44.300 biler

Den gamle dreng i klassen – som er med endnu 

Fiat har været med i gamet længe og har været med i den helt tidlige udvikling af automobiler. De første motoriserede køretøjer blev udviklet i 1880’erne og Fiat opstod i 1899 i Torino. Fiat har den dag i dag stadig sit hovedsæde i Torino. Blandt andre investorer var Giovanni Agnelli med til at starte det hele op under navnet Fabbrica Italiana Automobili Torino og Agnelli familien har siden spillet en central rolle i Fiat. Igennem sin lange levetid har Fiat haft en bred produktflade, da de blandt andet også har produceret motorer til lokomotiver, jernbanevogne, lastbiler, flyvemaskiner og militærkøretøjer. Deres forretningsmæssige køb og salg, opdelinger og fraspaltning af virksomheder gennem tiden kan gøre én helt rundtosset, så det lader vi ligge her, for det er jo deres produkter i form af biler, vi har i fokus. Dog har Fiat bredt sig godt og grundigt ud over verden, både som førende bilproducent, men også med andre aktiviteter. De har i dag aktiviteter i 61 lande med mere end 1000 selskaber.

 

Speciale i små biler med markant design

Fiat som mærke er lidt atypisk i forhold til mange andre italienske bilmærker, som for eksempel Lancia, Alfa Romeo og Ferrari, som er kendt for hestekræfter og fart. Fiat er derimod kendt for hovedsageligt at producere små og økonomiske biler. I dag producerer Fiat slet ikke biler i de større og udprægede luksuriøse klasser. Derimod har Fiat i den grad slået sig fast med deres Fiat 500. Den har siden 1939 været en gennemgående model, med udviklinger og moderne tilpasninger og især modellerne fra 2007 og frem har været en kæmpe succes for Fiat på det danske marked. Den er især populær på grund af sit klassiske, men friske og moderne design, samt det faktum at den er billig i vedligeholdelse. Fiat har set sin succes i øjnene, og har derfor udviklet forskellige versioner af Fiat 500 til at kunne rumme de forskellige behov forskellige bilejere står med. De forskellige Fiat 500 betegnes med et lille bogstav. Så hvis du for eksempel er tosset med Fiat, men alligevel har brug for en større bil til at fragte dit habengut rundt, så som børn og deres udstyr, så er det Fiat 500L, du skal kigge på. Fiat 500C fås som cabriolet, så du kan drøne ud gennem de gule rapsmarker med vind i håret. Derfor er det en god ide at se hvilke egenskaber, der gemmer sig bag bogstaverne. Fiat har også andre små stjerneskud i klasserne for de mindre biler. Både Fiat Panda og Fiat Punto er populære blandt de danske bilkøbere, som har brug for en mindre og driftssikker bil – læs mere under de enkelte modeller. 

 

Find en god brugt Fiat på biltorvet.dk 

På brugtbilmarkedet er Fiat en efterspurgt vare, og du kan finde gode og velholdte biler fra Fiat. Du får altså meget bil for pengene, når du vælger en Fiat som brugt bil. Vi har et stort og bredt udvalg af gode brugte biler fra vores mange tilknyttede bilforhandlere samt private bilsælgere. Vi håber, at du finder din næste brugte Fiat gennem os. 

Du finder både de nyere udgaver af brugte Fiat 500, og hvis du er til de ældre klassiske modeller som Fiat 127 og 128, så er det også en mulighed at finde de fine og farverige Fiat’er. Herudover kan du finde Fiat hybrid og måske en fin Fiat 500 cabriolet brugt. God fornøjelse med biljagten.

 

Herunder finder du svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål. 

 

Hvem ejer Fiat?

Fiat ejes af Exor, som er et hollandsk holdingselskab, dog kontrolleret af Agnelli-familien. Fiat er dermed stadig på grundlægger-familien Agnellis hænder. 

Hvor kommer Fiat fra?

Fiat stammer fra Italien, hvor de i dag stadig har hovedsæde. Dog er produktionen bredt ud over flere lande i hele verden. 

Hvad betyder Fiat?

Fiat betyder ’lad det ske’ på latin. Fiat Lux betyder ’lad der blive lys’, som jo stammer fra skabelsesberetningen i det gamle testamente. Så hop ind i din Fiat og lad det ske! 

{ "@context": "http://schema.org", "@type": "CreativeWorkSeries", "aggregateRating": { "@type": "AggregateRating", "bestRating": "5", "ratingCount": "39", "ratingValue": "4,3" }, "image": "https://www.biltorvet.dk/static/img/vector/logo-green.svg", "name": "Den gamle dreng i klassen – som er med endnu ", "description": "Den gamle dreng i klassen – som er med endnu "}{"@context":"https://schema.org","@type":"FAQPage","mainEntity":[{"@type":"Question","name":"Hvem ejer Fiat?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Fiat ejes af Exor, som er et hollandsk holdingselskab, dog kontrolleret af Agnelli-familien. Fiat er dermed stadig på grundlægger-familien Agnellis hænder. "}},{"@type":"Question","name":"Hvor kommer Fiat fra?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Fiat stammer fra Italien, hvor de i dag stadig har hovedsæde. Dog er produktionen bredt ud over flere lande i hele verden. "}},{"@type":"Question","name":"Hvad betyder Fiat?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Fiat betyder ’lad det ske’ på latin. Fiat Lux betyder ’lad der blive lys’, som jo stammer fra skabelsesberetningen i det gamle testamente. Så hop ind i din Fiat og lad det ske! "}}]}
Indlæser..