Ferrari

Plug in-power i Ferrari – SF90 får 1.000 hestekræfter!

|

Ferrari SF90 er vanvittig – tre elmotorer, en V8’er, firehjulstræk og i alt 1.000 hestekræfter sender det røde lyn til 200 km/t på 6,7 sekunder.

Ferrari er et studie i at overgå sig selv – bedst som vi troede, at det ikke kunne blive vildere end Ferrari LaFerrari, introducerer det italienske sportsvognsmærke nu SF90, og den er fuldstændig vanvittig!

Ferrari overgår sig selv igen igen – her er F8 Tributo

Så lad os starte med bilkort-dataen: I alt er der 1.000 hestekræfter, 100 km/t overstås på 2,5 sekunder, 200 km/t rundes på 6,7 sekunder, topfarten er 340 km/t. Tørvægten er 1.570 kilo, og står du på bremsen, kan du gå fra 100 km/t til 0 km/t på under 29,5 meter. De tørre tal fortæller dog kun en del af historien, men resten af historien er ingeniørnørdet, så hæng på.

Benzin-symfoni
Til trods for at SF90 er en plug-in hybrid, så er hjertet i bilen stadig en benzinmotor, og hvilken motor! Motoren er ud af F154-familien, som er Ferraris nye turboladede V8’er. Slagvolumen er dog øget til 3.990 kubikcentimeter, og der er direkte indsprøjtning med op til 350 bar. I alt yder motoren 780 hestekræfter ved 7.500 o/min og 800 Nm ved 6.000 o/min, eller næsten 200 hestekræfter per liter. Kort sagt er det svært at forestille sig, at man kan presse en benzinmotor meget længere, når den skal opfylde forureningskrav og kunne leve op til fabriksgarantier.

Teknisk vidunder – Aston Martins kæmpe-motor snurrer til 11.100 omdrejninger

Helt ærligt kunne de fleste sikkert nøjes med 780 hestekræfter, men ikke Ferrari. Derfor har de leget med strøm - i SF90 er batteriet 7,9 kWh stort, så den kan faktisk køre op til 25 kilometer på strøm. Der er to separate elmotorer på forakslen, og fordelen er, at man meget mere præcist kan balancere effekten mellem de to hjul i sving, så man kan skabe endnu skarpere og nemmere køreegenskaber til trods for de mange kræfter. Når der skal trilles af sted i byen, er det muligt at slukke benzinmotoren, og så er denne Ferrari pludselig en forhjulstrukken elbil!

Gearkassen er en 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som kan skifte gear på bare 200 millisekunder, og til trods for at den kan håndtere ekstremt mange kræfter, så har Ferraris ingeniører skåret 10 kilo af, hvis man smed gearkassen på badevægten. Det er blandt andet lykkes, fordi man helt har udeladt et mekanisk bakgear – i stedet klarer en elmotor mellem gearkasse og benzinmotor den opgave.

Gammel teknologi
På et punkt er Ferrari ikke førende i supersportsvognsverdenen – kulfiberteknologi. Hvor mærker som Koenigsegg og McLaren skaber kunstværker i kulfiber, har Ferrari favoriseret aluminium, men med SF90 har de sneget en større mængde kulfiber ind – blandt andet er torpedoen mellem kabinen og motorrummet nu skabt i kulfiber, men italienerne holder stadig fast i aluminium i det meste af chassiset og karrossen, som er helt nyudviklet for at have plads til batterier og elmotorerne, der vejer i alt 270 kilo.

Brugte superbiler – så dyre er de at holde kørende

Navnet SF90 er forøvrigt en hyldest til Scuderia Ferrari, mærkets racerafdeling som blev skabt i 1929 – og som altså i år kan fejre 90 års fødselsdag. 

Ferrari på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ferrari FF 6,3 DCT
NYHED
1.049.000 kr.
Ferrari FF
6,3 DCT
Silkeborg
24.000
2013/2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ferrari 360 3,6 Challenge Stradale F1
NYHED
1.130.000 kr.
Ferrari 360
3,6 Challenge Stradale F1
Silkeborg
57.000
2004
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ferrari 458 4,5 Speciale DCT
NYHED
2.000.000 kr.
Ferrari 458
4,5 Speciale DCT
Silkeborg
4.000
2014
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev