Mini Countryman S E - en pokkers god hybrid

|

Alle bilfabrikanter med respekt for sig selv, har efterhånden en eller anden form for hybridbil i deres flåde. Nogle vælger hybridfunktionen, hvor bilen ikke skal lades op via el-nettet, mens andre vælger Plug-In modellen, hvor du lader bilen fra et ladestik samtidig med at den også lader op ved hjælp fra forbrændingsmotoren. Sidstnævnte er klart det mest populære her på redaktionen. Og da vi fik muligheden for at teste en af vores favoritter, Mini Countryman, i hybridversionen, så var glæden stor.

 

Minis hybrid hedder S E, hvor E’et står for Electric. Bilen har en 3-cylindret benzinmotor med 136 hk og en elmotor med 88 hk. Det giver en samlet ydelse på 224 hk og et rigtig sjovt drejningsmoment på hele 385 Nm stort set fra stilstand. Motorerne er koblet sammen med en 6-trins automatgearkasse, der på fornemste vis leverer imponerende skifte. Mini Coopers S E har også firehjulstræk, hvilket er med til at sende den friske bil forbi de første 100 km/t på blot 6,8 sekunder. Ganske imponerende for en bil med en køreklar vægt på 2.270 kg.

 

Med et kombineret brændstofforbrug på 43,5 km/l og et CO2-emissionstal på blot 52 g/km, er bilen så absolut blandt de imponerende hybrider. Teknikken bag er delvist lånt fra moderkoncernen BMW, hvor bl.a. 225 xe Plug-in-Hybrid byder på tilsvarende teknik. Og jeg kan lige så godt slå fast med det samme – det virker! Mini Cooper S E er helt klart en af de absolut mest velkørende Plug-in-Hybrid biler på markedet. Og da kvaliteten i Mini er kommet op på et rigtig imponerende niveau efter seneste face lift, så taler rigtig meget for at vælge den frem for tilsvarende konkurrerende modeller. Samtidig er Countryman blevet en ganske stor bil, hvor der er god plads alle steder.

 

Basisprisen på 495.000,- er heller ikke skræmmende – den er faktisk ganske okay. Men, der hvor det stikker lidt af, det er der, hvor du får listen over ekstraudstyr stukket i hånden. Vores testbil havde udstyr for godt 170.000,-, hvilket får bilen op i en helt anden prisklasse. Det er synd, da meget af det ekstraudstyr i mine øjne burde følge bilen. Af ekstraudstyr vil jeg gerne fremhæve navigationsmodulet/mediesystemet – det fungerer. Og det er vel egentlig også konklusionen på Mini Cooper S E – det fungerer bare!

Biltorvets vurdering

plus Cool design Hybridteknologi Navigations- og mediesystem Pladsforhold
menu Der kan tilkøbes alt for meget udstyr

Specifikationer

R3/12v
-
224
4.000-4.400
385
0
Firehjulstræk
6A
198
6,8
-
52
495.400
667.382

Mini Countryman på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev