiebil fra Tesla en imponerende rækkevidde på op til 629 kilometer, og den er altså designet til at tage dig vidt omkring uden hyppige opladninger. 

Udforsk de mange annoncer på Tesla Model 3, og oplev friheden ved at køre i den nye model fra Tesla.  

Se også: Årets Bil 2020 – derfor vandt Tesla Model 3

Ny Tesla Model 3 fra 2023 – Hvad er forskellen? 

Den opdaterede Tesla Model 3 fra 2023 bevarer overordnet set den velkendte og populære model uden markante ændringer. Teknologien, dimensionerne og layoutet forbliver uændrede, og bilen tilbydes stadig med to batteristørrelser på henholdsvis 57,5 kWh og 75 kWh.

Det mindre batteri er udstyret med en enkelt motor, baghjulstræk og yder 283 hk, mens den større batteripakke giver bilen to motorer, firehjulstræk og imponerende 440 hk.

Selvom undervognens grundlæggende struktur forbliver intakt, har den nye Model 3 dog gennemgået betydelige forbedringer i forhold til køreoplevelsen. 

Læs anmeldelsen: Ny Tesla Model 3 arver skøre løsninger fra Tesla S

Vælg mellem Long Range og Standard Range

Tesla Model 3 fik som sagt et facelift i efteråret 2023, hvor de forskellige modeller blev opdateret og gjort endnu skarpere. Hertil kommer der i 2024 endnu en model – den såkaldte performance model. Nedenfor kan du læse lidt om specifikationerne to af de nye modeller: 

  • Tesla Model 3 Long Range: Denne version er udstyret med en Dual Motor firehjulstræk, hvilket betyder, at den har en motor på hver aksel for at give optimal trækkraft og kontrol. Long Range kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 4,4 sekunder. 
  • Tesla Model 3 Standard Range: Denne model har baghjulstræk, hvilket giver dig en glat og stabil kørsel. Den er lidt langsommere end Long Range-modellen, men kan stadig accelerere fra 0-100 km/t på imponerende 6,1 sekunder. 

Uanset hvilken model du vælger, får du en elbil med en rækkevidde på over 500 kilometer, hvilket gør Tesla Model 3 til et fremragende valg for dig, der ikke vil bekymre dig om elbilernes rækkevidde. 

Tesla Model 3 har sikkerheden i top

Tesla Model 3 er designet med nogle af de mest innovative sikkerhedsfunktioner i tankerne. Her er nogle af de nøglefunktioner, du kan forvente:

  • Sidekarme, der absorberer energi: Disse er designet til at minimere skader i tilfælde af kollision.
  • Forstærket batteripakke, der er placeret lavt på bilen for at mindske risikoen for, at bilen vælter.
  • Robust metalkonstruktion, som kan modstå en belastning, der er flere gange tungere end bilens egen vægt, hvilket yderligere forbedrer sikkerheden.
  • Automatisk nødbremsning som en standardfunktion, der kan forhindre ulykker, før de sker.
  • 360° udsyn, der giver dig en fuldstændig oversigt over, hvad der foregår omkring bilen, så du kan køre sikkert.

Med disse funktioner kan du køre din Tesla Model 3 med ro i sindet, velvidende at din families sikkerhed er prioriteret. 

Tesla Model 3: en elbil i stilrent og elegant design  

Tesla Model 3 er kendt for sit elegante og moderne design. Dens kabine er designet med et unikt 360-graders akustisk glas samt et elegant glastag. Det akustiske glas sikrer en stille og rolig køreoplevelse, hvilket du  især kan mærke, når du kører på motorvejen eller i bytrafik, hvor støjniveauet kan være højt.

Glastaget tillader, at naturligt lys strømmer ind i bilen, så du får en mere oplyst bil - med lækker udsigt til himmelen. Hertil er taget selvfølgelig designet til at blokere skadelige UV-stråler, hvilket gør det sikkert at nyde dagslyset, selv på de mest solrige dage.

Indvendigt er Tesla Model 3 udstyret med bløde materialer, der bidrager til en luksuriøs og komfortabel køreoplevelse. Bagsædepassagererne kan desuden nyde en 8-tommers touchskærm, der tilbyder underholdning og mulighed for at justere klimaanlægget.

Som en ekstra fordel er de populære elbiler også udstyret med trådløs opladning, hvilket gør det nemt at holde dine enheder opladet på farten. Alt i alt er Tesla Model 3's design både praktisk og stilfuldt, hvilket gør den til et fremragende valg for enhver bilentusiast. 

Nyd de ekstra features fra Tesla

Tesla Model 3 kommer med en række smarte features, som gør din køretur endnu mere komfortabel og sikker. Med Tesla-appen kan du nemlig nemt styre og administrere din bil, uanset hvor du er. Du kan for eksempel sørge for at komme ud til ventilerede sæder eller en forvarmet eller afkølet kabine. Du kan også planlægge din rute med opladningsstop undervejs via Tesla-appen.

Er du ofte på farten med dine kæledyr? Så vil du sætte pris på 'Dog Mode', der sikrer, at dine firbenede venner har det godt i bilen, mens du er væk. Og med 'Sentry Mode' kan du holde øje med din bils omgivelser og modtage alarmer på din telefon, hvis der opstår potentielle problemer omkring bilen.

Køb din Tesla Model 3 på biltorvet.dk

Er du på jagt efter din næste bil? Og overvejer du en Tesla Model 3? Så er biltorvet.dk det rette sted for dig. Her får du nemlig et godt overblik, så både prisen på Tesla Model 3 og dine behov går op i en højere enhed. Hertil er Biltorvet ejet af forhandlere, så du er sikker på, at bilerne er i orden, og handlen er sikker. 

Læs, hvorfor lige netop Model 3 blev kåret som Årets Brugtbil i 2022 .

 

Ofte stillede spørgsmål om Tesla Model 3

Hvad er rækkevidden på Tesla Model 3?

Tesla Model 3 Long Range har en rækkevidde (WLTP) på 629 km, mens Standard Range  har en rækkevidde (WLTP) på på 513 km.

Hvor lang tid tager det at oplade en Tesla Model 3?

Ved brug af Tesla Supercharger kan en Tesla Model 3 opnå op til 282 km rækkevidde på kun 15 minutters opladningstid.

Hvornår fik Tesla Model 3 et facelift? 

I efteråret 2023 gennemgik Tesla Model 3 et facelift, som resulterede i en række forbedringer. Mens bilens overordnede design og teknologi forblev uændret, fokuserede opdateringerne på at forbedre køreoplevelsen. Her har du nu mulighed for at vælge mellem forskellige batteristørrelser og dermed også baghjulstræk eller firehjulstræk. Den faceliftede model giver dig altså nye og bedre muligheder i forhold til hestekræfter og rækkevidde.

Indlæser..