Er varebilen lastet med 500 kilo, skal den bruge op til 33 procent ekstra bremselængde. Det udgør en risiko, men mange chauffører er slet ikke klar over den ekstra bremselængde.

Moderne dieselmotorer har forvandlet varebilerne fra langsomme, sløve kasser, til nogen af dem, der kommer først over for det grønne lys, og selv på motorvejen ser man store varebiler med kæmpe lastkasser, som presser de øvrige trafikanter. Men selvom varebilschaufførerne er et travlt folkefærd, som er afhængige af deres bil og at minimere tiden mellem opgaver, så er der også mange af dem, som glemmer, hvad en tung last kan gøre for bremseafstanden.

Sådan undgår du stress bag rattet

En engelsk undersøgelse lavet af Volkswagen viser, at over halvdelen af de adspurgte chauffører ikke kunne afgøre hvor meget længere en læsset varebil skulle bruge på at stoppe. Det forklarer Carl zu Dohna, som er direktør for Volkswagen Erhvervsbiler i Storbritannien.

Uanset om det drejer sig om blikkenslageren, landskabsgartneren eller en bygningsarbejder, så kører vores kunder regelmæssigt med et halvt ton udstyr, så de bør være opmærksomme på, at de har brug for at tilpasse deres kørestil for at undgå en dyr og potentielt alvorlig ulykke.

Danmarksmester i rummelighed – Årets Varebil 2018

Danske tal tyder på, at netop varebilerne er involveret i flere ulykker. Ifølge Rådet for Sikker Trafik og en undersøgelse fra DTU Transport fra 2018, er totalrisikoen for at blive dræbt eller at komme alvorligt til skade knap tre gange højere i eller omkring en varebil end i en personbil. Det gælder altså både som fører eller passager i varebilen eller som modpart – fodgænger, cyklist, bilist, motorcyklist eller andre trafikanter.

Få meter, der betyder meget
Volkswagen I Storbritannien har fortaget deres egen test, som viser, at en varebil lastet med 500 kilo, som en stor del af deres kunder ofte kører med, påvirker bremselængden markant. Kører man 48 km/t eller 30 miles per hour, bliver bremselængden forøget med 33 procent, svarende til to meter ekstra, som måske ikke lyder af meget, men som kan være forskellen fra at undgå en kollision eller at have en cyklist klistret til forruden.

Ford fortsætter Transit-succesen

Når farten hæves til 96 km/t svarende til 60 miles per hour, så falder afstanden mellem læsset og ulæsset faktisk en smule. Her bremser en varebil med 500 kilo kun 19 procent dårligere, men det svarer til en forøget bremselængde på fem meter – ikke rart, hvis trafikken pludselig holder stille på Køge Bugt Motorvejen.

Som tommelfingerregel kan du bruge, at du når at bevæge dig ni meter, før du når at reagere, hvis du kører ved 48 km/t. Så med den forøgede bremselængde, er det en god ide at holde ekstra afstand, hvis din varebil er lastet – også selvom du har travlt.