Dacia Duster uden firehjulstræk er som en løve uden tænder. Heldigvis har et facelift løftet det generelle indtryk, og Duster giver stadig fuld valuta for pengene.

Jeg havde lidt af et had/kærlighedsforhold til den gamle Dacia Duster. Jeg var forelsket i ideen om Duster, der i min optik er en moderne fortolkning af Lada Niva – en billig firehjulstrækker, der klarer sig lige vel på gården, som på gaden. Men mens jeg arbejdede på Bilmagasinet, havde vi en Duster til langtidstest, som jeg kørte mange kilometer. Til forskel fra de fleste biler, hvor man som regel bliver gladere for dem, jo mere man kører, så blev jeg bare mere træt af Duster. Det dårlige førersæde, det håbløse forbrug fra dieselmotoren, hvis man kørte motorvejskørsel, og den åndssvage multimedieskærm, der var placeret for langt nede på midterkonsollen, trak ned i en ellers charmerende bil.

Men nu er der kommet en ny udgave af Duster, og måske har Dacia og moderselskabet Renault lyttet? Til at starte med har de flyttet skærmen op på midterkonsollen, så den er til at betjene, uden at man bør holde ind til siden. Designet og interfacet i multimediesystemet er dog stadig meget langt fra det, du finder i konkurrenterne, men Dacia skal vel spare nogle steder. Man slipper dog ikke for en træls placering af usb-stikket, som sidder i øverste højre hjørne af skærmen, så ledningen til din telefon hænger og dingler ned over skærmen – det kunne nok være gjort smartere.

Klejne sæder
Kvaliteten og ikke mindst designet i kabinen er løftet, og man har nu nogle smarte digitale drejeknapper, der betjener klimaanlægget. Det er stadig ikke på højde med konkurrenterne, for plastikken er hård, men det er bedre og mere indbydende end den gamle variant. Lige så vigtigt virker Duster ærlig, så derfor er det nemt at overse de små fejl og testbilen, en 1,5 dCi 110 Prestige, er læsset med udstyr. En ting, jeg dog ikke kan overse, er de elendige sæder. For det første kan jeg ikke justere førersædet ned, men største problem er, at sædet ikke støtter til strækkeligt i hynderne, så jeg fornemmer det som om, jeg langsomt synker helt ned til sædebunden, som for øvrigt virker klejn, for hver gang jeg rykker mig i sædet, kan jeg mærke hvordan hele sæderammen rykker sig.

Selve størrelsen på Duster er et godt kompromis mellem en relativt kompakt bil, der er én cm kortere end en Ford Focus, og en rummelig kabine. Bagagerummet rummer 445 liter, og på bagsædet er der fint plads i højden, men benplads er der for lidt af, og selv om hynden giver fin støtte til underbenet, så får underbenet en meget stejl vinkel, der gør det hårdt for voksne at sidde på bagsædet på længere ture.

Simpel motor og solide køreegenskaber
Dusters køreegenskaber er faktisk et overvejende positivt bekendtskab. I samme uge har vi tilfældigvis den nye Citroën C3 Aircross, og det er tydeligt, hvor meget bedre kontrol Duster har over sit karrosseri. Aircross vugger konstant fra front til bagende, og krænger helt vildt ved selv små justeringer på rattet. Helt modsat er det i Duster, som virker meget mere rolig. Den krænger en del i sving, men det er forventeligt med 21 cm frihøjde, men mest af alt har den bare en fin komfort, og undervognen sluger alle bump uden at virke svampet.

Testbilen kører med den velprøvede 1,5-liters Renault dieselmotor, som bestemt ikke er nogen kraftkarl. Specielt har den lidt svært ved 90 til 110 km/t, men samlet set gør den en hæderlig indsats, også fordi gearkassen er lavtgearet, så Duster opleves ikke så sløv. Til gengæld gør vind- og dækstøj sig rigeligt bemærket ved motorvejshastigheder, men dog ikke helt så slemt som i den gamle. Duster er også vindfølsom på motorvejen.

Faceliftet har gjort Duster til en markant bedre bil, som byder på sindssygt meget valuta for pengene. Startprisen er på bare 140.000 kroner, og det nye design har gjort den endnu mere bysmart at se på. Men jeg kan alligevel ikke lade vær med at ærgre mig. Jeg synes nemlig noget af charmen ved Duster forsvinder, når den ikke har firehjulstræk. Den har mere frihøjde end konkurrenterne og kan faktisk være ret kompetent i terrænet, uden at det koster på komforten på landevejen, og det lidt rå Lada Niva-look hænger bare sammen med firehjulstrækket. Uden er Duster en løve uden tænder.