Hyundai på biludstillingen i Geneve

|

Hyundai på biludstillingen i Geneve 2007:

Verdenspremiere på europæisk hatchback i C-segmentet

Introduktion af helt ny modelnavngivning

Præsentation af CUV (Crossover Utility Vehicle) konceptbil, bygget ved hjælp af avancerede materialer, som sparer brændstof og øger fodgængerbeskyttelse

Med ”FD” introducerer Hyundai en helt ny modelrække, præcist positioneret midt i det europæiske C-segment. Kultiveret dynamik, aerodynamisk design og meget komfort- og sikkerhedsudstyr en den nye bils væsentligste karakteristika. Muligheden for at vælge mellem tre forskellige benzinmotorer og tre forskellige dieselmotorer i kombination med manuel eller automatisk transmission imødekommer stort set alle krav til kørsel og motor ønsker. Der er mere plads i kabinen end gennemsnitligt i klassen og nem adgang til bagageområdet.

Formgivningen er en fortsættelse af det bølgede og skulpturelle design, som har været vist i konceptbilen Arnejs. Flydende kurver understreget af stærke karakterlinier fremhæver bilens bredde og store akselafstand. ”Taljelinien” er klart defineret, ubrudt og virker samlende på de klassiske proportioner. Det skulpturelle udtryk bagfra er opnået med en kombination af kurver, som forlænger ”taljen” og reflekterer front- og sidedesignet.

Designet er dynamisk og sporty, om end det elegante islæt fra ”Arnejs” konceptbilen er bibeholdt,” siger Hyundai’s europæiske designchef, Thomas Bürkle.

Efter planen vil ”FD” blive lanceret til sommer. Fra starten fås den som 5-dørs hatchback, senere som stationcar. Med lanceringen indledes et nyt kapitel i Hyundai’s europæiske historie, idet bilen er den første Hyundai model i C-segmentet, som er udviklet specielt til Europa.

Modelnavne skal udtrykke Hyundai’s mærkeværdier

Samtidig med ”FD” har Hyundai premiere på en helt ny måde at navngive modellerne på. Tidligere blev et navn valgt med henblik på at udtrykke modellens værdier. Den nye navngivning har et mere holistisk sigte og vil udtrykke en klarere teknologiorientering.

Elastisk front giver bedre fodgængerbeskyttelse

Det tredje højdepunkt på pressemødet er præsentationen af en helt ny konceptbil - en CUV (Crossover Utility Vehicle) med kodenavnet HED 4. Hyundai har samarbejdet om denne model med virksomheden GE Plastics, og det har givet designerne større frihed til at skabe komplekse tredimensionelle former, de aldrig kunne have skabt med konventionelle produktionsmetoder og -materialer så som metal og glas.

”Slå-om” GE LexanTM forruden og udstrakt brug af GE polykarbonat har banet vej for en vægtbesparelse på op til 50 procent i forhold til almindeligt glas. Samtidig giver metoden mulighed for en mere kreativ formgivning. Ved fremstillingen benyttes en unik teknologi fra ExatecTM, som lægger et tyndt beskyttende glaslag på LexanTM for at beskytte mod ridser og vejrpåvirkning.

HED 4 viser også nye krumme og fleksible sideruder i LexanTM, som kan medvirke til at øge sikkerheden for såvel passagerer som fodgængere ved en eventuel kollision. Forbedring af det sidste er særdeles vigtigt for Hyundai på grund af det forholdsvis store salg af SUV modeller i Europa.

Den elastiske front er udviklet til at imødekomme kravene til fodgængerbeskyttelse i EEVC WG17 Phase2, Euro NCAP og JNCA. Systemet er i øjeblikket i testfasen med henblik på en endelig validering.

Hyundai på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Hyundai i20 1,25 Go EM 84HK 5d
NYHED
119.900 kr.
Hyundai i20
1,25 Go EM 84HK 5d
Aalborg
50.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Hyundai i10 1,0 Eco Trend 67HK 5d
PRIVAT
95.000 kr.
Hyundai i10
1,0 Eco Trend 67HK 5d
8900 Randers
12.000
2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Hyundai Tucson 1,6 T-GDi Premium DCT 4WD
NYHED
369.500 kr.
Hyundai Tucson
1,6 T-GDi Premium DCT 4WD
Hobro
24.000
2017
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev