Bildesign er ikke til at spøge med. Det deler altid vandene, og vi har tidligere i vores blog blandt andet beskæftigede os med eksempler på design, som er alt andet end vellykket, hvilket du kan læse mere om her. Vi har også skrevet om eksempler på mere vellykket design, blandt andet i forhold til smukke stationcars, hvilket du kan læse mere om her

I denne blog vil vi også kigge nærmere på vellykket og smukt design, men i modsætning til tidligere, så vil fokus være på den store tyske bilfabrikant fra München, BMW. Det skyldes, at tyskerne til marts kan fejre 100 års jubilæum, og det er en glimrende anledning til at kigge nærmere på nogle af de smukkeste modeller, de har produceret i løbet af de 100 år. Det er selvfølgelig vores helt egen subjektive mening, og det har bestemt ikke været nemt, da vi har måtte undlade mange smukke modeller, så lad os meget gerne høre, om du er enig eller ej.

BMW 507 

Her er vi helt tilbage i 1950"erne, nærmere bestemt perioden fra 1956-1959, hvor en af de mest legendariske BMW modeller blev produceret. Det var langt fra hvermandseje, da der kun blev produceret 252 eksemplar, og BMW 507 bliver helt sikkert ikke mindre legendarisk af, at Elvis Presley var ejer af to af de sjældne modeller. BMW 507 blev produceret for at konkurrere med den ligeledes legendariske Mercedes-Benz 300SL, men det var en kamp BMW 507 tabte stort. Faktisk så stort at produktionen af den smukke BMW var tæt på at koste BMW koncernen livet, da BMW tabte penge på hvert eneste eksemplar, der blev solgt. Det ændrer dog ikke på, at BMW 507 er en af de smukkeste og mest legendariske modeller fra München, og en oplagt kandidat i dette eksklusive felt.

Se mere til BMW 507 her

BMW 3,0 CSI

Her har vi rykket også lidt længere frem i tiden, da BMW 3,0 CSI blev bygget i perioden 1971-1975. I modsætning til BMW 507 så er denne model noget mere udbredt, og den kan også købes på biltorvet.dk. Selvom BMW 3,0 CSI ikke er lige så sjælden, så er den med blot 7935 producerede eksemplar stadig forholdsvis sjælden, og med et tidsløst og smukt design så hører den også til blandt de mest legendariske og smukkeste BMW modeller igennem de snart 100 år, der er blevet produceret biler i München. 

BMW 6-serie Coupé

Det er dog ikke kun historisk, at BMW er i stand til at lave smukke biler, og vi har også fundet plads til en nyere model. Vi overvejede, om det skulle være BMW Z4 eller den vanvittige elbil BMW I8, men valget er faldet på den nuværende BMW 6-serie coupé. Linjerne i designet er både klassiske og futuristiske på samme tid, og denne kombination er med til at gøre designet tidsløst. Præcis som det var tilfældet med de to andre modeller, og den nuværende 6-serie kan sagtens være en model, man om 30 år vil fremhæve, hvis man til den tid vil kigge på BMW"s modelkatalog i anledning af BMW"s 130 års fødselsdag.