Kia XCeed

Sløv frø i kækt design – Kia XCeed PHEV

| Bernt Kastberg

Du vil sætte pris på Kias XCeed, der kommer med masser af udstyr, men dens kække udseende bakkes ikke op af en kæk speeder, med mindre du tvinger den til det. 

Kia XCeed er en høj crossover bygget over samme læs, som den almindelige Ceed SW PHEV med samme drivlinje, men den er noget mere rap i udseendet. Faktisk ser den rigtig cool ud. Det er en Kia, du vender dig efter med et anerkendende nik, når du forlader den i parkeringsbåsen.

Den runde form, som får den til at ligne en forvokset frø, går ikke som forventet ud over bagsædets hovedrum, hvor et menneske på 1,84 cm stadig har plads til frisuren. Til gengæld har designerne aldrig været i cykellandet Danmark, for den blinde vinkel ved C-stolpen er kolossal som i varevogn. Her kunne man med fordel have valgt at installere en rude, og det vil også give lidt mere lys til den mørke bagsædehule. Det sagt, er designet noget af det mest vellykkede på denne side af Stinger og ProCeed.

Form over funktion – Kia Proceed GT-Line

Drivlinjen med en 1,6 liter benziner og el-motor lever dog ikke op til det rappe udseende. Du får 48 km strøm, som du selv kan tanke med kabel, hvilket er dejligt, og rækkevidden er langt rigeligt til de flestes pendlen, men måden du får rækkevidden på, er tilsyneladende ved en strangulering af kablet til speederen. Den accelerer i slowmotion, hvilket jo nok sparer på strømmen, men du får mere ondt i foden end nakken, for speederen skal presses næsten i bund, før der sker noget. Et letbanetog er fx meget hurtigere. Det er irriterende, for man forventer jo den der øjeblikkelige acceleration, som elbiler normalt altid giver, og det rappe udseende signalerer jo også på alle måder, at her er noget hurtigt.

Lang rækkevidde
Elmotoren alene klarer 170 Nm fra 0 omdrejninger, og har 60 hk, så den bør ikke være langsom. Heldigvis er løsningen for enden af din finger.

Kia har nemlig udstyret XCeed med en sportsknap. Instrumenterne farves røde, motoren startes og speederen reagerer instinktivt på det mindste dap. Det sker så med den samlede systemydelse på 141 hk og 265 Nm, og pludselig har du en kvik bil, der kommer først til enhver indfletning. Det gør faktisk, at man kan leve med slowmotion i det daglige, fordi du altid kan vælge det fra og slå gækken løs.

Ærlig familiebil – Kia Ceed SW

Det er jo bare lige det der med benzinøkonomien, men det er faktisk ikke så slemt. Vi endte med et samlet forbrug på 25 km/liter, hvor vi endda to gange gik glip af et fuldt tanket batteri, fordi ladestander eller bil fejlede opladningen. Havde vi haft fuldt batteri der, var vi matematisk beregnet endt på lige over 30 km/liter, og det er da absolut godkendt.

El-driften er jo genial, da du kan køre lydløst og uden forurenende skyer fra udstødningen i byen og stadig tage på langture tværs over landet på motorveje ved hjælp af den gammeldaws eksplosionsmotor. Men du kan faktisk også køre op til 130 km/t på ren el på motorvej. Her forsvinder strøm jo rimeligt hurtigt, men det gør det jo muligt for rigtigt mange at køre på arbejde udelukkende på eldrift.

Du kan godt tvinge XCeed til kun at køre på strøm med en knap, men et kritikpunkt kunne være, at du modsat ikke kan vælge at spare på strømmen, hvis du fx på et langt motorvejstræk mellem to byer vil vente med at bruge strøm til du når byskiltet.

Den flyvende crossover – ny Peugeot 2008 overrasker positivt

Testen viste dog, at bilen sådan set er god nok til at spare på strømmen og kun bruger af de elektriske safter på motorvej, når der skal accelereres kraftigt. Vi oplevede det ikke som et bemærkelsesværdigt problem i det daglige.

Meget udstyr for pengene
XCeed går prismæssigt direkte efter struben på Ford Kuga PHEV, der i grundversionen koster 10.000 kroner mere end XCeed, der fås for lige lidt småpenge under 270.000 kroner. Kia’en har desuden et par ekstra skarpe tænder at bide med:

For det første får du syv års garanti, hvor Forden jo må leve med to. Bevares de syv år sker på bekostning af hyppige serviceintervaller, faktisk skal dit Kia-værksted se den hvert år eller 15.000 km, men alligevel.

Forførende og familievenlig Ford Kuga Plug-In Hybrid

For det andet er testbilen proppet med udstyr, hvor du som standard får LED-lygter for og bag, adaptiv fartpilot, armlæn, p-sensorer, bakkamera, automatisk nedblænding, DAB+, Apple Car Play, regnsensor, varme i rattet, nøglefri betjening og klimaanlæg for at nævne noget.

Du kan tilmed rydde udstyrshylden hos Kia for en krone under 15.000 kr. – et aggressivt kampagnetilbud, sat ned fra knap 43.000 kr. For de penge får du bl.a. fuldt digitalt display i instrumenthuset på 12,3 tommer (som er ret lækkert at se på), trådløs opladning af mobilen og skiltegenkendelse bare for at nævne lidt.

Smider du 15 kilo mere på den store Pluspakke får du bl.a. læderstue, varme i bagsæderne og kulde i forsæder. Den store Pluspakke er også et kampagnetilbud, sat ned fra knap 80.000 kroner. Du kan altså få en XCeed med alt i udstyr til lige under 300.000 kroner, men her skylder vi også at nævne, at konkurrenten Kuga fås i en veludstyret ST-line til lige under 300.000 kroner – Koreaneren vinder dog det kapløb med den længste udstyrsliste.

Koreansk bib-bib-spil
Så fred være med at navigationen er en omgang unødvendigt kompliceret koreansk bib-bibspil, hvor søgefunktionen virker lidt gammeldags. Det er ellers fra Tom-Tom, der jo ikke laver andet end den slags, men vi blev aldrig venner med det. Den store skærm i midten på 10,25 tommer har ellers en dejlig grafik, og du kan få vist tre applikationer samtidigt, hvilket er smart.

Vi må her til sidst lige nævne undervognen, fordi mange forhøjede biler har en fast undervogn, og XCeed er ingen undtagelse – små ujævnheder slår igennem og hjulstøjen er overraskende mærkbart ved motorvejshastighed.

Det sagt, ville jeg godt nok ryste en smule i karrosseripladerne af nervøsitet, hvis jeg var Ford Kuga, men hvor Kiaen nok har mere udstyr og er smart, så er Kuga’en noget mere praktisk og rummelig, så det er i sidste ende et spørgsmål om, hvad man er til.

Biltorvets vurdering

plus Kækt og sportsligt design Masser af udstyr
menu Knap så kæk drivlinje Hård undervogn

Specifikationer

Benzin/el
1580 ccm
141 ved 5700 o/m
265 Nm ved 1000-2400 o/m
Forhjul
A6
160-188 km/t
11,0 sekunder
48 km
71.2 km/l
32 g/km
291/1243 liter
1477 kilo
1300/600 kilo
2030 kilo
269.999 kr (testbil inkl. udstyr: 305.997 kr)

Kia XCeed på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia XCeed 1,4 T-GDI Edition DCT 140HK 5d 7g Aut.
FABRIKSNY
349.000 kr.
Kia XCeed
1,4 T-GDI Edition DCT 140HK 5d 7g Aut.
Ballerup
-
2020
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia XCeed 1,6 PHEV Upgrade+ DCT
NYHED
299.900 kr.
Kia XCeed
1,6 PHEV Upgrade+ DCT
Silkeborg
3.000
2020
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Kia XCeed 1,6 GDI Upgrade DCT 141HK 5d 6g Aut.
NYHED
294.800 kr.
Kia XCeed
1,6 GDI Upgrade DCT 141HK 5d 6g Aut.
Viby J
17.000
2020
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev