Ford Mustang er blevet forfinet med et facelift – køreegenskaberne er skarpere, V8’eren lyder bedre og har flere kræfter, og bare rolig: Mustang er stadig et rigtigt bæst.
V8’eren knurrer, mens vi glider gennem tusmørket. Regndråber drypper sporadisk på forruden og gør asfalten våd, mens det sidste lys siver, og mørket vinder frem. Temperaturen er på den gale side af otte grader – ikke den optimale cocktail med 275 mm brede Michelin Pilot Sport Plus 4 bagdæk og 450 hestekræfter. Slet ikke på sydfranske bjergveje, hvor det ene sving afløses af det næste, og hvor modkørende franskmænd kommer ud af mørket i slidte Renault på skridende dæk.
Far jeg skal kaste op - i en Kia Stinger med 370 hk
Vi er kommet for sent afsted, fordi vi har brugt hele eftermiddagen på at lave billeder, så der skal indhentes tid, men det kræver, at jeg bliver dus med den faceliftede Mustang GT. Heldigvis har Fords amerikanske ingeniører tilført nogle få, men effektfulde opgraderinger til ikonet, som gør den mere omgængelig. Først og fremmest er der motoren, der stadig er på fem liter, men som nu yder 450 hk ved 7.000 omdrejninger i stedet for 421. Alene at få så meget masse til at rotere så hurtigt i en serieproduceret bil, skal Ford have respekt for, for V8’eren er skarp på gassen, roterer villigt, og mangler aldrig kræfter.
Man har arbejdet med lyden, der ifølge Ford-folkene hidtil har lydt amputeret i den europæiske version med alle vores regler. Sådan er det ikke længere, for udstødningen har nu et spjæld, der åbner op for decibel’erne, når Mustang er stillet i Sport+. Tænd motoren, og der vælter V8-bulder ud af de fire orgelpiber, men giv den kniven, og den mekaniske symfoni forvandler sig til en skarp knurren, når de otte stempler pisker op og ned. Det er fedt og oprigtigt i en tid, hvor flere bilproducenter har kunstig forstærkning af motorlyden.
Europæiske dansetrin
Køremæssigt er den største ændring, at Mustang nu kan tilkøbes med Magneride-støddæmpere, som koster 35.085 kroner ekstra. Det er særlige støddæmpere, som er fyldt med en olie med jernpartikler, og via særlige magneter kan viskositeten i støddæmperne så justeres – faktisk 1.000 gange i sekundet, lige fra ultrablød til stenhård. Bag rattet giver det oplevelsen af en meget mere rolig bil i balance med sig selv, og det er netop det, jeg har brug for nu, hvor vejene er udfordrende, og underlaget skiftevis tørt og vådt. Hvis du er for liberal med speederen, så overmander de 450 hk nemt bagdækkene, og bagenden kvitterer med en overstyring – hvilket er mægtigt underholdende på tør vej i dagslys, men her i mørket bliver jeg nødt til at holde mig tilbage. I stedet kan jeg nyde det tunge, men direkte styretøj, og at krængningen er nærmest elimineret i den nye Mustang GT takket være de avancerede støddæmpere.
Selvom Mustang GT kører mere som en europæisk sportsvogn end nogensinde, så forsikrer de ingeniører, jeg taler med, at Mustang stadig er udviklet i USA, ligesom den samles i Flat Rock, Michigan i USA.
10 skridt frem og et tilbage
En stor nyhed med faceliftet er, at Ford har udskiftet den 6-trins automatgearkasse med en nyudviklet 10-trins gearkasse. Ja – der er 10 fremadgående gear, og jeg er stadig tvivl, om jeg er rigtig glad for den, eller der simpelthen er for mange gear. Fordelen er jo, at der er så mange udvekslinger, så der altid er et optimalt gear til enhver situation, hvilket giver bedre brændstofforbrug. Men på de bugtede landeveje er det som om gearkassen konstant skifter gear, og det giver uro i drivlinje og bil. Samtidig har gearkassen brug for en lang tænkepause, før den skifter ned til det rigtige gear ved kickdown under eksempelvis en overhaling. Til gengæld fejler hastigheden mellem skift ikke, når gearkassen skifter op mellem gearene.
Alfa Romeo Giulia Veloce - den italienske omvej
En endelig dom over gearkassen må vente, til vi har kørt længere tid i Mustang, for de mange gear kan godt bare være et spørgsmål om tilvænning. Og hvis du er i tvivl, så fås V8’eren stadig med en fed, stram 6-trins manuel gearkasse.
Det sorte bæst
Selvom Mustang GT ligner et bæst eller Darth Vaders firmabil i den sorte lakering og de smallere sammenknebne forlygter, så er faktum, at bilen er mere velopdragen end nogensinde før, og det skyldes blandt andet, at de elektroniske støtteprogrammer opfordrer til kontrolleret ballade. Tag nu Line Lock, som blev introduceret i 2015, da den nye generation kom frem. Det er den funktion, du ser aktiveret i video og på billedet med masser af dækrøg. Funktionen gør det så snydende nemt at lave en burnout, så selv en 10-årig ville kunne gøre det. Du skal godt nok ind i et par undermenuer, men er det ellers bare at presse bremsepedalen ned så hårdt som muligt, slippe den, og træde på speederen, og så vælter røgen ud af skærmkasserne, til du skammer dig. Du skal ikke slå ESP fra, og elektronikken sørger for at låse forhjulene, så du kan ligne en verdensmand, mens de 450 hk pisker baghjulene.
320 hk i en Civic - vi tester Honda Civic Type R
Som en ny tilføjelse har Mustang også fået et Drag Strip-program, der optimerer speeder, gearkasse og selv undervognen til den allerbedste accelerationstid. Med de 450 hk runder den 1.756 kilo tunge bil 100 km/t på bare 4,3 sekunder.
Prisstigning
Med faceliftet forsvinder den 2,3-liters Ecoboost-motor fra GT-modellen, og der fremover kun fås i cabriolet-varianten, hvilket betyder, at billigste model nu er den lukkede GT med manuelt gear, der starter ved 698.908 kroner. På grund af strengere krav, har både den store V8’er og den firecylindrede motor fået monteret partikelfilter. Den store motor er ligeglad med den slags, men den mindre turbomotor lider under modtryk i udstødningen, som påvirker turboens effektivitet, og derfor falder ydelsen fra 317 til 290 hk. Men hvis Mustang skal være et rigtigt bæst, skal den have en fed V8’er – og det har den nye Mustang.