Toyota Supra

Supra med fire cylindre – blasfemi eller vejen til køreglæde

| Andreas Lang Hedegaard

Kan du undvære den glorværdige lyd fra den sekscylindret rækkemotor, så kan du både spare penge og benzin i den nye version af Toyota Supra, som får en firecylindret BMW-motor med 258 hestekræfter og et vægttab på 100 kilo.

Toyota Supra er en af de bedste drivers cars lige nu. Navnet er legendarisk, baghjulstrækket er sat op til sjov, og den 3-liters sekscylindrede motor med 340 hestekræfter trækker som en færge. Kort sagt er Supra tæt på at være den perfekte sportsvogn. Eller hvad? For nu introducere Toyota en lillebror, som dropper to af cylindrene til fordel for en firecylindret turbomotor. Det betyder, at du skal undvære næsten 100 hestekræfter, MEN det er ikke ensbetydende med, at du skal gå på kompromis med køreglæden.

Anmeldelse: Den hjemvendte superhelt – Toyota Supra er en fest fra fortiden

Én af fordelene ved, at Supra er baseret på BMW Z4, er, at Toyota har adgang til BMW’s motorer – måske nogle af de bedste i verden. Og den ’lille’ motor i Supra bliver den velkendte 2-liters turbomotor med 258 hestekræfter og 400 Nm, som trækker gennem samme velfungerende 8-trins ZF-automatgearkasse som storebroren. Det betyder, at 100 km/t kan rundes på 5,2 sekunder, eller 0,9 sekunder langsommere end storebroren, mens topfarten stadig er elektronisk begrænset til 250 km/t – så selvom Supra med fire cylindre lyder en smule amputeret, så er den altså ikke ligefrem langsom.

Entusiastvalget
Men som så ofte er der mere til historien end bare de rå tal. Hele Supra-familien er udviklet af Toyota Gazoo Racing, et racerteam der har fået ansvaret for at bygge sjove biler til Toyota, og de tager opgaven seriøst. Det understregede produkt- og marketingdirektør for Gazoo Racing, Tatsuya Namura, da Biltorvet mødte ham til Toyotas særlige arrangement i Amsterdam. Og han gjorde også, hvad han kunne for at overbevise os om, at den firecylindrede Supra er entusiastvalget.

Toyota skaber fremtidig rallylegende – GR Yaris har firehjulstræk og 261 heste

Den vejer nemlig hele 100 kilo mindre end storebroren, både takket være den mindre motor, men også fordi der er mindre udstyr i firecylindrede variant. Den mindre motor vejer ikke bare mindre, det er også muligt at placere den længere ind mod midten af bilen. Det giver en perfekt 50:50 vægtfordeling, som skulle gøre, at den ’lille’ Supra skulle være endnu mere ivrig efter at dreje om hjørner. Så hvis du er mere til hurtig kurvekørsel end dragrace, så er den firecylindrede Supra det oplagte valg.

Anmeldelse: Toyota Yaris GRMN – festversionen til de fartglade

Endnu en fordel ved den lille motor er, at den bliver noget billigere end den sekscylindrede variant. Den store koster fra 1.009.990 kroner, og kigger vi på BMW Z4, som Supra er baseret på, så er der her en prisforskel på 231.552 kroner for de to cylindre, så mon ikke det samme sker hos Toyota, og så kan vi forvente en startpris på omkring 800.000 kroner for den firecylindrede Supra. Om det er blasfemi, er op til dig at bedømme, men den bliver helt sikkert sjov.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev