Ford Focus

Ford Focus 2008

|

Nice, Frankrig: En af de absolut mest populære biler på markedet, generelt, er den yderst velkørende Ford Focus. Bilen har henrykket verden over pga. sine suveræne køreegenskaber, lækre motorer og gearskift, gode pladsforhold og smarte design. Da den første model så dagens lys var designet et klart bevis på, hvor vellykket Fords New Edge design kunne være. Med 2. generation, blev Focus en smule mere dæmpet i sit design, hvilket dog ikke berørte salget. Nu er det så blevet tid til 3. generation af den populære bil.

Designstilen følger Fords nye Kinetic Design stil. Med Kinetic design forstås at man forsøger at få et objekt der står stille (i dette tilfælde bilen), til at se ud som om det er i bevægelse. Dette giver nogle meget flydende og homogene linjer, hvilket vi også så med den nye Mondeo. Slægtskabet med Mondeo er også tydeligt ved den nye Focus – specielt hvis man ser bilen skråt fra siden forfra.

Der er masser af nye detaljer omkring den nye Focus, men vigtigst lige her i introduktionsøjeblikket er nok den yderligere forbedring af kvaliteten i kabinen. Materialevalget er forbedret en til to klasser og Focus fremstår yderst luksuriøs indvendigt. Vælger man læderpakke til sin Focus, ja så får man en virkelig gennemført læderstue, men yderst behagelige sæder og en smuk finish.

Udvendigt kan man udover det nye smukke design, også glæde sig over de lækre nye fælge-typer – bl.a. den lækre multi-spoke 17” titaniumfælge.

Rent motormæssigt sker der ikke de helt store fornyelser – den velkendte 2,0 liters benzinmotor med 145 hk kommer vi dog ikke til at se i Danmark. Men den lækre 2,0 liters TDCi med 136 hk og den nyudviklede TDCi med 109 hk er selvfølgelig at finde i programmet. Det samme er den bedst sælgende 1,6 liters benzinmotor og den lille 1,4 liters benzinmotor. Med sidstnævnte motor som indgangsmodel, kan du faktisk erhverve en ny Focus for kun 214.000,- kroner.

Som noget nyt vil Focus kunne tilbydes med en nyudviklet automatgearkasse med dobbelt kobling (som DSG hos VW). Denne avancerede automatgearkasse vil i første omgang kun være tilgængelig sammen med den kraftige 2,0 liters TDCi motor.

En sidste nyhed er at Trend udstyrsniveauet nu bliver det laveste niveau, hvilket betyder at cruise control og tågelygter nu er en del af basisudstyret. Vil du have hele molevitten, så skal du op i Titanium-udstyr.

Efter at have tilbagelagt næsten 400 km på små sydfranske bjergveje i den nye Ford Focus, er der ingen tvivl om at konkurrenterne skal være oppe på mærkerne, for den nye Focus byder på gearskifte i verdensklasse, ekstremt højt kvalitetsniveau i kabinen, og nogle designmæssige detaljer, der ikke står tilbage for nogen. Samtidig er priserne i Danmark absolut til at komme i nærheden af. Så glæd jer til marts måned, hvor Ford Focus rammer de danske forhandlere. Den er absolut en prøvetur værd!

Ford Focus på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 TDCi 90 Trend stc.
NYHED
12.800 kr.
Ford Focus
1,6 TDCi 90 Trend stc.
Thisted
384.000
2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,0 SCTi 125 Titanium
NYHED
154.900 kr.
Ford Focus
1,0 SCTi 125 Titanium
Køge
58.000
2016/2017
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 Trend stc.
NYHED
7.500 kr.
Ford Focus
1,6 Trend stc.
Køge
150.000
2002
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev