Mercedes har drysset deres stjernestøv ud over en arbejdsbil fra Nissan, så du ikke længere behøver at være murersvend eller skovhugger for at køre pickup. Mercedes X-Klasse byder på masser af velopdragen komfort.
Der er to mega-trends i bilbranchen – alternative drivmidler, og crossovers og -SUV’er, der komplimenterer vores behov for at fremstå som individualister, der bestiger bjerge og krydser floder hver weekend. Gæt selv, hvilken af de to trends Mercedes nye X-Klasse hører under.
X-Klasse er Mercedes første egentlige pickup, og mærket fortæller selv, at en pickup har været overvejet de seneste 10 år, men det er altså først nu, regnedrengene har besluttet, at der er økonomi i at lancere en pickup.
Med til historien hører, at pickups er en speciel niche, der normalt kun er interessante for fagpersoner, som murere eller entreprenører eller måske bondemanden eller jægeren. Derfor har klassen indtil for få år siden levet et stille liv i Europa, domineret af de japanske modeller med Toyota Hilux i spidsen. Men i 2010 kom Volkswagen på banen med VW Amarok, der rykkede grænserne for, hvor raffineret en pickup kunne køre. Kombinationen af, at man nu kunne købe pickups med mere komfort end et vindblæst stillads, og en generel interesse for SUV’er, har gjort pickups mere populære i Europa – ja, nogle ville måske endda bruge udtrykket ’hippe’.
Mercedes-kvalitet
Der sker meget i pickup-klassen, og det er lige her Mercedes rammer ned med deres X-Klasse. Den skal dog ikke ud og kæmpe med Isuzu D-Max og Mitsubishi L200 om højeste lasteevne til prisen. Som vi forventer af enhver Mercedes, vil X-Klasse i stedet levere luksus og sikkerhed til sjakbajser, der ikke længere behøver at få hænderne beskidte. Men gør den så det?
Ja. X-Klasse er nemlig bygget på Nissans seneste udgave af Navara. Den er i forvejen klassens mest raffinerede pickup, som helt unikt stiller med en multilink-bagaksel i stedet for de traditionelle bladfjedre, der er lige så avancerede som en hestekærre. Grundlaget er altså i orden, og uden at have kørt X-Klassen mod konkurrenterne, så er det meget sandsynligt, at Mercedes har lykkes med at lave den mest komfortable bil i klassen.
Lad os starte med kabinen. Mercedes har visuelt forsøgt at distancere sig fra Nissan med det klassiske Mercedes-rat, nye ventilationsdyser og den ’påklistrede’ skærm ovenpå midterkonsollen. Kabinen føles da også mere eksklusiv end konkurrenterne, men der er stadig et godt stykke til Mercedes’ personbiler. Største cadeau går til lyddæmpningen, for selvom den 2,3-liters Nissan-diesel skal arbejde hårdt til tider, bliver den aldrig så indtrængende som i Navara, og eventuelle vibrationer er neutraliserede.
På andre markeder, som Sydamerika, Australien, Asien og Afrika er pickuppen langt mere udbredt, og der bruges bagsædet af alle, lige fra borebisser til børnebørn. Derfor er pladsen deromme vigtig, og en af de tekniske ændringer mellem Navara og X-Klasse er, at bilen er syv cm bredere. Det giver ekstra plads på bagsædet, men længere ture er stadig ikke nogen udsøgt fornøjelse på grund af manglende benplads og en meget opret siddeposition.
Velopdragen
Mercedes ingeniører har arbejdet hårdt på at få X-Klasse til at opføre sig endnu mere civiliseret på vejen. Styretøjet er ikke så direkte som Ford Ranger, men det er velfungerende og præcist, og ikke som et vagt ror man kan finde i nogle konkurrenter. Uden at matche en S-klasse, så er affjedringskomforten blød, så man slipper for jag i ryggen, som ellers kan opstå i biler med stiv bagaksel. Den bløde, lidt vuggende opførsel passer en Mercedes godt, men den største genistreg er, at X-Klasse ikke føles livsfarlig i sving. Den vælter ikke, og krængningen er kontrolleret. Specielt er det imponerende, hvor godt pickuppen bevarer kontrollen over det store chassis på trods af de bløde støddæmpere.
På bjergtur
En af pickupens store forcer er terrænevner, og Mercedes havde da også bygget en offroad-bane til præsentationen af X-Klasse. Den var selvfølgelig designet, så hjernen mere eller mindre kunne parkeres i ladet, mens man kørte rundt. Med både reduktionsgear, Hill Descent Control og mekanisk spær på bagakslen er X-Klasse reelt set ganske kompetent, men ved en sammenligning, vil den nok ikke nå så langt ind i skoven som visse konkurrenter. Frihøjden er markant lavere end konkurrenterne; 202 mm på standardudgaven og 222 mm på udgaven med hævet undervogn. Til sammenligning har en Toyota Hilux 279 mm og Nissan Navara 226 mm. Den lavere undervogn er til gengæld nok noget af forklaringen på de klasseledende køreegenskaber.
Når det kommer til at slæbe gods, står X-Klasse ikke tilbage for konkurrenterne. Anhængervægten er oppe på 3.500 kilo, og højeste lasteevne er på 1.067 kilo for 4X2-varianten.
Hipster-favorit
Indtil næste år findes der kun den 2,3-liters dieselmotor fra Nissan, men i to forskellige varianter – 163 hk og 403 Nm og 190 hk med 450 Nm. Det er samme effekt som i Navara, og gearkasserne er også identiske. Man kan vælge mellem en sekstrins manuel eller en syvtrins automatgearkasse. Igen har Mercedes’ ingeniører haft travlt med at finpudse komponenterne, så motor og gearkasse opleves mere smidige og blide. Specielt gearkassen virker mere færdigudviklet end i Navara.
Billigste stjernepickup er arbejder-versionen Pure med manuelt gear og baghjulstræk, og for den må du slippe 262.002 kroner uden moms. Dyreste van-variant er Power med automatgear, firehjulstræk og 190 hk, som sætter dig 436.684 kroner tilbage inklusiv moms. Det er markant mere end eksempelvis Volkswagen Amarok V6, der selv i topmodellen starter ved 393.000 kroner med moms. For de ekstra 40.000 får du mere luksus, mere komfort og sikkerhed. Kort sagt får du en Mercedes, og det skal nok tiltrække både håndværkere, jægere og hipsters.