Volvo S90

Brugttest: Made in China - Volvo S90 D4

|

Vi smider den nye Volvo S90 på liften for at undersøge, hvordan en Volvo holder, hvis den er bygget i Kina og ikke Sverige? Det korte svar er godt.

Det ruller for Volvo, og ikke kun fordi navnet på latin bogstaveligt talt betyder, jeg ruller. I 2018 satte Volvo salgsrekord for femte år i træk, og en af det bedste salgsargumenter er 90-serien. Festen blev skudt i gang i 2014 med XC90, og to år senere kom så S- og V90, der er bygget på samme SPA-platform. De tre modeller deler samme 2-liters benzin- og dieselmotor. Men selvom de tre biler deler al teknik, er der dog en væsentlig forskel – Volvo S90 er bygget i Kina.

Made In China er oftest det modsatte af et kvalitetsstempel, og forestillinger om billigt legetøj og smartphones, der lytter med, dukker hurtigt frem på hornhinden. Men er det så slemt, som man skulle tro? Vi tester denne gang en meget lidt brugt Volvo S90 D4 Momentum med automatgear, som er til salg hos Bjarne Nielsen i Køge med bare 23.000 kilometer på tælleren. 

Brugttest: Sådan køber du Maserati Ghibli uden bekymringer

På liften hos Applus i Rødovre er der ikke meget at finde på testbilen, som i undervognen ikke bærer særlige spor af de første to års brug. Rustbeskyttelsen er god, og hverken bremser eller dæk virker slidte. Vi tester en Momentum-udstyrsversion, som blandt andet byder på lædersæder, Sensus navigation og Pilot Assist adaptiv fartpilot, et meget velfungerende system. Det er tydeligt, at denne bil har været en pendlerbil, for hverken passagersædet eller bagsædet er det mindste slidte, mens man kan se, at der trods alt har siddet nogen i førersædet.

Syv trin til et trygt brugtkøb

Netop kabinen er en af S90’s absolut forcer, og er generelt et meget behageligt sted at opholde sig. De taxachauffører, vi har talt med, klapper i hænderne over kabinen, som blandt andet fordi sæderne er rigtig gode, fordi de støtter godt på lange ture eller, hvis man som taxachauffør skal sidde i sædet i mange timer. Testbilen har et velspillende anlæg med 10 højtalere, men savner til gengæld den fulde digitale instrumentering, som ellers fuldender indtrykket af en fed og moderne kabine.

Rystende
S90 er stadig så ny, at det er svært at danne sig et overblik over generelle problemer på modellen, men spørger man eksempelvis Nordania Leasing, som har omkring 360 Volvo S- og V90’re kørende i dag, så har de faktisk ikke oplevet nogen generelle problemer.

Køb brugt og kør gratis i to år

Modellen virker solid, og sådan er billedet også af den testede bil. Motoren trækker godt, gearkassen skifter beredvilligt, og på motorvejen ligger den sig til rette med en fast, men komfortabel affjedring, og takket være det lave støjniveau kan man snildt køre mange kilometer i denne svensker.

Flere danske ejere har dog klaget over et vibrerende styretøj. I fart opstår der rystelser i rattet, som kan være ganske voldsomme. Nogle ejere melder, at de har fået forsøgt sporet deres biler uden hjælp. Hos Volvo Danmark er man bekendt med kundeklager, som omhandler alle modeller på SPA-platformen, men Volvo beretter, at der i disse tilfælde har været tale om en dækproblematik.

Piiiift: Volvo V90 CC Ocean Race vinder alle hjerter

En anden kendt problematik, som har plaget Volvos 2-liters dieselmotor de senere år – og en del andre moderne dieselmotorer – er fejl på EGR-systemet. Moderne dieselmotorer har nemlig et Exhaust Gas Recirculation system, der opvarmer udstødningsgassen for at sænke NOx-tallet, men det fejler altså ofte. Volvos VEA-motor, en forkortelse for Volvo Engine Architecture, kunne EGR-køleren have en lille utæthed, som slap små mængder af kølevæske ind i EGR-systemet. I nogle tilfælde er der også historier om fejl i stempelringene. Motoren brugte så for meget olie, og ofte endte det med, at motoren måtte skrottes. Volvo Danmark forklarer dog, at man ingen udfordringer har på S- og V90 modellerne, men at der tidligere har været udfordringer, som var relateret til modelår 2014 til 2016, og den motor kender du bedst på, at den havde 181 hestekræfter i stedet for 190.

Sådan prøvekører du en brugt bil

Dieselmotoren produceres for øvrigt stadig i Sverige, og afdelingsleder hos Volvo Hvidovre, Henrik Østergaard Hansen, anbefaler, at man bruger et tilsætningsstof som Bell Add, der er beregnet til at rense EGR-systemet.

Kinesisk kvalitet
Samlet set er der kun få udfordringer ved Volvo S90, som ellers er en enormt lækker rejsevogn. Udover en lækker kabine byder på minister-værdig plads på bagsædet, komfortable køreegenskaber og et moderne, skandinavisk design, som lugter langt væk af godt håndværk – og det er til trods for, at bilen er samlet i Chengdu og ikke Torslanda.

Volvo S90 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo S90 2,0 D4 Momentum Plus 190HK 8g Aut.
NYHED
499.795 kr.
Volvo S90
2,0 D4 Momentum Plus 190HK 8g Aut.
Odense S
10.179
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo S90 2,0 D4 190 Inscription aut.
NYHED
429.000 kr.
Volvo S90
2,0 D4 190 Inscription aut.
Viby J
104.000
2017
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Volvo S90 2,0 D4 R-design 190HK 6g
549.900 kr.
Volvo S90
2,0 D4 R-design 190HK 6g
Risskov
9.500
2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev