Suzukis nyeste model har tynde overarme og mindre plads end en Aygo – alligevel er den nye Jimny fantastisk fed og er noget af det sjoveste du kan have det i en bil uden at bryde fartgrænserne.
Det har regnet i adskillige dage, så selv om bøgeskoven omkring Ledreborg Slot viser sig fra sin bedste side i dag, bliver vi anbefalet at tage en ’guidet tur’ rundt i terrænet med Per Bertelsen som guide. Hvis ikke hans navn siger dig noget, så tænk på dansk terrænkørsels svar på Bear Grylls. Det viser sig da også hurtigt at være en god ide, for Per styrer os ned ad en lang, stejl skrænt, som er dækket af tykt, klistret midtsjællandsk mudder. Dækkene på den nye Suzuki Jimny, som vi har klemt os ind i, har ikke en chance, så vi rutscher ned med stadig større fart – lige mod en samling unge bøgetræer. Kun Pers know how gør, at vi ikke ender med at omdekorere den firkantede front på Jimny. Jeg tror lige, jeg starter med noget mildere.
Det er ellers ikke fordi Jimny er bange for at blive beskidt. Folk, der ikke ved bedre, kunne måske afskrive den, fordi den er mikroskopisk, så den ligner et stykke Barbie-legetøj. Men reelt er den en skrumpet Land Rover Defender. Den er opbygget på præcis samme måde med stive aksler, som er mere solide og mere effektive i visse typer af terræn, en separat chassisramme, som er drønstærk, og et lavgear, som gør den lille bil i stand til at kravle frem gennem mudderet. Det er til trods for at motoren er en lille 1,5-liters benzinmotor med tynde overarme i form af 102 hestekræfter og bare 130 Nm. Den store forskel mellem Defender og Jimny er, at Jimny kan du købe med fabriksgaranti, og så vejer den cirka 800 kilo mindre end en Defender.
Oprigtig
Noget af det fantastiske ved Jimny er, at den føles ægte. Suzuki vil gerne have, at modellen tiltaler hipsters, der har brug for at kunne komme på stranden eller ud og klatre, men de ved også, at de rigtige seje biler, er seje, fordi de ikke bare er et marketing-eksperiment. De skal være autentiske og oprigtige, derfor er Jimny designet som et arbejdsredskab; den mørkegrønne farve er udviklet til jægere, og den selvlysende er inspireret af en arbejdsvest. Man har valgt at bruge en rigtig gearstang til at aktivere lavgearet og ikke bare en drejeknap, for gearstangen virker mere oprigtig. Selv tagrenden på taget er udviklet, så du ikke får en spand koldt regnvand i hovedet, når du åbner døren.
Suzuki Swift Sport – for 224.990 kroner tørre tæv
I skoven oversættes det til en bjergged, som gør terrænkørsel til en leg. Fordi bilen er bare 164 centimeter bred og lige så kort som en Suzuki Celerio, fylder den ikke mere end en overvægtig fuglekigger. Det betyder, at den kan smyge sig afsted mellem de tykke bøgestammer, og den lader ikke til at være slået ud af fatning, da vi finder en banke med en god sideværts hældning, så min passager næsten kan rulle vinduet ned og røre jorden.
Så langsomt som muligt
Jeg er efterhånden blevet dus med den lille bil, så jeg bider tænderne sammen og forsøger mig med en lang og stejl nedkørsel, som dog har den fordel, at den ikke helt så smattet som den tidligere, og så er der ikke træer lige for enden af nedkørslen. Med lavgearet i brug triller Jimny meget langsomt i 1. gear takket være motorbremsen, men den lille firehjulstrækker er også udstyret med Hill Descent Control, hvor bremserne automatisk kan bremse de individuelle hjul, så bilen ikke kommer over fem km/t. Så selvom jeg hænger i sikkerhedsselen, kommer vi ned uden stor dramatik.
I denne form for terrænkørsel gælder det som oftest om at køre så langsomt som muligt. Det lyder måske kedeligt, men det er faktisk hamrende sjovt og udfordrende, fordi tricket er at bevare så meget greb i underlaget som muligt. Derfor er det fedt at have et meget lavt 1. gear, som gør Jimny i stand til at trille op over stejle forhindringer i tomgang, trods den beskedne motorkraft. De gange, hvor vi møder dybt mudder, har Jimny heldigvis et meget effektivt elektronisk antispind-system, som er hurtig til at modvirke hjulspind, og som kan overføre momentet til de hjul, som har bedst greb. Alt i alt er det en vanvittigt effektiv lille pakke.
Til hverdag og fest
Selvom Jimny elsker en festlig skovtur mere end en labrador med damp, så kommer de fleste biler nok til at tilbringe det meste af deres tid på asfalten. Her kunne man godt frygte, at Jimny er lige så sløv, doven og larmende som en Land Rover Defender. Helt så slemt er det heldigvis ikke. Jimny er ikke nogen stor oplevelse på landevejene, men da topfarten er beskedne 145 km/t, er den ikke nogen oplagt motorvejspendler, men et kort stræk under testen viser, at Jimny trods alt kan følge med den øvrige trafik.
Kabinen er præget af en type hård plastik, som vi er vant til fra Suzuki, men som skulle være solidt, så det kan modstå ridser. Hvis du vælger den dyre udstyrsvariant Adventure til 255.000 kroner, får du blandt andet en trykfølsom skærm med navigation, læderrat, klimaanlæg og Apple Carplay og LED-lys. Jeg ville nok personligt gå efter den billigere Active-udgave, som starter ved 230.000 kroner. Den har seje, sorte stålfælge, og selvom kabinen er noget skrabet med manuel aircondition og en kedelig radio, så passer den spartanske stil til Jimny, og du får samme motor, firehjulstræk og sikkerhedsudstyr som vognbaneassistent, fartpilot, skiltegenkendelse og automatisk op- og nedblænding.
Til gengæld er pladsen nærmest latterlig uanset hvilken model, du vælger. På bagsædet er der dårligt plads til en voksen, og bagagerummet er på sølle 85 liter – det er næsten 100 mindre end en Toyota Aygo. Men fordi Jimny skal være et arbejdsredskab, har Suzuki designet bagsæderne, så de nemt foldes fladt, og bagsiden er beklædt med en hårdfør plastik, så bagagerummet hurtigt forvandles til et 377 liter stort lastrum, som er nemt at komme til, og under sideruderne, er der i alt 10 kroge, som man kan bruge til at spænde værktøj eller andet grej fast.
Amarok V6 – det islandske eventyr
Så til trods for den diminutive størrelse, er Suzuki Jimny en rigtig actionhelt i stil med Defender og Jeep Wrangler. Og du kan have det hamrende sjovt med den uden at bryde de danske fartgrænser. En fed lille bil – også selvom den er både mindre rummelig, langsommere og dyrere end en Toyoto Aygo.