Ford har introduceret en firehjulstrukken udgave af deres største Transit – vi tager den helt til grænsen og længere endnu.
Det er altid på sidste omgang, det går galt. Det var en dejlig efterårsaften på min svenske gård, og lyset var godt til billeder. Jeg havde parkeret testbilen, en Ford Transit AWD på en græsmark, og som jeg kører derfra, opdager jeg et pløret område. Super, tænker jeg – det spiller garanteret fedt med lidt mudder på siden af bilen, så man kan se, at vi ikke bare har fat i den almindelige Transit, men den nye model med firehjulstræk. Tre ture gennem pløret senere og jeg sad uhjælpeligt fast. Så fast at hverken spade eller Volvo-traktor var nok til at få den fri. Først da min nabo med en af de helt store traktorer forbarmede sig, fik jeg Transitten trukket op af sumpen.
Hvad kan man så lære af det? Jo, først og fremmest var jeg en klovn, som forlangte mere af bilen, end jeg burde, fordi jeg ikke kendte den del af marken godt nok. Den anden, og måske mere vigtige lektion er, at trods firehjulstræk er Transit AWD ikke nogen offroader. I hvert fald ikke med de glatte asfaltdæk. Havde testbilen grovere dæk, kunne den måske have kunnet møve sig gennem mudderet uden at sætte sig helt fast. En fugtig græsmark, der er glat som is, eller en pløret byggeplads er ikke noget problem for Transit AWD, men at rive den gennem en sump af græstotter og mudder, det er over grænsen.
Til hverdag trækker Transit AWD kun på baghjulene, men overfører kræfter til forenden, hvis baghjulene spinder. Ved siden af rattet sidder en knap, hvor du kan låse firehjulstrækket, så bilen trækker både på for- og baghjulene hele tiden. Det er praktisk, hvis du forsøger at køre dig selv ud af et mudderhul, men det er irriterende, at du, hver gang bilen går i stå, og det gør den i sådan en situation, skal trykke knappen ind igen, for at aktivere firehjulstrækket.
Power til folket
Testbilen er udstyret med den nye to-liters Ecoblue-dieselmotor med 170 hk og 405 Nm, som generelt opleves som kraftfuld med masser af power. Men netop i sumpen bliver motorens turbotøven meget tydelig. Fra du giver gas, til turboen får blæst liv i motorblokken, går der et halvt sekund, før der kommer moment til hjulene, og det er frustrerende, når man har brug for præcision.
På almindelige veje er Transit mere hjemme. Den seks-trins manuelle gearkasse er præcis, og gearingen lav, så du suser om kap med taxaerne ved det grønne lys. Til gengæld bliver det lidt anstrengende på motorvejen. Ved 115 km/t roterer motoren ved 3000 o/min. Det giver både megen motorstøj i kabinen og højere brændstofforbrug. Her viser det sig også, at den store bil ikke er helt så retningsstabil som lillebroren Transit Custom. Den har sidevinds-stabilisering, der via ESP’en forsøger at korrigere for vindstød, men på længere ture bliver man alligevel trær, fordi der konstant skal korrigeres på rattet.
Det er i og omkring byen, Transit AWD er mest hjemme. Den køreglade Ford-DNA fornægter sig ikke i Transit AWD, på trods af, at det er en arbejdsbil af den helt store slags. Det præcise styretøj og den potente motor byder op til at køre friskt, når pakkerne skal deles ud, eller Bobcat’en skal leveres på byggepladsen.
Hjemmekontoret
Kabinen er stor og rummelig, så man kan sagtens sidde tre voksne på tværs, men fra førersædet kunne man godt ønske, at rattet kunne justeres tættere på føreren for at opnå den optimale kørestilling. Udover at have et meget præcist styretøj, så er Ford også bedre end konkurrenterne til at lave alle mulige og umulige hylder og aflægningsrum i kabinen. Der er plads til både papirer, iPad, computer og spandevis af kaffe og vand. Ved siden af rattet finder man en lille hylde, som er perfekt til telefonen. Det er måske ikke den lovlige måde, men med hylden og Bluetooth kan du nærmest bruge din telefon håndfrit, så ude i virkeligheden, hvor de fleste alligevel roder med telefonen under kørslen, virker hylden som en god løsning.
Testbilen er mindste udgave L2H2 med 9,5 kubikmeter plads i lastrummet, men der er stadig plads til at jeg, på 185 cm, kan stå opret derinde. Hvis der skal mere plads til, fås Transit med op til 15,1 kubikmeter lastrum. Den fine gulvbeklædning fungerer godt sammen med de mange surringskroge i gulvet, der gør det muligt at binde godset fast. Eneste anke for lastrummet er, at der er højt op, selv til det indbyggede trin ved skydedøren i siden, så det bliver hårdt for knæene, når man skal løfte tunge ting ind i lastrummet.
Ford Transit AWD er ikke uden sine fejl, og især savner man en højere gearing, men modellen er et højt specialiseret værktøj, som kan klare mange opgaver – du skal bare ikke slæbe den igennem en svensk mudderpøl.