Et uventet eksperimentet fra coronatiden har vist, at selv få procent færre biler på vejene giver markante gevinster i forhold til bedre fremkommelighed og færre ulykker.
De danske veje har nået bristepunktet. Det har der ikke været særlig tvivl om, hvis man jævnligt har skulle køre i hovedstadsområdet eller Trekantområdet i myldretid. Men nu har et uventet studie, som er blevet til under corona-nedlukningen, at der i hvert fald er rigtig meget at hente, hvis vi kunne fjerne bare få procent af trafikken i myldretiden på de mest belastede motorveje. Både for fremkommeligheden, men også for trafiksikkerheden.
Det viser nye analyser, som Vejdirektoratet har foretaget, blandt andet med hjælp af trafikdata fra de forårs- og sommermåneder, hvor en stor del af trafikken forsvandt fra det overordnede vejnet på grund af den nationale nedlukning.
Jeg synes, det er interessant, at blot en lille reduktion af biltrafikken kan føre til et mere gnidningsfrit trafikbillede, hvor færre oplever trængsel, lange bilkøer og massiv myldretid. Det er vigtig viden og viser, at vi skal kigge bredt på trængselsproblematikken; traditionel udbygning af vejene kan – som studiet viser – suppleres af ændrede vaner hos den enkelte trafikant. Erfaringerne fra de seneste måneder viser, at vi på mange arbejdspladser kan være meget fleksible, og det giver nogle perspektiver, som vi skal have med, når vi planlægger fremover, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Få procent gør en forskel
Problemet opstår, fordi trafikken især sander til, når motorvejene bliver allermest belastede – ligesom det også er i de perioder, at en stor del af uheldene sker, fordi bilerne kører så tæt. Dét havde de fleste med kendskab til motorvejens myldretider nok forventet. Men at der tilsyneladende kun skal flyttes få procent af trafikken for at opnå mærkbare gevinster, det anser Charlotte Vithen, områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet, for yderst interessant.
Vi var jo nok alle sammen klar over, at problemerne med trængsel og uheld er størst, når der er flest køretøjer på motorvejene,” siger hun. ”Det interessante er, at studiet har bekræftet, at der kun skal flytte en ganske lille del af trafikken for at få det hele til at glide meget bedre.
Ny undersøgelse: Infotainmentsystemer påvirker bilister værre end cannabis
Helt konkret viser Vejdirektoratets studier, at en reduktion i trafikken på de travleste motorveje med 5-10 procent vil reducere forsinkelserne med op til 50-90 procent afhængig af den konkrete lokalitet. For eksempel viser målinger, at hvor det normalt tager omkring 19 minutter at køre vest om København på Motorring 3 i sydgående retning i eftermiddagsmyldretiden, så falder rejsetiden til under 12 minutter, hvis man fjerner blot fem procent af trafikken.
Det er jo en konkret forbedring for den enkelte trafikant, men også for samfundet som helhed ville det udgøre en markant gevinst, siger Charlotte Vithen.
Færre ulykker
Det er som nævnt ikke kun fremkommeligheden, der ville blive forbedret, hvis der kom lidt færre biler på vejene i de værste dele af myldretiden. Det samme ville ske for ulykkesstatistikken. Vejdirektoratet har lavet en undersøgelse, der specifikt analyserer sammenhængen mellem trafiktætheden og antallet af politiregistrerede ulykker på de store veje helt ned på det enkelte kvarter, hvor ulykken er sket. Det er første gang i Danmark, der er lavet sådan en undersøgelse. Og dens konklusion er tydelig, fortæller trafiksikkerhedsekspert Winnie Hansen fra Vejdirektoratet.
Nye autostole gør det nemmere at beskytte børn i bilen
Vi har fundet en meget tæt sammenhæng mellem ulykkestætheden og trafiktætheden på de motorveje, vi har studeret. Når trafikken kryber op i nærheden af vejenes kapacitetsgrænse, slår det straks igennem i ulykkesstatistikken, og vi ser mange uheld med materiel skade. Udviklingen er faktisk så tydelig, at vi kan måle den time for time.
Tre gange så stor risiko - varebilschauffører glemmer den ekstra bremselængde
I konkrete tal viser undersøgelsen, at når trafiktætheden fordobles, så mangedobles risikoen for ulykker. Især de såkaldte buleulykker, altså dem med materielskade.
Det er jo uheld, der foregår i lav fart, og derfor kommer trafikanterne sjældent noget til. Men de påfører samfundet og de øvrige trafikanter store gener og omkostninger, for de skaber køer og følgeuheld, og der skal bruges rigtig mange ressourcer på at rydde vejene, udbedre skaderne og få trafikken til at glide igen.
Vejdirektoratets nyeste beregninger viser, at det samfundsøkonomiske tab ved, at trafikanterne holder i kø efter uheld på motorveje, er på godt 600 millioner kroner om året.