Vi får chancen for at køre en af bilhistoriens helt store ikoner – på trods af at Renault 5 Turbo faktisk er lillebitte, men som en hidsig kamphund, kommer den med noget af et ry. Vi tager legenden i nakken på en fransk racerbane.

Morgensolen spiller i lakken, mens morgenduggen forsvinder fra den lille franske hatchback. Vi er taget til en mindre fransk racerbane 80 kilometer øst for Paris, omgivet af hvedemarker, som her midt i juli bugner. Det er dog ikke en helt almindelig hatchback. Den brunrøde Renault 5 er den legendariske Turbo, og et kig på de muskuløse bagskærme afslører med det samme, at dette er en racerbil tæmmet til landevejen.

Den hjemvendte superhelt – Toyota Supra er en fest fra fortiden

Vi er inviteret til Frankrig af Renault. Det er nemlig præcis 40 år siden, Renault, som de første, der vandt et Formel 1-løb med en turboladet motor. Derfor har Renaults historiske afdeling samlet en række af mærkets turboladede biler fra før, det blev en selvfølge, at små økonomiske biler var turboladede.

Der er kun én model, som rigtig trækker i mig – Renault 5 Turbo 2. Alene designet er nok til at suge dig ind. Fra fronten og til dørene ligner Turbo den almindelige astmatiske Renault 5, men hvor døren stopper, starter bagskærmen, og så er der ellers bagskærm, så langt øjet rækker, kun afbrudt af indtagene til intercooleren.

De designmæssige omprioriteringer fra indkøbsvogn til bidsk kamphund er foretaget af Marcello Gandini fra Bertone. Han har et langt generalieblad, som tæller blandt andet Lamborghini Countach, Diablo og Lancia Stratos, og når man nu ved det, kan man genkende hans aggressive og kantede streger i 5 Turbo. Renault 5 Turbo var dog aldrig tænkt som en designøvelse, og det er nok her, legendestatussen er skabt. Renaults ledelse var nemlig blevet jaloux på selv samme Lancia Stratos og dens succes i rally. Sådan en baghjulstrukken racer med centermotor kunne franskmændene også bygge, og det gjorde de så. I januar 1980 stod 5 Turbo på motorshowet i Bruxelles med centermotor og en 1.397 kubikcentimeter stor firecylindret motor, der takket være en Garrett turbolader ydede 160 hestekræfter ved 6.000 o/min og 221 Nm ved 3.250 o/min. Det lyder måske ikke voldsomt i dag, men dengang var Renault 5 Turbo den kraftigste serieproducerede bil i Frankrig. Til sammenligning havde selv den kraftigste, forhjulstrukne version af Renault 5 64 hestekræfter.

Tysk effektivitet - Porsche Panamera GTS

I dag skelner man mellem Renault 5 Turbo 1 og 2. 1 var de første 400 biler, som var præcis det antal en bilfabrik skulle bygge for at kunne deltage i rally, og Turbo 1 kan bedst kendes på sin vilde kabine, som enten er holdt helt i rødt eller blåt. Taget og dørpaneler var i aluminium, og chassiset var forstærket flere steder. Renault 5 Turbo 2 er uden aluminiumsdele og vægten omkring 70 kilo højere end den første udgave. Samtidig er kabinen mere ordinær og kunne forveksles med den almindelige Renault 5.

Fransk temperament
Jeg sætter mig ind i kabinen, som trods de lyse farver og et tykt læderrat er ret trist. Plastkvaliteten er hård og føles spinkel, og sæderne er bløde og er med til at give en elendig kørestilling, hvor jeg er for langt fra rattet, men for tæt på loftet. Skulle man være i tvivl om, præcis hvor langt bilindustrien er kommet, så skal man bare sætte sig ind i en godt 35 år gammel fransk hatchback for at blive overbevist.

Som jeg triller ud på banen, formaner min sidemand på gebrokkent engelsk, at jeg skal passe på med gearkassen. Han er fra Renaults klassikerafdeling og peger mod gearstangen, 2. gear ligger nemlig farefuldt tæt på bakgearet, som blot er en millimeter mere til venstre og ned. På en lille bane som denne, hvor man aldrig kommer højere end 3. gear, skal man virkelig, som i virkelig, holde tungen lige i munden ved nedgearinger – én forkert bevægelse og du kan vinke farvel til den 5-trins gearkasse, og helt sikkert også den ellers så gode stemning blandt Renaults historiske medarbejdere.

Koblingen går let, og motoren trækker jævnt, men jeg har i mit baghoved frygtet, at den lille bil ville overfalde mig som en pitbull, der hopper på sin ejer. Turbotøven var mere reglen end undtagelsen i de tidlige 80’ere, og med al vægten bag forsæderne kunne 5 Turbo godt vise sig at være giftig ved speedløft midt i svinget. Heldigvis er Renault 5 Turbo mere som en labrador, for jeg kæmper virkelig med at holde farten oppe, fordi jeg er så panisk for at smaske gearkassen i bakgear. Så helt ud til grænsen, hvor 5 Turbo kunne begynde at vise tænder, kommer jeg aldrig. Styretøjet er tungt, mekanisk og uassisteret, men meddelsomt.  

700 hk fra helvede – Jeep Grand Cherokee Trackhawk

Overraskende nok er der ikke nogen udtalt turbotøven – i hvert fald ikke den slags ekstreme forsinkelse, som man har hørt om fra eksempelvis den første Porsche 911 Turbo. Træd speederen ned, og lad dig føre frem af motorkraften, som havde en kæmpe grebet den brune franskmand og skubbet den frem som en legetøjsbil. Som det hører sig til for en turboladet bil fra den æra, følges alle speederløft af en pruuusten, som sad der en pony bag sædet, når wastegaten sender overskydende luft fra turboen ud i den varme franske luft. Lyden er prikken over i’et, som konstant minder dig om, at du sidder i et rallyjern bygget til at dominere asfalt-rallys over biler som Audi Ur-Quattro og Lancia Statos. Og det gjorde den.

Videoens helte
I hænderne på Jean Ragnotti, i dag en ældre herre, der er lige så venlig og mild, som han er lille, vandt Renault 5 Turbo VM-rallyet Monte Carlo i 1981, og VM-afdelingen på Korsika to gange i 1982 og 1985. På grus og i sne, kunne den lille baghjulstrukne franskmand ikke følge med de større firehjulstrukne konkurrenter. Men på asfalt var 5 Turbo uovertruffen med sin korte akselafstand – specielt Maxi Turbo-versionen, som du kan se her på videoen, hvor slagvolumen var øvet til 1,5 liter og effekten til 350 hestekræfter. Det er dog ikke Jean Ragnotti, der kører, men i stedet Alain Serpaggi. Han er også franskmand, og for øvrigt ikke helt ung, men med masser af rallyerfaring og en 8. plads i Le Mans, kan han så absolut køre bil. Tror du mig ikke, så se videoen igen.