Vi udsætter den nye V6-udgave af VW Amarok for rivende floder, iskold sne og sydkoreanske turister i Islands ødemark.

Sidst vi testede en pickup, trak vi rundt med en træstamme, men det imponerede ikke jer, kære læsere. Så det skulle være anderledes denne gang. Netop derfor finder jeg pludselig mig selv med den ene støvle drivvåd og gennemblødt. Men hellere en våd støvle end en splinterny Volkswagen Amarok V6, druknet i en iskold flod – eller endnu værre, simpelthen revet væk af smeltevand. Faren er reel, for vi taler ikke om en lille bæk på Sydsjælland. Denne gang har vi gjort det ordentligt og er taget til det smukke og voldsomme Island i november.

Mission er som sådan ganske enkelt – vi skal køre ind i den smukke dal Thorsmörk. Det lyder måske fredeligt, men gennem dalen løber flere floder med rivende, iskoldt vand fra gletsjerne Eyjafjallajökull og Tindfjallajökull. I november er vandstanden ikke så høj, men i foråret og om sommeren, hvor der sker en stor afsmeltning, redder islændingene hvert år turister, som har forsøgt at krydse bifloder i lejebiler. Der er en grund til at de lokale kun kører ind i dalen med særlige trucks med kæmpehjul. Men vi forsøger os i en helt standard Amarok med den nye V6-motor.

Kraftværket
Selvom Amarok efterhånden har været på markedet siden 2010, har Volkswagen ikke set stort behov i at opfriske den. I stedet har de proppet en 3-liters diesel-V6’er i maskinrummet, og den forvandler virkelig bilens karakter. Den gamle 2-liters biturbo-motor var ikke sløv, men den havde aldrig stor personlighed. Helt omvendt er det med V6’eren, som blandt andet findes i Audi Q7. Motoren har en silkeblød gangkultur, og en behagelig rullende V6-lyd, når du træder speederen ned. Og den pedal behøver du for øvrigt sjældent træde ret langt ned, for med en 0 til 100 tid på 7,9 sekunder, er Amarok V6 den hurtigste pickup på markedet, indtil Mercedes introducerer en V6-udgave af deres kommende X-Klasse.

Specielt evnerne til at overhale på et splitsekund er noget, der virkelig værdsættes på Island, hvor de fleste veje er smalle og ét-sporet, og oversået med sydkoreanske teenage-kærestepar i lejebiler, der aldrig har set sne før. De 550 Nm er klar allerede fra 1.400 o/min, og den standardmonterede 8-trins automatgearkasse er beredvillig til at servere det rigtige gear. Resultatet er, at du flyver forbi lejebilerne, og 90 til 120 km/t ekspederes hurtigere, end du kan sige Eyjafjallajökull.

Ringvejen
Vi har pakket vandrestøvler, Fjällräven-bukser sammen med telt og soveposer, der kan klare -10 grader, for planen er at ligge i telt langs ruten. I Reykjavik står bilen klar, og eventyret kan starte. Reykjavik er en meget lille storby, men asfalten er pæn og jævn. Her viser affjedringen på Amarok V6 sig som fast, men ikke ubehagelig. Faktisk klarer den ujævnheder fint, og det er næsten ikke til at mærke, at den er opbygget med stiv bagaksel og bladfjedre. Her kan man også nyde en lidt kedelig, men ergonomisk velformet kabine og gode sæder. På grusvejene inde i landet, der typisk er overstrøet med store sten og endnu større huller, er det præcise styretøj værdsat, og takket være den faste affjedring, har Amarok meget bedre kontrol over sit chassis end flere af konkurrenterne, der krænger mere end en islandsk fiskekutter i havsnød i Grønlandsstrædet. På landevejene føles Amarok V6 tillidsvækkende og kompetent, og det er værdsat, når sneen fyger, og solen går ned inden klokken passerer kl. 16.

Vandlege
Ruten ind til Thorsmörk består af grusveje, der er fuldstændig forladte sådan en frostklar novemberdag. Vi møder kun én bil på vejen ind – en voldsomt ombygget Nissan Patrol med hjul, der går en voksen mand til brystet. Som sneen tager til og de omkringliggende fjelde knejser mod himlen, får jeg fornemmelsen af, at vi kører ind i et fortidslandskab, og mentalt forbereder jeg mig både på at møde vikinger og dinosaurer. Der er dog lang mere virkelige og seriøse udfordringer på ruten til Thorsmörk – floderne. De fleste er blot små pytter, men man kan blive overrasket. Floderne kan være dækket af grødis, og dem der ikke er, har typisk en stærk strøm, så det er svært at vurdere, hvor dybe de egentlig er. Volkswagen opgiver vadedybden på Amarok til at være 50 cm, og udsigten til at sende Amarok’en i en kold, våd død er ikke noget vi ønsker. Slet ikke fordi turen tilbage mod civilisationen er på omkring 30 kilometer. En druknet bil ville i så fald betyde, at vi skulle gå ud i frostvejr og piskende nordatlantisk vind – ellers tak.

Men vi er heller ikke kommet for at vende om, så hver eneste flod bliver inspiceret grundigt til fods, og så er det ellers om at begive sig ud strømmen. Selv inde bag de støjdæmpede ruder, er larmen fra det fossende vand altoverdøvende. Vandet river og rusker i bilen, men hver eneste af floderne passeres uden problemer for Amarok’en. Den voldsomme strøm i det iskolde vand ser skræmmende ud, men Amarok V6 klarer det hele.

På grund af en særlig dyb flod beslutter vi os for at tage en alternativ rute, der leder os over en stejl stigning over et lille bjergpas. Automatgearet i Amarok gør, at den ikke har lavgear, og frosten har gjort lavastenene glatte. Samtidig er der et par dybe huller i stien, som er placeret udspekuleret, så baghjulene skiftevis må en tur i luften. Den slags undervognsgymnastik plejer at betyde, at bilen ikke kan få overført sine kræfter til jorden, med mindre den er udstyret med et spær. Sådan et har Amarok V6 ikke, men i stedet viser antispind-systemet sig som vældigt effektivt til at bremse det roterende hjul i luften, så det modsatte hjul med fodfæste kan skubbe bilen videre.  Det er effektivt, men jeg savner en reduktionsgearkasse. De 550 Nm har intet problem med at trække bilen frem, men et lavgear ville give meget mere kontrol, som jeg godt kunne bruge på vej op og ned på de stejle isskrænter.

Få minusser
Vi når Thorsmörk, inden det bliver mørkt, og sneen tager til. Amarok V6 har været det perfekte valg til ekspeditionen. Den har klaret alt, vi har bedt om i Islands ubarmhjertige natur, og den har samtidig haft plads til os, telt og resten af oppakningen. På landevejene har den tilmed budt på høj komfort. Det eneste man kunne ønske sig fra den dejlige V6’er var et lidt lavere forbrug, men på Island vokser træerne ikke ind i himlen.

Tag på dit eget eventyr
Har du din egen firehjulstrækker, så er det bare om at pakke teltet og komme afsted til Island og den fantastiske natur. En bilfærgetur med Smyril-linjen i april for fire personer koster fra 13.790 kr. Alternativt kan du flyve til Island for under 5.000 kr. for en familie og leje en firehjulstrækker. Det koster fra omkring 400 kr. om dagen for en Suzuki Vitara.