Renault lancerer en ny Kangoo, som er blevet mere voksen og maskulin at se på – og så har den fået en smart løsning, der vil få håndværkere og bude til at klappe i hænderne.

Bude og håndværkere over det ganske land ånder netop nu lettet ud. Renault har introduceret en ny Kangoo, og den ligner ikke længere et legetøjsprodukt i plastik. Den nye Kangoo fremstår designmæssigt langt skarpere og mere muskuløs end forgængeren. Indenfor er der et helt nyt og funktionelt instrumentbord og mere fralægningsplads. Samtidig er der er nye sæder, der øger komforten - også når man sidder i mange timer ad gangen. Den nye udgave kommer både i en luksusversion og en basisversion. Navnet er Kangoo og Express.

Baby-Duster skal være Danmarks billigste elbi

Men kunderne vil ikke kun juble over udseendet. Den nye Kangoo byder blandt på Easy Side Access. Og som navnet antyder, er det en opfindelse, der gør det langt nemmere at laste bilen fra siden. Ved at fjerne midterstolpen lige bag højre fordør, tilbyder Kangoo Van den største sideåbning på markedet på i alt 1,46 meter. Åbningen er faktisk dobbelt så bred som forgængere.

Men, det er ikke design det hele. Blandt andet fås Kangoo også med Easy Link multimediesystem, der indeholder helt nye funktioner. Blandt andet Permanent Rear View digitalt bakspejl med et kamera. Derudover er der også Trailer Swing Assist, Break Stability Control og AEBS – Advanced Emergency Breaking.

Årets Varebil er fundet – hybriden løb med sejren

Den nye Kangoo er tilgængelig i en lang række varianter. Først og fremmest fås den i to længder. Det betyder, at man har et lastrum, der kan variere fra 3,3 til 3,9 kvadratmeter i standardlængden og fra 4,2 – 4,9 kvadratmeter i den lange version. Derudover fås den med diesel – med og uden automatgear, samt naturligvis også som ren elbil – af hvilke der i øvrigt er solgt knap 50.000 styks siden introduktionen i 2011.

Farvel til Dokker
Den nye Express er afløseren for den nuværende Dacia Dokker, og har helt samme karakteristika. En robust og moderne varevogn, der byder på det ultimative match mellem pris og praktikalitet. Denne fås kun i en længde og sluger mellem 3,3. – 3,7 kvadratmeter. I Express får man også mulighed for Easy Link multimediesystem, og har også Rear-View Assist, Blind Spot Warning og parkeringssensorer for og bag. Express fås ikke som elbil, ligesom den også kun fås i en længde.

Den franske familiefest - brugttest af Renault Grand Scénic

Selv om de to biler deler samme modelnavn, bygges de hvert deres sted, og på hver deres platform.  Kangoo bygges på den franske Maubeuge fabrik – som har produceret Kangoo siden 1997. Express bygges på fabrikken i Tangier, Marokko. Mens den nye Kangoo bygges på CMF-CD platformen – bygges Express på den hidtidige Dokker platform, der har fået kvalitets- og sikkerhedsmæssige opgraderinger.

Bag beslutningen om at stoppe med at markedsføre Dokker – og i stedet køre med to versioner af Kangoo – står den enkle forklaring, at Dacia som mærke, med kun en varevogn, ikke har nok spændvidde i LCV-segmentet. Renault derimod, har 120 års erfaring og lederskab i LCV-segmentet i Europa, og er kendt blandt professionelle for sit stærke professionelle Pro + koncept, der tilbyder særlige services, og har et dedikeret netværk, der fokuserer på erhvervslivets behov.     

Elektriske trillinger uden kompromiser

I alt er der solgt lige over 546.000 Dacia Dokker siden den blev introduceret i 2012. Til sammenligning har Renault Kangoo solgt knap 4,2 millioner eksemplarer siden 1997 – herunder næsten 50.000 Renault Kangoo ZE, der dermed er klar markedsleder i Europa, når man taler små elektriske varevogne.

Herhjemme er der solgt 4.050 Dokker og 2.028 Kangoo – heraf 362 i ZE-versionen. Dokker og Express forventes på det danske marked i Q2/Q3. Priserne er endnu ikke tilgængelige.