Som det første danske medie er Biltorvet i England for at prøve den nye Land Rover Defender. Vi udsætter den for ting, som den gamle model aldrig ville kunne klare – inklusiv flyvehop med 150 km/t.

Jeg skæver til speedometeret og knuger panikhåndtaget hårdere. Vi letter med 92 – 93 miles per hour (knap 150 km/t), og selvom vi kun svæver i et splitsekund, så føles det som om alle mine organer fryser i det øjeblik, indtil hjulene banker mod asfalten igen. Den lange fjedrevandring gør heldigvis landingen overraskende tilgivende.

Den britiske skovfoged er tilbage – Land Rover Defender er smartere end nogensinde

Jeg kigger over på Mike Cross – det er ham, der sidder bag rattet, og han har tydeligvis prøvet dette flyvehop utallige gange, for han er cool as a cucumber, som man siger på disse kanter. Vi er på Jaguar Land Rovers testanlæg ved Gaydon ikke langt fra Birmingham, og vi kører i den helt nye Land Rover Defender. Den er så ny, at vi få inviterede journalister ikke selv får lov at komme bag rattet. Den opgave er overladt til Mister Cross. Han er også tydeligvis meget kompetent. Han har arbejdet hos Land Rover siden 1975, før han så flyttede til Jaguar. I dag er han chefingeniør for Jaguar Land Rover og står for den sidste kvalitetssikring, inden der bliver trykket på den store røde knap, og produktionen af en ny model starter. Men i dag har han ansvaret for at give os det bedste indtryk af deres nye, vanvittigt vigtige produkt – den helt nye Defender. Vi har set den i Frankfurt, og vi har hørt, hvor imponerende den skulle være, men i dag er første gang, vi får mulighed for faktisk at opleve den, om end fra passagersædet.

Mike griber den
Den gode Mike Cross foretager alle bevægelser med et tempo, der kunne antyde, at han er ældre end sine 62 år. Men bevægelserne er ikke langsomme, de er velovervejede. Han illustrerer elegant, at han har reflekser som en kongekobra, da Defenderen går over i et meget hurtig og bredt skrid over bagakslen. Det er egentlig ikke overraskende, for vi har bevæget os over på grusveje med et tykt, klisteret og glat mudder, og vi kører hurtigt. Udskridningen kommer alligevel pludseligt, og selvom Mike griber den, kommer han alligevel med en undskyldning.

Drømmen om det frie liv - kør-selv ferie i Norge

Ingen undskyldning er nødvendig, for han har netop her forbilledligt demonstreret forskellen på den gamle Defender og den nye. Jeg ejer den gamle Defender som pickup, og helt henne fra passagersædet kan jeg love dig, at du aldrig, som i ALDRIG ville have været i stand til at fange en udskridning som den, Mike netop har forvandlet til en bred udskridning, hvis det var sket i den gamle Defender.

Mere Hellerup, mindre gummistøvler
Udover Mike, deler jeg bilen med en tysk kollega, og vi skiftes til at sidde på forsædet. Kvaliteten er et årtusinde foran den gamle Defender, hvilket giver mening, fordi den gamle trods alt blev introduceret i 1983 (der hed den selvfølgelig ikke Defender endnu – navnet blev først tildelt i 1990). Jeg kunne lige så godt sidde i Range Rover Evoque eller måske Discovery, men det åbne handskerum er bevaret som i den gamle Defender. På bagsædet sidder man opret, men der er meget bedre plads til fødderne. Og så er de klassiske, aflange Alpine-vinduer på siden af taget i behold. De har den fordel, at de giver lidt lys til bagsædet, som ellers er mørkt på grund af den meget brede stolpe mellem bagdør og bagagerum, en af nye Defenders mindre heldige designelementer.  

Den sidste actionhelt – Suzuki Jimny

Der er ingen tvivl om, at den nye Defender er bygget mere til Hellerupfruer end til fåreavlere. Det kan jeg personligt godt være ærgerlig over, men det betyder så også, at Jaguar Land Rover har måtte bygge en bil, som ikke bare kan klare sig i mudderet. Den bliver nødt til at kunne klare sig overbevisende på asfalten, og måske især bedre end sine to nærmeste konkurrenter. Mercedes G-Klasse og Jeep Wrangler er meget forskellige, men har begge lige så legendariske egenskaber i terrænet. Men som udgangspunkt lader det til at være lykkes for Mike og briterne.

Ingeniøren rammer i hvert fald 200 km/t på højhastighedsbanen og tager adskillige sving med over 150 km/t. Det får bilen til at krænge gevaldigt og får dækkene til at skrige efter nåde, men den nye Defender virker til at være uanfægtet i hænderne på Mike. Havde man foretaget samme øvelse i den gamle, skulle man for det første have skruet gevaldigt op for ladetrykket, og dernæst have en ambulance meget tæt på. For mellem os to styrer den gamle Defender som en kalveknæet dreng med stylter på et skateboard.

Det gør den nye helt tydeligt ikke, som Mike gang på gang beviser, mens han smider den 2,3 tons tunge og høje firehjulstrækker ind i svingene sidelæns på Gaydons grusrute, som var den en Subaru i hænderne på selveste Colin McRae. Udover at være ganske underholdende har det også til formål at vise, at den nye Defender er meget solidt bygget. På trods af store huller og vandpytter, er der ingen raslelyde og alt holder til den stille mands misbrug.

Jeep Wrangler Rubicon

Og det er helt sikkert formålet med turen. Jaguar Land Rover vil forfærdeligt gerne overbevise os motorjournalister, og dermed jer kære læsere, som i sidste ende skal købe bilen, om at den nye Defender er fuldstændig overlegen i forhold til den gamle model på alle parametre. Og efter en tur med Mike Cross er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg har kørt mange Defender’ i min tid, selv en Bowler, og ingen af dem ville have haft en chance mod den nye, og slet ikke hvis man også skulle medtænke komfort og luksus. Jeg er bare ærgerlig over, at de ikke bygger den nye som pickup.