Snup dit telt og din grill og start din SUV – eventyret ligger lige over den næste bakketop. Her forsøger vi at guide dig til en anderledes bilferie i Norge, som du selv kan gøre uden, at det tømmer kontoen.
Har du en SUV og en sommerferie, som endnu ikke er planlagt, så frygt ej. Her guider vi dig til et fantastisk eventyr med unikke naturoplevelser. Måske lyder en kør-selv-ferie til Norge som noget, dine bedsteforældre ville have gjort i ’70’erne i en røgfyldt Kadett med utæt gult telt, men sådan behøver det ikke at være. Norge byder på den vildeste natur, som kan indkassere den mest utrænede selfie-tager hundredvis af likes. De smukke fjelde, fjorde og skove er så spektakulære, at selv SoMe-ramte møgunger vil løfte snuden fra Ipaden for at kigge på herlighederne.
Amarok V6 – det islandske eventyr
Udover den magiske natur har Norge, ligesom i Sverige, Allemannsretten. Denne lov giver dig mulighed for at bevæge dig til fods og campere i naturen, selvom grunden egentlig er ejet af en privatperson. Det er dog MEGET vigtigt, at du respekterer naturen og privat ejendomsret.
Gør som i reklamen – brug din SUV
En af de fantastiske ting ved denne form for ferie er, at du får mulighed for at bruge din SUV, som den var tiltænkt i reklamerne – du ved, ud i skoven og op ad bjerget, helst med en kajak på taget og en mountainbike bagpå. Da vi tog turen, var det i store, tunge Land Rovere med reduktionsgearkasser og grove dæk, men sandheden er, at langt de fleste steder kunne en almindelige personbil også komme frem. Den ekstra frihøjde og firehjulstrækket fra en SUV vil dog være en ekstra forsikring, når I kravler op ad stejle grusveje eller på plørede skovveje.
Sådan er reglerne for overnatning
I Norge må du slå telt op overalt, bare det er mindst 150 meter fra bebyggelse. Du må altså bevæge dig eller campere i skoven, på landet eller i fjeldet, men du må ikke slå lejr på opdyrket mark. Og hvis du bliver det samme sted mere end to nætter, skal du spørge jordejeren om lov. Når du forlader stedet, så husk tommelfingerreglen om ikke at tage andet end billeder og ikke efterlade dig andet end dine fodspor. Så, for at skære det ud i pap – tag nu ALT dit skrald med, så naturen er lige så smuk for de næste, der vil bruge den.
Fra Ærø til Hanstholm i VW California
Terrænkørsel – nej tak
Selv om din bil har firehjulstræk – og måske ligefrem grove dæk og bjærgningsgrej nok til at overleve et Camel Trophy, så husk, at det er forbudt at køre terrænkørsel eller off road i både Norge og Sverige. Så bare fordi du ser et fedt campingspot i skoven, er det ikke ensbetydende med, at du må køre derind. Igen handler det om at efterlade stedet, som du fandt det. Nordmændene har faktisk ret strenge regler for terrænkørsel, så hvis du skulle blive snuppet, så kan myndighederne faktisk i yderste tilfælde beslaglægge bilen, så drop ideen. Brug i stedet energien på at finde nogle øde grus- og skovveje i det store land, så du kan få en fornemmelse af eventyr. Du skal bare ud og lede efter det.
På eventyr
Vores ekspedition, som udgøres af to mand, en hund, en Land Rover Discovery og en Land Rover Defender, satte afsted fra Ljungby i Sydsverige en tirsdag formiddag. I løbet af dagen kørte vi omkring 350 kilometer, før vi om aftenen fandt en lejrplads dybt inde i skoven omkring byen Tanumshede, tæt på den norske grænse. Vi fandt den ved at bruge satellitbilleder på Google Maps og noget tid på at lede. Dagen efter spiste vi kanelbullar i den fine havneby Strömstad, før ruten gik op til Moss i Norge og under den fjord, som ender inde ved Oslo. Fra Horten på den anden side kørte vi mod Geilo.
Det er en tur på 250 kilometer, og Geilo kender du måske, fordi den er et populært skisportssted om vinteren. Det viser sig også, at der er sne flere steder, da vi kommer op i højden, hvor vi finder vores ensomme campingspot for natten, anbefalet af norske entusiaster på et Facebook-forum. Her var jeg glad for, at jeg havde både sommer- og vintersovepose med, da jeg krøb ind i mit telt.
Overkill – Ford Ranger Raptor er sublim
Camping nirvana
Dagen efter var målet Odda, og for at komme dertil kørte vi over Hardangervidda, en fantastisk oplevelse i sig selv. Det er et naturområde i 1.100-1.200 meters højde, og området har en distinkt arktisk fornemmelse over sig. Vi ser masser af sne, og vandet i de mange elve er iskoldt fra smeltevandet. På turen passerer vi vandfaldet Vøringfossen, et norsk nationalklenodie, hvor en rivende flod falder 182 meter ned i en slugt – en af naturens magtdemonstrationer, og man kan ikke andet end at blive betaget af den brutale skønhed.
Men vi skal også videre. Endnu en Facebook-anbefaling fra siden ADV/ENT/URE Overland leder os op mod Jukla Kraftværk udenfor Odda, men den asfalterede vej op mod området er spærret, så vi er tvunget til at søge andre steder. På Maps finder vi et fantastisk sted, som ligner en servicevej op til kraftværket, men for at komme derop skal vi dog krydse gennem to låger, og ind igennem noget, som tydeligvis er en bondemands jord. Der er ikke nogen adgang forbudt-skilte, og efter at have rådspurgt nogle norske entusiaster på Facebook, bliver vi enige om at køre gennem lågerne. Lågerne bliver selvfølgelig lukket omhyggeligt efter os, og op kører vi ad den stejleste grusvej, jeg nogensinde har set.
Den sidste actionhelt – Suzuki Jimny
Begge biler må i lavgear for at komme op, men vi bliver belønnet med den mest fantastiske lejrplads på hele turen. Et vandfald til vores venstre side bruser afsted, mens vi kan nyde den grillede laks med udsigt til fjorden og de omkringliggende fjelde. Netop denne aften oplever vi campingens svar på nirvana.
Det er med en smule modvilje, at vi næste morgen pakker lejren sammen, og som vi bevæger os ned ad den stejle grusvej, mødes vi af en bistert-udseende bondemand på hans ATV. Han undre sig over, hvad vi har lavet på hans jord, og med røde ører forklarer vi, at vi troede det var en servicevej for et elselskab. Han godtager undskyldningen, og vi bevæger os mod dagens udfordring, som ikke foregår bag rattet. Vi skal vandre i alt 20 kilometer frem og tilbage til den fantastiske Trolltunga, en klippeformation, som stikker ud, 700 meter over en bjergsø.
Efter at have besejret tungen, bevæger vi os trætte og ømme mod Jukla Kraftværket, da nogle lokale har fortalt os, at man sagtens kan køre forbi afspærringen, og vi får slået telt op og smidt bøffer på grillen, mens vi nyder de mange lyse timer og en dansk øl.
Burt Reynolds og færger
Efter gårsdagens strabadserende tur, er tempoet lavt, og vi nøjes med at køre bare 108 kilometer mod syd til byen Sand, hvor vi afprøver app’en Park4night, en brugerdrevet deling af campingspots rundt omkring, hvor man kan søge på forskellige typer af steder, så man også kan finde de mere afsidesliggende steder. Denne aften var der også to autocampere, som havde besluttet sig for at nyde den flotte udsigt til Sandsfjorden.
Dagen efter er målet en grusvej, som skulle følge Sirdalsvatnet udenfor Tonstad. Vi må dog køre længere end forventet, og i flækken Vidrak spørger vi to mænd, som stod og skruede på en traktor, om vej. De undrer sig tydeligt over vores jagt på en grusvej og en isoleret skov, og selvom scenen havde en slet lighed med den uhyggelige Burt Reynolds-film Udflugt med Døden, var de to bønder dog vældig flinke. På deres anvisning følger vi asfaltvejen Fv901 ind i skoven, hvor den pludselig bliver forvandlet til en grusvej, og så var vi alene i den store, norske skov. Vi kørte adskillige kilometer ad grusvejen ind i skoven, mens vejen klatrede op i højden, og der fandt vi vores sidste campingspot på turen. En kæmpe granitknold, som vi kunne bakke begge biler op på uden at gøre skade på floraen. Selvom udsigten var fantastisk og bålet stort, kunne det ikke overskygge de millionvis af knot, nogle mikrosmå flueagtige bæster, som stikker og sværmede omkring os, og det til trods for at vi havde marineret os selv i jungleolie.
Mindre friske end veludhvilede pakkede vi sidste gang lejren sammen og satte kursen mod syd. Vi har en færgeafgang samme aften fra Kristiansand, og køreturen på 150 kilometer er overkommelig, men optræk til uvejr fik selskabet til at aflyse hurtigfærgen, så pludselig stod destinationen på Larvik. Næsten fem timer fra vores isolerede skovområde. En tur med speederen i bund på tværs af det sydlige Norge sikrede dog, at vi nåede færgen tidsnok, så vi samme aften kunne lande i Hirtshals, og derfra køre hjem til København gennem kedelige, flade Danmark.
Regningen
I alt kørte vi 2.200 kilometer på de otte dage, og hvis du har en halvtørstig Land Rover som mig, så udgøres en stor del af budgettet af brændstoffet. Det er dog en af de få ting, som ikke er specielt dyrt i Norge, og jeg brugte i alt 2.082 kroner på brændstof. Færgeturen fra Larvik til Hirtshals kostede 851 kroner, og to andre fjordture med færge blev i alt 131 kroner. En brotur med brobizz over Øresund kostede 167 kroner, og en tur over Storebælt kostede 233 kroner. I alt bliver det 3.464 kroner for selve turen. Der er ikke inkluderet mad og drikke, for jeg skal ikke bestemme hvor mange dåseøl eller grillpølser, du skal spise.
Til gengæld er der stadig en enkelt x-faktor, som endnu ikke er afsluttet. I Norge er der flere veje og tunneler med vejafgift. Typisk passerer man et automatisk bompengeanlæg, og så får køretøjets ejer tilsendt en faktura med vejafgiften med posten nogle måneder efter passagen, så prisen er stadig ukendt. Det vil dog ikke afholde mig fra at tage endnu en kør-selv-ferie i Norge, og det bør heller ikke afholde dig. Se så at komme afsted – det frie liv venter derude.
Redigeret 11/7-19