Mercedes forfinede C-Klassen – C200 gør hverdagen bedre

|

Livet er blevet endnu bedre bag rattet af en Mercedes C-Klasse, selv hvis motoren er bare sølle 1,5-liter. Den har nemlig fået et mild hybrid-system, og kabinen har fået lækre detaljer som et rat, du kan swipe på.

Det er tirsdag morgen, regnen falder tungt og koldt. Folk farer forvildet rundt om mig i trafikken – støjen stiger til en kakofoni. Jeg åbner bildøren, og lukker den bag mig, og med et bliver alt stille og fredeligt. Her i kabinen i Mercedes C200 er der fred som i et buddhistisk tempel, selvom København har travlt med at gå amok udenfor for de lydisolerede ruder, som er ekstraudstyr til 4.644 kroner – køb dem.

Fint skal det være – Volkswagen Arteon

Der er mange gode ting at sige om Mercedes C-Klasse. Én af dem er kabinen, og den er blevet bedre i forbindelse med et ellers diminutivt facelift. Lad os starte med rattet – sammen med lyden fra dørlukningen – er det her, du første gang stifter bekendtskab med kvalitetsindtrykket i C-Klasse. Rattet er tykt og beklædt med lækkert, ru nappalæder, og lige der hvor tommelfingrene lander, er der placeret to trykfølsomme knapper, som du kan bruge til at swipe mellem forskellige funktioner med. Instrumentbordet består af en 12,3 tommer skærm, som du kan indstille efter dine præferencer i forhold til at se omdrejninger, forbrug eller navigation. Det er velfungerende og moderne på en elegant, afslappet måde. Midterkonsollen er beklædt i mørkt asketræ, og langs dørsiderne er der børstet metal, som skaber et indtryk af kvalitet – man føler sig hjemme i C-Klassen, og afsondret fra den hektiske og støjende omverden.

Der er dog et problem, for Mercedes er ikke i bilbranchen for at dele almisser ud. En digital radio koster 5.806 kroner. Asketræet på midterkonsollen koster 6.734 kroner. Rattet og indtrækket i kunstlæder er en del af en AMG-pakke til i alt 50.000 kroner, som også inkluderer en mere aggressiv front og skørter, som alt taget i betragtning ikke er så slemt. Skal du have det fede digitale instrumenthus, bakkamera, LED-forlys og trådløs opladning, som alt sammen kommer i en Premiumpakke, skal du lægge ekstra 100.000 kroner. Så en C200 koster i udgangspunktet 502.600 kroner, men testbilen her står i stedet til 653.747 kroner. Det er ikke så lidt, og du får stadig kun en 1,5-liters motor.

Halvanden liter mælk
En slagvolumen på bare halvanden liter lyder ikke særligt prangende for en luksusbil som Mercedes C200, men vi lever jo som bekendt i en fager ny verden, hvor turboladere længe har kunnet trylle uanede kræfter frem af selv de mindste motorer. Motoren i C200 yder 184 hestekræfter og 280 Nm, mens et 48 volts-mildhybrid-system assisterer med en bette elmotor med 14 hestekræfter og 160 Nm. Den kan assistere kortvarigt, mens turboen tager sig sammen til at stopfodre motoren med ekstra luft. Elmotoren samler energi, når du bremser, og kan ikke lades op med et stik.  betyder, at motoren kan være slukket i længere tid ad gangen.

Svensk succes – Volvo V60 T6

Motoren kræver nogle omdrejninger for rigtig at tage fat, og det betyder også, at kabinen fyldes med lyden fra motoren. Det er heldigvis ikke bare støj, så det forstyrrer ikke den samlede oplevelse, og med en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 7,7 sekunder, og en topfart på 239 km/t, burde de fleste danskere være tilfredse. Det samme gælder for den 9-trins automatgearkasse, som er standard. Den skifter altid blødt, men lynhurtigt, og de mange trin gør, at motoren altid kan arbejde i sit optimale område. Eneste problem er, at vi ikke oplevede et synderligt imponerende forbrug. 12,34 km/l er en skuffelse, når man tænker på alt det ingeniørarbejde, der er gået til at udvikle den nye motor og hybridsystemet.

Kilometerknuser
C200’en afløste en Audi A6, som du kan læse en anmeldelse af her, og forskellen i hvor retningsstabil to biler kan være, var ekstrem. Audi’en virkede nervøs, mens C200 kan knuse kilometer efter kilometer på motorvejen, uden du opdager orkan eller snefald – den kører bare derudaf. Men heldigvis er den ikke bange for sving, for styretøjet er hurtigt og fast, som giver et indtryk af en køreglad bil, som er ivrig efter skifte retning, uden at den bliver egentlig sporty. Heldigvis betyder det også, at komforten er ganske høj, fordi fjedrene ikke er hårde som granit.

Fransk forkælelse på business class – Peugeot 508

Men er der så ikke andre problemer med den faceliftede C-Klasse, tænker du. Altså bortset fra, at testbilen koster langt over en halv million kroner, så nej ikke rigtig. Bagsædet er ikke specielt stort, og granvoksne mænd har svært ved at sidde rigtig komfortabelt. Døråbningen derom er også udfordret, så det eksempelvis kan være svært at vride en barnestol derind, men udover de mindre praktiske udfordringer, er C200 en komplet oplevelse, som gør din daglige køretur bedre.

Biltorvets vurdering

plus Lækker kabine, højt kvalitetsniveau Gode køreegenskaber
menu Motoren er ikke specielt økonomisk Prisen

Specifikationer

R4/16v
1.497 ccm
184 hk ved 5.800 o/min + 14 hk
280 Nm ved 3.000 o/min + 160 Nm
Baghjulstræk
9A
7,7 sekunder
239 km/t
15,4 km/l
148 g/km
1.490 kilo
C200 502.600 kroner (Testbil 653.747 kroner)

Mercedes-Benz C på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mercedes-Benz C200 2,2 CDi Avantgarde stc. aut. BE
NYHED
130.000 kr.
Mercedes-Benz C
2,2 CDi Avantgarde stc. aut. BE
Ishøj
400.000
2010
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mercedes-Benz C200 1,5 Avantgarde aut.
NYHED
484.900 kr.
Mercedes-Benz C
1,5 Avantgarde aut.
Vejle
22.000
2018/2019
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Mercedes-Benz C220 d 2,0 Coupé aut.
NYHED
599.900 kr.
Mercedes-Benz C
2,0 Coupé aut.
Vejle
22.000
2018/2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev