Overkill – Ford Ranger Raptor er sublim

|

Ford Perfomance har skabt en bil, som er helt uden sammenligning. Har du brug for at deltage i Paris-Dakar, så finder du intet bedre alternativ end Ford Ranger Raptor.

Ørkensandet slynges op på begge sider af bilen. Jeg trykker speederen så hårdt ned, at jeg frygter, jeg sparker pedalen af sine hængsler. Udvendigt kæmper de 285 millimeter brede BF Goodrich All-Terrain dæk en uretfærdig kamp mod sandet, mens de forsøger at overføre samtlige 213 hestekræfter fra den 2-liters dieselmotor. Foran os er 400 meter blødt, tungt sand, som sluger bilen, hvis ikke tempoet holdes oppe, så jeg har absolut ikke tænkt mig at løfte speederen.

Kongen - Jeep Wrangler Rubicon

Vi befinder os på en strand i det sydlige Marokko, hvor Ford har sendt os til for at vise, at de har forvandlet pickuppen Ranger til en hård nyser, som snildt kunne deltage i en afdeling af rallyløbet Paris-Dakar. Det er Ford Performance, Fords sportsafdeling, der står bag udviklingen, og når de er involveret, ender det som regel ganske voldsomt – tænk bare på biler som Focus RS. Den ligner måske den almindelige indkøbsvogn til forveksling, men under skallen gemmer sig en ildspyende rallybil. Sådan er det også med Ford Ranger Raptor. Den ligner måske til forveksling den almindelige Ranger, men Raptor er så langt fra en sølle udstyrsvariant, som du kan forestille dig. Teknisk har ingeniørerne virkelig strukket sig for at skabe en sublim maskine i alt slags terræn. Og det mærker jeg nu, hvor vi skøjter afsted henover sandet, som havde vi selveste Fanden i hælene.

Fitnesscenteret
Ingeniørerne har startet helt fra bunden, så chassisrammen har været på proteinkur. På den almindelige Ranger ligner rammen noget, der kunne være bygget af jernbanesveller, der er forstærket flere steder, blandt andet ved støddæmpertårnene, så bilen kan tåle at lande efter flyvehop. Ja, det lyder sindssygt, men Raptor er faktisk designet til at kunne klare flyvehop.

Af den grund har man også monteret massive støddæmpere fra Fox, som kan dæmpe de hårde stød, når man lander efter en flyvetur. Indvendigt er der flere bypass-ventiler, så ved almindelig kørsel er dæmpningen blød og medgørlig, men bliver støddæmperen strukket eller trykket meget sammen, åbner der sig andre ventiler, som gør støddæmperen meget hårdere. Bag rattet betyder det, at Ranger Raptor føles halv-slatten ved almindelige hastigheder, men vrid øret om på den, og så beder den bare om mere.

Den sidste actionhelt – Suzuki Jimny

Selve baghjulsophænget er helt anderledes end den almindelige Ranger, der i lighed med en cowboy-diligence har bladfjedre. Den almindelige aksel og fjedrene er sparket ud og i stedet har man installeret et såkaldt Watts-ophæng med skruefjedre, stræberarme og en ekstra sporstang, som kontrollerer sideværts bevægelser. Det er en revolution og betyder, at du kan tonse afsted med Ranger Raptor ved hastigheder, der ville sende dit kørekort direkte i makulatoren, hvis du forsøgte dig med samme øvelse på dansk grund.

Baja
Heldigvis er vi ikke i Danmark, og Fords folk har været så venlige at finde adskillige kilometer grusvej et sted i Marokko uden for lands lov og ret. Her er svingene åbne og brede, så der er plads til at vælge Baja Mode, én af bilens seks køreprogrammer. Baja er egentlig en halvø i grænselandet mellem Californien og Mexico, hvor der hvert år afholdes et prestigefyldt ørkenrally, hvor bilerne i høj fart tonser ud over stok og sten. Netop Baja Mode gør speederresponsen skarpere og slækker på ESP’en, så der er plads til at køre bredt i svingene, hvor bagenden gerne overstyrer. Heldigvis gør det nye baghjulsophæng, at der er langt bedre kontrol, end man er vant til fra en pickup.

Sporvidden for Ranger Raptor er 15 centimeter bredere end den normale Ranger, og det har simpelthen været nødvendigt, hvis bilen skulle være stabil ved denne type kørsel. Specielt fordi bilen samtidig er fem centimeter højere end den normale model med en frihøjde på 28,3 centimeter – det er imponerende og blandt andet takket være de store dæk, der måler 83 centimeter i omkreds. Det eneste jeg faktisk savner, er et mere præcist styretøj, som typisk for pickups er ret upræcist, og samtidig er den elektriske servo slem til at føles død og uden feedback.

Trailer-kongen – Ford Ranger Wildtrak

Et elektronisk spær ved bagakslen, reduktionsgearkasse og beskyttelsesplader i 2,3 millimeter højstyrkestål sammen med køreprogrammerne mud/sand og rock gør også Ranger Raptor i stand til at forcere både klipper og mudder, hvis du skulle møde det på din vej. Til trods for at variationen mellem de forskellige køreprogrammer udelukkende er i overførslen af bytes, fordi det er de elektriske systemer i speederrespons, gearvalg og antispinds indblanding, der ændres, så er forskellen enorm. Efter have leget i en ørken, holder vi pause, og som vi kører derfra, graver den 2,5 tons tunge Raptor sig ned, indtil jeg opdager, at bilens står i køreprogrammet normal. Så snart jeg skifter til mud/sand kravler den ud uden bekymringer.

Performance uden power
Hvor den almindelige Ranger har en 3,2-liters femcylindret dieselmotor og 200 hestekræfter og 470 Nm, har Ranger Raptor en 2,0-liters diesel med 213 hestekræfter og 500 Nm. På papiret er det mere, men da Raptor samtidig vejer 200 kilo mere, opleves den aldrig som kvik. 0 til 100 km/t tager trods alt magelige 10,5 sekunder. Heldigvis hjælpes motoren afsted af en afsindig effektiv 10-trins automatgearkasse, altså med fire gear mere end den almindelige Ranger. På intet tidspunkt i testen gør den væsen af sig – fordi den klarer arbejdet perfekt, det er en ekstremt velfungerende gearkasse, og den opvejer langt henad vejen den lidt sløve og karakterløse motor.   

Amarok V6 – det islandske eventyr

Ranger Raptor er helt vildt imponerende – du kan vitterligt behandle den værre, end du kan være bekendt, og så vil den stadig bede om mere. Men det fascinerende er, at Ford har valgt at lave så gennemarbejdet en maskine. Ranger Raptor koster 452.540 kroner inklusiv moms, som bestemt i den høje ende, hvor den skal slås med Volkswagen Amarok V6 og Mercedes X-Klasse V6, men selvom de to begge har bedre og kraftigere motorer, så er en reel sammenligning ikke fair. Ranger Raptor er totalt overkill uden nogen form for konkurrenter på det europæiske marked, og det er fantastisk.

Biltorvets vurdering

plus Fantastisk undervogn, som klarer alt Grundigt ingeniør-arbejde - muligvis den mest solide bil, du kan købe i dag
menu Motoren er for slap til resten af bilens potentiale Styretøjet er for upræcist

Specifikationer

R4/16v
213 hk ved 3.750 o/min
500 Nm ved 1.750 o/min
Firehjulstræk
10A
170 km/t
10,5
11,23 km/l
233 g/km
2.510 kilo
2.500 kilo
452.540 kroner med moms

Ford Ranger på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Ranger 3200kg 3,2 TDCi Wildtrak 4x4 200HK Pick-Up 6g Aut.
NYHED
259.900 kr.
Ford Ranger
3200kg 3,2 TDCi Wildtrak 4x4 200HK Pick-Up 6g Aut.
Horsens
15.000
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Ranger 3200kg 3,2 TDCi Wildtrak 4x4 200HK DobKab 6g Aut.
NYHED
Ring for pris
Ford Ranger
3200kg 3,2 TDCi Wildtrak 4x4 200HK DobKab 6g Aut.
Horsens
33.000
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Ranger 3,2 TDCi Rap Cab Wildtrak aut. 4x4
284.900 kr.
Ford Ranger
3,2 TDCi Rap Cab Wildtrak aut. 4x4
Esbjerg Ø
-
2017
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev