Dacia Duster

Udsalg i friluftsbutikken – Dacia Duster 4x4

| Andreas Lang Hedegaard

Dacia Duster er den billigste firehjulstrækker i Danmark, hvis du vil have noget, som faktisk kan få dig gennem en svensk skov. Men hvor langt kommer den, og hvordan er den, når du ikke skal lege skovfoged – det tester vi her.

Skoven falmer trindt om land, og markerne er så gennemvædede, at køerne skal have redningsveste. Den slags kræver et specialiseret køretøj, når du skal besigtige dine enorme jordbesiddelser – eller hvis corona-skrækken får dig til at flygte ud i skoven. Vi har ikke et specialiseret køretøj i dag. Vi har Dacia Duster. Det er topmodellen Duster Prestige dCi 115 4x4, fordi det er den eneste udgave med firehjulstræk. Til en frapris på 224.990 kroner er den lige præcis 10.000 kroner billigere end Suzuki Jimny, som helt sikkert er en mere hårdhudet firehjulstrækker, men som så kommer med nogle omkostninger på andre punkter – der er ingen plads i den, og den er træls på motorvej. Så hvis du vil rulle en friluftsbutik og flygte ud i skoven, så er billigste mulighed med fabriksgaranti altså Dacia Duster 4x4. Men hvor god er den egentlig i den dybe, stille skov – det skal vi finde ud af nu.

Dacia Duster – rumæneren, der blev bysmart

Bagved gearstangen findes en drejeknap, hvor man kan vælge mellem forhjuls- eller firehjulstræk. Det er en funktion, som man efterhånden kun ser på mere seriøse firehjulstrækkere. Da marken er sumpet, låser jeg firehjulstrækket, så 50 procent af kræfter sendes til bagakslen. Der findes også en Auto-funktion, men her skal systemet først opdage, at forhjulene spinder, og der kan det nogle gange være for sent. Den våde mark virker dog ikke til at være en forhindring for Duster, som nemt glider igennem moradset.

Den sidste actionhelt – Suzuki Jimny

Vi fortsætter vores færd på Biltorvets hemmelige offroad-testbane i den svenske natur, som også byder på nogle stejle skrænter. Her kommer Dusters særligt lave 1. gear til gavn, så man kan kravle op med motoren i tomgang. På vej ned er 1. gearet dog ikke helt lavt nok til at holde bilen nede i fart, men til gengæld har Duster så Hill Decent Control, hvor ABS’en kan bremse de individuelle hjul, så bilen ikke løber løbsk eller skrider ud af kontrol på en stejl skrænt. Resultatet er, at vi kommer sikkert ned. På en af stigningerne er der dog en stor granitblok i jorden, som lige stikker fem-10 centimeter op af jorden, men på grund af vinklen af skrænten, banker undersiden af Duster mod. Større firehjulstrækkere med mere frihøjde slipper for det problem, for Duster har trods alt kun 21 centimeter frihøjde, og det sætter også begrænsninger andre steder på banen, hvor sten og træstubbe udgør en for stor fare for den rumænske firehjulstrækker. Ikke desto mindre klarer den de svenske udfordringer med bravur.

På landevejen
Sammenlignet med Suzuki Jimny er Duster en noget mere behagelig pendlerbil. Støjniveauet er markant lavere, og styretøjet er relativt præcist, så du ikke konstant skal korrigere, selv når du kører ligeud. Den 1,5-liters diesel har et godt træk, 115 hestekræfter og 260 Nm, som skubber den relativt lette bil godt afsted. På en snoet landevej styrer Duster neutralt, men den kan ikke løbe fra et relativt tyngdepunkt, men til gengæld betyder de høje fjedre, at Duster er veldæmpet til storbyens mange huller i vejen.

Moderne tider i et amerikansk ikon – Jeep Wrangler Sahara 2,0

Det gør nu ikke Duster til nogen luksuslimousine. Selv efter en hel uge i testbilen finder jeg ikke en optimal siddestilling, fordi rattet ikke kan justeres nok frem mod mig. Og plastkvaliteten er nok noget af den mest ringe, man finder i nye biler. Det er efterhånden blevet et varemærke for Dacia, og viser med al tydelighed, at du ikke betaler for noget, du ikke behøver. Der er dog tilføjet nogle smart-udseende drejeknapper med displays indeni, der styrer klimaanlægget og løfter kabinen lidt tættere mod 2020.

Ekspedition Gotland – roadtrip i den nye Land Rover Defender

Duster rammer overordnet et fint kompromis mellem størrelse og plads. Bagagerummet er regulært og rummer 443 liter, som er stort nok til jaghunden eller dit klatregrej, mens bagsædet byder på tilstrækkelig benplads og loftshøjde, selvom man dog sidder meget opret i sædet.

Grej-freaks
Vi tester topmodellen Prestige, som er Dacias svar på friluftsbutikkens øverste hylde, så som standard får du en syv tommers skærm i midterkonsollen med navigation og Apple Carplay, parkeringssensor bag og bakkamera, 17 tommer fælge og en designpakke med sidespejle i krom, tagrails med Duster-logo og kofangerbeskyttelse i krom, der får den lille firehjulstrækker til at se mere frisk ud. Til gengæld er klimaanlægget ikke standard, og det koster hele 7.500 kroner ekstra.

Helt i skoven – Subaru Forester e-Boxer

Så alt i alt er Dacia Duster det rigtige valg for dig, der reelt har brug for at kunne køre udenfor alfar vej, og som samtidig har brug for pladsen og hverdagsduelighed. Her kan Jimny ikke følge med, til gengæld er Jimny meget mere charmerende, og opleves mere som et kvalitetsprodukt.

Biltorvets vurdering

plus Glimrende terrænegenskaber Rummelig og fornuftig
menu Billig plast Dårlig førerposition

Specifikationer

R4/8V turbodiesel
1.461 ccm
115 hk ved 3.750 o/min
260 Nm ved 2.000 o/min
Firehjulstræk
6M
175 km/t
10,2 sekunder
17,9 km/l
147 g/km
443 liter
1.405 kilo
1.500/740 kilo
224.990 kroner (Testbil 258.890 kroner)

Dacia Duster på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Dacia Duster 1,5 dCi 109 Laureate
NYHED
109.900 kr.
Dacia Duster
1,5 dCi 109 Laureate
Hobro
104.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Dacia Duster 1,5 dCi 109 Laureate
NYHED
89.900 kr.
Dacia Duster
1,5 dCi 109 Laureate
Hammel
139.000
2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Dacia Duster 1,0 Tce Streetway 100HK 5d
NYHED
168.500 kr.
Dacia Duster
1,0 Tce Streetway 100HK 5d
Tilst
4.000
2020
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev