Hyundai i30N er udviklet på Nürburgringen, har 275 hestekræfter og kører lige op med de hårdeste GTI'er, men hvad siger entusiasterne til den? Vi udsætter den for den hårdeste test – gamle sure mænd.
”Du kan ikke holde her.”
Det starter godt, tænker jeg, da en ældre mand med svindende hår sender en kommando mod mig. Jeg føler mig diskrimineret, fordi jeg har dagens eneste bil fra Korea, så naturligt svarer jeg uforstående og kontant – ”hvorfor?!!!”.
Entusiasternes valg – Renault Clio R.S.
”Man må ikke holde foran containeren,” forklarer manden ganske venligt. Nå, tænker jeg, det er vel også fair nok….
Jeg er taget til det ugentlige klassikermøde på Toldboden i København – som for øvrigt er både gratis og anbefalelsesværdigt – for at skabe lidt ballade. Jeg er nemlig kørende i en Hyundai – et mærke som umiddelbart ligger så langt væk fra disse klassiske biler, som bliver kræset om af deres ejere med en passion, der kunne få mange koner til at mugge surt om særeje eller skilsmisse. Men jeg har ikke medbragt en hvilken som helst Hyundai. For denne koreaner er sandsynligvis Toldbodens hurtigste bil denne tirsdag aften. Jeg kører nemlig i Hyundai i30N – en hårdtpumpet GTI med 275 hestekræfter, og udseendet efterlader ikke nogen tvivl.
Badeværelset
Den ekstra korthårede mand peger mig ind i midten af løvens hule. Lige foran indgangen til restauranten, som er epicenter for klassiskermødet, er der plads til, at jeg kan parkere den iøjnefaldende koreaner. Jeg lister derhen i tomgang, men én af i30N’s kendetegn er et meget højlydt udstødningssystem, som brummer godt til selv i tomgang, og der er ingen chance for at gå under radaren. Som jeg bakker bilen ind, står den første betjent klar, denne gang en ordentlig kleppert, trods brillerne og gråt hår.
”Du kan ikke holde her.”
”Er det rigtigt? Jeg er ellers lige blevet dirigeret herhen,” svarer jeg.
”Du må ikke holde her i nye biler. Det er kun klassiske biler, som må holde her uden at betale parkering,” fortsætter han, som en tysklærer der beder mig lave min aflevering om, fordi den er for dårlig.
”Nå okay, hvis der kommer en p-vagt, så forklarer jeg ham bare, at denne bil er udviklet på Nürburgringen af Albert Biermann, som blandt andet har stået i spidsen for BMW’s M-afdeling,” siger jeg til manden, som slår over i et smil og beder mig rette forhjulene op, så den koreanske forhjulstrækker i det mindste holder ligesom de andre biler.
Ballade i omklædningsrummet – Hyundai sviner Golf GTI
Jeg lader bilen stå og går rundt og kigger på de mange fine og lækre klassikere, men jeg bemærker, at de fleste gæster går uden om ’min’ Hyundai. Så jeg går tilbage og sætter trumfen ind. Jeg åbner motorhjelmen, så alle kan se det potente plastikskjold, som skjuler de 275 hestekræfter vældig godt. Mens jeg er i gang kommer en dame forbi, som tydeligvis er blevet slæbt med af hendes mand, og hun er ikke imponeret over mit koreanske vidunder.
”Den farve er så grim, at jeg ikke engang ville have et badeværelse i den farve – nej, jeg vil ikke engang have en karklud i den farve,” griner hun, mens jeg forsøger at forklare, at farven til trods runder denne koreaner 100 km/t på bare 6,1 sekunder. Hun virker ret ligeglad.
Udviklet på Nürburgringen
Normalt er en Hyundai sådan en bil, du ville spænde en campingvogn efter og trille til Harzen, mens radioen er indstillet på Radio Soft. Og Hyundai ved godt, at den slags image gør det svært at sælge mange biler i forskellige klasser. En rigtig drivers car viser derimod, at man er en virksomhed, som brænder for at lave biler og ikke bare det billigste transportmiddel - og det kan altså stadig sælge biler. Derfor har man ansat Albert Biermann og bygget et testcenter ved Nürburgringen, verdens måske mest berygtede racerbane, hvor bilproducenter fra hele verden kommer for at teste deres biler. Når du tester her, har du en god bil. Det er vores statement, som Biermann selv har udtalt til det engelske magasin Top Gear.
Overlegen – Volkswagen Polo GTI
Men hvordan kører i30N så egentlig, det har vi fundet et par forladte sjællandske veje til at undersøge. Men inden vi sætter af, er der lige et par indstillinger, som skal klares. På rattet findes en knap med et målflag, som sætter bilen i full attack. Knappen får udstødningen til at prutte, sprutte og brumme, servostyringen bliver ulidelig tung, og undervognen bliver hård nok til at banke dine organer til hakkekød. Selvom asfalten er varm og flad, så er undervognen faktisk for hård i N-indstillingen, men heldigvis er de elektrisk justerbare, og vælger man N Custom, kan du selv skræddersy bilen til dine behov. Med undervognen i Sport og styretøjet i Normal bliver vi bedre venner – og der kommer fart i koreaneren.
Styretøjet er direkte, men uden den optimale feedback fra forhjulene, men det er vel efterhånden er sædvanen i biler med elektrisk servostyring. Takket være en tårnstiver i bagagerummet er i30N stiv som et skateboard, og det mærkes i svingene, hvor den styrer neutralt uden den mindste krængning. I de langsommere 2. gears sving kan man mærke det effektive spærredifferentiale på forakslen, som sørger for at sende alle 275 heste i asfalten i stedet for at riste inderste forhjul. I30N er kompetent og letkørt, når det skal gå rigtig stærkt.
Hurtigst
Drivlinjen i i30N er effektiv, den manuelle gearkasse er stram og præcis, og bilen kan tilmed give mellemgas ved nedgearinger. Motoren har masser af punch og bundtræk, og de mange knald og brag fra udstødningen er underholdede, når du skifter gear. Alligevel bliver jeg ikke forelsket i drivlinjen. Turbomotoren har bare ikke den store personlighed, måske fordi jeg ved, at motorlyden i kabinen er forstærket for at give mere drama, men den slags burde ikke være nødvendigt i en GTI af denne kaliber.
Så er der lige det andet issue for Hyundai i30N. For trods den tætte tilknytning til Nürburgringen, så findes der ikke en officiel omgangstid for bilen. Den slags elsker producenter ellers at udnytte i marketingsmateriale – når de selvfølgelig er hurtigst. Og det er i30N nok ikke. Den 320 hestes Honda Civic Type R er nemlig verdens hurtigste forhjulstrækker på ’Ringen, og samtidig hurtigere og mere dramatisk på en almindelig landevej.
Herr Biermann har da også forklaret, at man har tænkt på pengepungen i udviklingen af i30N. Derfor har den ikke dyre Recaro-sæder eller Brembo-bremser og koster 65.000 kroner mindre end Civic Type R. Personligt vil stadig hellere have Type R, men det er forfriskende, at koreanerne tør lave en entusiastbil, som i den grad vækker opsigt blandt de sure gamle mænd – også selvom lakeringen hører til på en karklud.