40.542 biler

Mercedes EQB – kvalitet og komfort med syv sæder

Mercedes-Benz EQB er løsningen på en udfordring, mange familier møder i en elbil: Nok plads. Som én af de få elbiler i sin klasse tilbyder den muligheden for syv sæder. Det er uden, at du går på kompromis med den velkendte kvalitet og komfort, som Mercedes er kendt for. Med EQB får du derfor både det praktiske fra en robust SUV og fordelene ved elektrisk kørsel. Bilen er et oplagt valg for den moderne familie.

En elektrisk SUV med plads til det hele

Ved første øjekast har Mercedes EQB et klassisk og lidt firkantet SUV-design, som den deler med søstermodellen GLB. Det er et bevidst valg, for formen er med til at give rigtig god plads i kabinen. Designet er kendetegnet ved den sorte frontgrill med logoer og LED-lygter, der løber på tværs af både front og bagende. Så er du ikke i tvivl om, at der er tale om en Mercedes-Benz.

Det helt store trækplaster er muligheden for en tredje sæderække, som løfter bilen til en 7-personers elbil. De to bagerste sæder er mest behagelige for børn eller voksne op til 165 cm på kortere køreture, men sæderne giver en unik fleksibilitet i hverdagen. Når sæderne ikke er i brug, foldes de helt ned i gulvet og efterlader et stort bagagerum med plads til både barnevogn, udstyr og kufferter.

Fleksibiliteten understreges af, at anden sæderække kan skydes frem og tilbage. Det giver dig mulighed for enten at give ekstra benplads til passagererne eller at udvide bagagerummet, når du har brug for det. Med EQB får du dermed en bil, der let kan tilpasses familiens skiftende behov.

Læs også: Brugttesten – her er alt du skal vide om Mercedes EQB

Intelligent luksus og masser af komfort

EQB er spækket med smarte teknologier, der gør køreturen let og afslappende. Bag rattet møder du blandt andet Mercedes’ store Widescreen Cockpit, der giver dig et godt overblik. Derudover får du din egen personlige assistent. Ved blot at sige "Hey Mercedes" kan du bede bilen om for eksempel at skrue op og ned for varmen.

Desuden har du mulighed for at få praktisk udstyr som:

  • Førerassistent: En adaptiv fartpilot holder afstand og hjælper med at styre.

  • Head-Up Display: Få vigtige informationer i forruden, og hold øjnene på vejen.

  • Augmented Reality: Se vejen og omgivelserne i realtid på skærmen.

  • 360-graders kamera: Gør kørsel og parkering på trange steder lettere.

  • Nøglefri betjening: Lås bilen op og start den uden at tage nøglen op ad lommen.

  • Justerbart passagersæde: Sid behageligt uden at justere sædet hver gang.

  • Trådløs opladning: Så slipper du for unødige ledninger i kabinen.

Læg dertil en støjsvag kabine og en behagelig affjedring, der sikrer en høj komfort på køreturen. Samlet set er EQB en elbil, hvor teknologi og komfort arbejder sammen for at skabe en luksuriøs køreoplevelse for dig.

Læs også: Den rummelige Mercedes – test af Mercedes EQB

Find den EQB, der passer til din hverdag

Uanset om du leder efter en ny eller brugt Mercedes EQB, vil du typisk møde tre forskellige modeller. Dit valg afhænger primært af, om du vægter længst mulig rækkevidde eller firehjulstræk og flere hestekræfter højest. Alle modellerne er kendetegnet ved den samme høje komfort og kvalitet.

Den mest udbredte variant er EQB 250+. Her får du forhjulstræk, 190 hk og en rækkevidde på op til 503 km (WLTP). For dig, der primært kører længere ture eller pendler, kan denne model fra Mercedes-Benz være et fornuftigt valg. Kræfterne er rigelige til almindelig kørsel, og du kan komme langt på én opladning.

Hvis du ønsker firehjulstræk og mere motorkraft, skal du se mod en Mercedes-Benz EQB 300 4MATIC eller EQB 350 4MATIC. Forskellen mellem de to er primært de ekstra hestekræfter i 350-modellen. Ved begge modeller ofrer du lidt på den elektriske rækkevidde, som er på op til cirka 448 km (WLTP), alt efter årgang og udstyr.

Er du klar til at opleve bilen selv? Se udvalget af nye og brugte Mercedes-Benz EQB til salg hos Biltorvet. Kontakt en forhandler hos Biltorvet i dag, og book en prøvetur.

 

Ofte stillede spørgsmål om Mercedes-Benz EQB

Herunder kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål omkring Mercedes-Benz EQB.

Kan der komme træk på EQB?

Du kan få Mercedes EQB med anhængertræk, hvis du vælger modellen med fem sæder. Modellen med den tredje sæderække, så du i alt har syv sæder, kan ikke fås med trækkrog.

Hvor meget må en EQB 350 trække?

En Mercedes-Benz EQB 350 4MATIC må trække op til 1.700 kg, forudsat at anhængeren er udstyret med bremser. Ellers er den maksimale vægt 750 kg.

Hvad er forskellen på Mercedes EQA og EQB?

Den største forskel mellem Mercedes-Benz EQA og EQB er størrelsen samt indretning. EQA er en mere kompakt crossover, mens EQB er en større og mere rummelig SUV. Derudover kan EQB fås med syv sæder, hvilket EQA ikke kan.

{ "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Kan der komme træk på EQB?", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Du kan få Mercedes EQB med anhængertræk, hvis du vælger modellen med fem sæder. Modellen med den tredje sæderække, så du i alt har syv sæder, kan ikke fås med trækkrog." } },{ "@type": "Question", "name": "Hvor meget må en EQB 350 trække?", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "En Mercedes-Benz EQB 350 4MATIC må trække op til 1.700 kg, forudsat at anhængeren er udstyret med bremser. Ellers er den maksimale vægt 750 kg." } },{ "@type": "Question", "name": "Hvad er forskellen på Mercedes EQA og EQB?", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Den største forskel mellem Mercedes-Benz EQA og EQB er størrelsen samt indretning. EQA er en mere kompakt crossover, mens EQB er en større og mere rummelig SUV. Derudover kan EQB fås med syv sæder, hvilket EQA ikke kan." } }] }
Indlæser..