Kia Sorento

KIA Sorento 2.5 EX CRDi

|
Noget helt nyt og spændende – når vi snakker KIA – er følelsen man får når man sætter sig ind i bilen. Kvalitet og holdbarhed er det man først tænker på. Det er helt klart, at KIA har udviklet sig MEGET på netop dette område.

I kabinen sidder stort set alt, som det skal. Siddestillingen er yderst behagelig og det er meget nemt at ”hvile” mens man kører. Cruisecontrol er med til at give en behagelig kørsel – og da den kraftfulde common-rail diesel motor stort set ikke bruger nogle kræfter ved kørsel på landevej, forbliver der meget tyst og behageligt i kabinen.
Instrumentpanel og til dels også døre, er beklædt med ”træ”. Mængden er passende og virker ikke dominerende. For at forhindre dette, har man også valgt at rattet er udstyret med aluminium og ikke træ.

Motoren er en 2.5 liters common-rail diesel motor. Den yder 140 Hk ved 3.800 o/min og har et moment på 320 Nm ved blot 2.500 o/min. Dette er med til at sikre en meget behagelig og rolig motorgang på lande- og motorvej. Men, samtidig giver det også et godt kraftoverskud i terrænet – hvor Sorento også udmærker sig. Bilen er udstyret med KIA’s eget Torque-on-Demand system, der sikre at elektronikken fordeler kræfterne til de hjulsæt, der står bedst fast. 4x4 systemet slås til og fra ved et drej på en knap og det virker upåklageligt. Sorento er imponerende god i terrænet. Og kan sagtens måle sig med langt dyrere konkurrenter.
Rent sikkerhedsmæssigt sætter KIA Sorento også nogle helt nye standarder for mærket. 2 front airbags, 2 gardinairbags, 4-kanals ABS med EBD og skivebremser på alle fire hjul, 5 trepunkts seler og 5 nakkestøtter.

Af luksus udstyr, kan bla. Nævnes fuldautomatisk klimaanlæg og stort set alt i el-udstyr. KIA har også kigget lidt til konkurrenterne og valgt at udstyre Sorento med en separat oplukkelig bagrude. Dvs. at man nemt kan smide et par bæreposer ind, uden at åbne til hele bagagerummet.

Desværre for KIA, virker klimaanlægget ikke efter hensigten. For at få nogenlunde varme i kabinen, må man sætte termostaten omkring 28-32 grader. Der er noget, der ikke stemmer helt overens – men vi håber at det ikke er en gennemgående fejl i alle modellerne.

KIA Sorento CDRi er en stor, robust og flot 4x4, der virkelig hører hjemme i den bedre del af 4x4 markedet. Og med sine næsten 4.6 meter i længden og hele 1.86 i bredden, skaber den også respekt. Det er ikke en lille café bil.

Der er sket meget og kvaliteten er virkelig i top. Indretningen er god og komforten i top. Sorento er bestemt et positivt bekendtskab. Jeg vil dog mene, at den manuelle gearkasse, som Sorento, som standard, er udstyret med, burde være automatisk. Selvom gearskift er MEGET nemme og letgående, er det meget svært at finde en kombination mellem gearskift og kobling. Koblingspunktet sidder stort set helt nede i måtten og der skal meget tilvænning til. Man lærer det hurtigt, når det går lige ud – men i terræn og noget så simpelt, som en rundkørsel, kan det godt blive et problem. Derfor ser vi frem til at prøve KIA Sorento med automatgear. Og selvfølgelig også den kommende V6 benzin motor på 3,5 liter og 192 HK.

Konklusion: Godt skruet sammen KIA!




Kia Sorento på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia Sorento 2,2 CRDi Premium aut. 4WD
NYHED
449.900 kr.
Kia Sorento
2,2 CRDi Premium aut. 4WD
Hammel
77.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia Sorento 2,2 CRDi Premium aut. 4WD
NYHED
Leasingpris/md. 4.295 kr.
Kia Sorento
2,2 CRDi Premium aut. 4WD
Hammel
77.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia Sorento 2,2 CRDi Advance aut. 4WD
Leasingpris/md. 7.695 kr.
Kia Sorento
2,2 CRDi Advance aut. 4WD
Ishøj
-
2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev